Vertikal forbliver gratis!

Trods planer om et fælles fodslag for en betalingsordning på det danske Internet, forbliver Vertikals elektroniske publikationer gratis. "Vi vil leve af vores kroppe", siger ejerne.

Under overskriften NEDTÆLLING, Webmedier imod gratis net, skrev Computerworld den 9. oktober 2001 om en fælles betalingsordning [Wayback-link], som er under udarbejdelse. Ordningen skal træde i kraft allerede til februar år 2002, og derefter gøre det muligt for medierne og tjenesterne at tage penge for deres indhold på en ensartet måde.

Til tælling <

Titlen skulle måske have heddet "TIL TÆLLING, Webmedier på vej mod et gratis net".
Jeg tør godt spå at det på kort sigt er dødfødt med mikrobetalinger på nettet — også på de danske. På lang sigt kan der være ting i udsigt, som ingen kender endnu. Derfor kan fundamentet ændre sig.

Det er da umiddelbart glædeligt at kartellet ser ud til at have droppet ideen med at afpresse Internet-udbyderne.

Men mikrobetalinger har fejlet i alle forsøg siden 1996. Alle. Og det har ikke været ikke teknologiens skyld. Digitals Millicent og IBM's mpay er begge fremragende systemer, og der har været og er mange alternativer.

Det var brugerne, der ikke vil være med. Vi vil bare ikke betale!

Hvor meget de end piver over svigtende indtjening, så handler det nok nærmere om forretningsmodeller end om at sælge indhold på den klassiske måde.

TV... som altid <

Det siger næsten sig selv at TV straks tog historien op, og TV 2 viderebragte loyalt nyheden om at indhold på nettet skal til at koste penge [Wayback-link].

Martin Thorborg fra Jubii viste sig atter en gang værdig til sin titel marketingdirektør da han tonede frem og ikke rigtigt sagde noget, mens Lars Bruhn fra Internet Ventures Scandinavia A/S [Wayback-link] mere konkret anslog prisen på netop Jubii til at blive 2-300 kroner. Uha! For hvad dog? Formel1.jubii.dk? Eller mp3.jubii.dk? Erotik.jubii.dk? Jeg tror det ikke...

"Folk kan jo selv sige, at de ikke vil betale. Så kan de bare lade være", siger Lars Bruhn.

Det tror jeg er en profeti, der er mere sand end han bryder sig om.

En håndfuld unge fyre interviewet på en Internet-café gav ret klar udtryk for deres holdning. Den var ikke lovende. Som én udtrykte det:

"Så er det ret belastende. Så skal man bruge sådan et Visa-kort og sådan noget lort der, og det gider jeg slet ikke bruge"

Ikke elegant, men nok et ret præcist udtryk for brugernes forhold til besværet med at betale på nettet.

Hvad skal jeg med Jubii? <

Hvad skal jeg med Jubii, når jeg har Google?

Hvad skal jeg med JP og Politiken når jeg har CNN og New York Times?

Sådan kunne jeg tage hele listen af deltager i det nye betalingssamarbejde: Jubii, Yahoo, SOL, TV2, Metropol, Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Computerworld, Ingeniøren, Ofir, TDC Internet, TDC Forlag, Krak, Netdoktor, Den Blå Avis, Københavns Fondsbørs, Børsen, Chilinet, Aller, DIF, Eniro, Fyens Stiftstidende, KMD, Kristligt Dagblad, Matchwork, Portal Danmark og Post Danmark.
  • Jeg forventer at det er gratis!
  • Jeg har vænnet mig til at det er gratis!
  • Jeg vil ikke betale!
  • Jeg vil hellere låne end at købe!
  • Jeg tager hellere det billige end det dyre!
  • Jeg tager hellere det gratis end det billige!


Og sådan er jeg altså som stort set gennemsnittet af de forbrugere, som konglomeratet forventer skal hive læderet frem for at betale for noget, der hidtil har været helt gratis.

Sådan lever man af sin krop <

Her på Vertikal viser vi en anden forretningsmodel, som læner sig op ad Krugmans berømmelses- og Dysons opmærksomhedsøkonomi (se nedenfor).

Vi udgiver således vores viden på nettet, og her er ingen betalinger. Vi regner ikke med at tjene pengene her. Og har aldrig gjort det. Vi har begge lang tids erfaring med 'mediet', og det er og bliver mest effektivt og stærkest — og mest læst — når det er gratis.

Jeg er i forbindelse med taler, undervisning og debatindlæg flere gange blevet spurgt om hvorfor jeg giver al min viden gratis væk her på webstedet. Mit favoritsvar er
"Jeg kan roligt give min viden gratis væk, for det er min krop de vil ha'!"
Og det er sandt. Alt hvad jeg siger, kan læses her før eller siden. Men kunderne vil høre det fra min mund. Det betaler de for. Det er én af de forretningsmodeller, der kan ligge til grund for at give indhold gratis væk.

Meget af mit arbejde er gratis, men det koster at få mig til at arbejde.

Der er helt sikkert mange andre modeller. De traditionelle aviser og onlinemedier har bare ikke opfundet dem endnu.

