Det er nettets skyld altsammen

Nettet dræber mediernes profit. Det er der flere og flere klassiske medier der siger, men mon ikke de skulle se virkeligheden i øjnene og finde hen hvor pengene er?

En artikel fra Reuters [Wayback-link] spørger Is the Internet, with all of its bargains and discounts, short-circuiting America's economic recovery?

Jeg har læst den og argumenterne med stor interesse - og et smøret smil om læberne.

Dræber Internet profitten ved at give alting væk? <

Tjaaa, det er nok en del sandheden, men frem for at betragte det som et fundamentalt onde og et kolossalt problem (som stort set alle traditionelle medievirksomheder gør), så skulle man måske tænke lidt anderledes og finde nye modeller for at udnytte forholdet og den udvikling, der er i gang.

Det er jo ikke sådan, at Internet betyder at folk bruger færre penge. Tværtimod bruger vi allesammen mere og mere. Et af USA's problemer er netop, at folk forbruger på livet løs selv om det er krisetider. Det strider mod gængse økonomiske regler. Normalt skal væksten i underskuddet på betalingsbalancen standse på et eller andet ganske veldefineret tidspunkt. Men det sker ikke i USA. Så pengene er der altså og de er i omløb, villige til at blive brugt. De bliver bare ikke brugt på medier i traditionel forstand. Profitten skal altså hentes andre steder.

Det er jo morderligt synd for mediebranchen. Men det var også synd for karetmagerne da Ford begyndte at lave biler. Og synd for Ford da japanerne begyndte. Og synd for japanerne da koreanerne begyndte. Og det bliver vel også synd for dem, når kineserne begynder. Jeg siger ikke det er godt, men bare at sådan er det.

De nye onlinemuligheder er på sin vis en parallel til denne udvikling. Nye og meget billige alternativer er ved at ruinere en branche. Vi kan ikke støtte de gamle medier (on- og offline) ud af krisen ligesom amerikanerne ikke kunne støtte deres bilindustri på plads igen. Selv de meget nationalbevidste amerikanere — Made in the US... with pride! — køber japansk og blæser nationalitetsfølelsen et stykke. Det er blandt andet derfor der er betalingsubalance.

Medierne går således en endnu hårdere tid imøde <

Det er synd for mediebranchen.
Det kommer også til at være synd for pladebranchen.
Det kommer også til at være synd for videobranchen.
Det kommer også til at være synd for forlagsbranchen.
Det kommer også til at være synd for filmfremkaldelsesbranchen.
...og sikkert mange andre brancher.

Det kommer faktisk til at være synd for alle brancher, hvis produkter kan distribueres digitalt, og som ikke får øjnene op for, at digitalt distribuerede produkter de er gratis... eller i hvert fald MEGET billige. Det har forbrugerne nemlig allerede set. Og de bruger produkterne på de vilkår, uanset antipiratgrupper, KODA, CopyDan og lukning af Napster.

Medieboblen *er* ved at briste <

Det hele løber sammen for medierne:
  • nettet giver stoffet væk og tilbyder tusindvis af nye måder at få nyheder og information på og nye steder at få den fra
  • krisen i markedets for nuværende mest betydningsfulde og hidtil hastigt voksende branche — IT-branchen — lægger en dæmper på alt
  • annoncesalget svigter
  • omkostningerne stiger på arbejdskraft, udstyr og distribution. Produktion og tryk bliver nok billigere, men ikke markant
  • gratisprincippet breder sig ind i egne rækker og hver solgt papirmedie koster mere og mere at markedsføre og sælge — eller forære væk!
  • nye generationer har helt nye medievaner, som meget få af de gamle medievirksomheder overhovedet har set

Måske er det på tide, at mediebranchen river fortet ned, tillader dybe links, metatjenester, piggybacking og bred distribution af deres indhold, og så lægger deres kloge hoveder i blød for at finde nogle nye måder at lave penge på.

  • min papiravis - jeg bestiller den på nettet aftenen før og får en hel avis om miljø, om landbrug, om mellemøsten leveret på trappen næste morgen
  • min avisagent, der samler mine nyheder fra alle netaviser, tager sig af eventuelt betaling, sender mig en URL, hvor det hele ligger
  • min agent, der checker hvad jeg læser på nettet og sammensætter et TV-program om de emner til samme aften
  • smallere tjenester, der samler mit stof fra mange medier og steder
  • adgang til kilder til historier jeg har læst eller set
  • mere interaktion, mulighed for at pårvirke mediet i morgen

Tanker der maner til eftertanke <

Denne tekst blev oprindelig postet på DONA Broadcast — en mailingliste for folk med interesse for onlinejournalistik. Efter at have læst den, er der et par ting, der er faldet mig ind.

Ganske som Steven bemærker det nedenfor, er der ikke meget fremtid, og realiteten er måske i virkeligheden, at klassiske mediearbejdere må på omskoling alle til hobe.

Ganske som karetmagerne, håndsætterne og mange fag, er de en dag måske næsten uddøde, og må betragtes som bevaringsværdige nærmere end noget folk arbejder med og tjener penge på.

Bevares, der vil da være aviser fremover! Men den massive beskæftigelse, der var på aviserne, da det var højest, kommer aldrig igen. Den service de yder kan der tjenes færre penge på måned for måned.

Så måske skal vi alle bare se det i øjnene: en æra er forbi. Det er på tide at se sig om efter noget andet, frem for at klynge sig til håbet om en renæssance for de trykte medier — on- eller offline.
Skræddersyede aviser og avisagenter... Der er noget 1994/Preben Mejer/Konvergensrapport over det.

Mine egne råd er heller ikke for gode.

Hmmm. Det er meget svært at lave den positive, konstruktive afslutning.

"Fuck jer. Lær et fag der mødes med større betalingsvilje."