Eller måske er det nogle helt andre, der skal opfinde dem, for som en favorit — Clayton Christensen [Wayback-link] — siger, så er det ikke fra de traditionelle udbydere at omvæltningerne skal komme. De kommer fra små, ukendte og anderledes kilder.

Nogen der ved noget om det <

På Vertikal har vi bemærket flere ressourcer på området, der har udtalt sig klogt om disse forhold.

Én af favoritterne — Paul Krugman [Wayback-link] — konstaterer sagligt og tørt at let tilgængelige varer bliver billige og til sidst værdiløse.
Han fremdrager netop information som et godt eksempel på sådan en vare. Jo mere af den der er, desto mindre værd bliver den.
Informationsøkonomiens profeter synes at have glemt de fundamentale økonomiske regler. Når noget bliver lettilgængeligt, bliver det også billigt. I en verden, der er oversvømmet med information, har information som sådan meget lille markedsværdi"
Det går ikke godt i spænd med at sætte prisen op på produkter.

En anden favorit — Clay Shirky [Wayback-link] — analyserer med stort overblik og indsigt, og konstaterer at mikrobetalinger er en idé, hvis tid er svunden. Som han så elegant formulerer det:
"Den korte forklaring på at mikrobetalinger ikke virker:
Brugerne hader dem!"
Der er også en længere udgave med en lang række argumenter.
Han angriber først og fremmest mikrobetalingernes indbyggede uigennemsigtighed. Det er umuligt for brugerne at regne ud hvad det rent faktisk vil koste dem at bruge en tjeneste. Modsat en avis, som koster det samme hver dag uanset om man læser én eller fem artikler, så virker det mikrobetalte medies variable pris intimiderende og skræmmende på brugerne, der vil vælge at lade tvivlen komme pengepungen til gode.

Ether Dyson [Wayback-link] er også værd at lytte til. Hun sagde allerede i 1996
"Vi kommer til at etablere vores berømmelse med gratis kopier af vores indhold. Og så er det om at komme ud og malke det!"
Kloge og vidende mennesker, der ser nettet, økonomien og udviklingen klarere end de fleste.

Mediernes Ikast <

Internets komme har rykket voldsomt ved vores opfattelse af hvilken information der skal betales for og hvad der er gratis.

Jeg kan sagtens se de 'traditionelle' onlinemediers problem. Det koster at have en kvalificeret stab og lave et godt stykke arbejde. De mennesker skal selvfølgelig betales. Med et rent onlinemedie er det ikke nemt, når annoncørerne svigter.

Men jeg er ret overbevist om, at ligegyldigt hvilken form for betaling man finder på — mikro- eller makro — så kæmper man en kamp op ad bakke og i modvind.

Det er selvfølgelig helt i orden, at man gerne vil have penge for sit arbejde. Det er da noget jeg som selvstændig kan respektere.

Men min overbevisning siger mig at det bliver meget svært at lære et marked, der har vænnet sig til at information på nettet er gratis, at betale.

Der er for mange gratis alternativer. Og med al respekt, så er der meget få af dem, der deltager i samarbejdet, som har noget der er så værdifuldt, at vi ikke kan undvære det.

Jeg ser i hvert fald ingen antydninger af at betaling for onlineindhold er vejen frem.

I øvrigt er der heller ikke meget der tyder på at betaling for andet indhold holder i længden.

Aviserne bliver gratis. De eksisterende betalingsaviser kæmper om et vigende marked, og det er en hård kamp, der kræver at man har penge med hjemmefra. Der skæres og fyres. Et andet af våbnene er paradoksalt nok... gratis aviser.

Det kommer til at gå med de traditionelle medier, on- og offline, som det gik med beklædningsindustrien i trekantområdet. De kan ikke konkurrere. Når inderne, portugiserne og kineserne kommer, så er det svært at være med. Dem der klarer sig, har noget andet: design, stil, navn, metode, hastighed, kvalitet... et eller andet, der skiller dem ud.

Metervaren, som for eksempel er de daglige nyheder, musikken, søgemaskinerne, billederne og så videre, kan leveres billigere andetsteds fra.

Specialviden og kvalitet <

Hvis nogen skal have en chance for at kunne få penge hjem via direkte betaling for en Internet-tjeneste, skal de virkelig have noget, der er værdifuldt.

Det kan være nøje målrettet specialviden. Brancheindsigt. De rette optrædende. Hurtige og præcise leverancer.

Der skal i hvert tilfælde været noget, som ligger mærkbart ud over hvad jeg kan få gratis mange andre steder, og noget som repræsenterer en klar værdi, der står mål med prisen og besværet for betalingen.

Det stiller nogle krav, som jeg ikke tror mange af de medvirkende medier og tjenester rigtigt kan leve op til.

Vertikal i radioen om mikrobetalinger <

I maj 2002 blev jeg bedt om at udtrykke min holdning til mikrobetalinger i DR's P1 Morgenradio i forbindelse med lanceringen af det danske mikrobetalingssystem Valus [Wayback-link].

Jeg føler mig — som jeg også udtrykker det i radioen — langt fra overbevist om at Valus får succes. Ud over de mange argumenter, jeg fremfører i indslaget, er der også historiens deprimerende vingesus, manglen på standarder (Valus bruger sin egen standard) og den totale mangel på markedsføring af produktet.

Hør indslaget her [Wayback-link]