Af Steven Snedker

Alle ved jo hvad nyheder er. Det er det aviser, radio og tv fortæller os hele tiden. Vi får meget information, og vi får den hurtigt. Avisen trænger sig på en gang om dagen, radioen 18 gange om dagen og tv'et 2 gange. Avisen rummer måske 100 kb tekst og 20 Mb billeder. Radioavisen har ca. 7 kb tekst at gøre nyhed med. Tv har vel så 30 kb tekst og hundredevis af Mb levende billeder at bruge af.

De nævnte medier bruger så deres meget store muligheder for at smide information videre til at informere om indenrigs- og udenrigspolitik. Det mener man er nødvendigt i et demokratisk samfund. De informerer også om forbrydelser og katastrofer. Det gør man mestendel for underholdningens skyld. Da nogle hundrede mennesker døde af at få et fly i hovedet for et par år siden, afbrød både DR og TV2 deres udsendelser for at vise billeder af lig, ildebrand og følelser. Og alle aviserne havde "nyheden" på forsiden næste dag, med mere pålidelige angivelse af antallet af lig, størrelsen af ildebranden, og heftigheden af følelserne.

Ser man det lidt på afstand kan man godt undre sig over hvorfor sådan et stykke information er vigtigt og hvorfor det skal så hurtigt frem. Bevares, jeg er da meget glad for at se lig, ildebrand og følelser og jeg tror da også de gjorde det for at glæde mig, og mange andre, der har det på samme måde. Men jeg kan ikke gøre mig fri af en følelse af at det var ligegyldigt om de havde sendt oplysningen 1 time, 1 dag, 1 uge, 1 måned eller 1 år efter. Jeg ville i ingen af tilfældene have reageret ved at ringe til Ekstra Bladet eller Kastrup Lufthavn for at sikre mig at det samme ikke skete i mit hus. Jeg ville blot nyde det for hvad det nu var, og fortsætte som hidtil.

Det samme når der er oversvømmelser med masser af lig et eller andet sted i verden. Hvornår jeg får det at vide er omtrent ligegyldig. Antallet af døde er jeg såmænd også ligeglad med. 5 døde er ligegyldige. 50 døde er heller ikke specielt brugbare i min hverdag. 500 døde er bare 450 flere. 5000 døde betaler heller ikke huslejen. 50.000 døde kan man jo ikke engang få til at lave mad. 500.000 døde er ligeså ubrugelige løjsere. Vel kan det se meget æstetisk ud med en masse nogen der flyder afsted med bugen oppe i en mudret flod, og mere fintfølende mennesker kan få en dejlig følelsesmæssig oplevelse.

Det jeg er ved at bevæge mig frem til er at nyhedscirkussen og jeg har forskellige værdier. De fokuserer på hastighed og dødstal, jeg ser mere på den praktiske værdi af de mange Mb de forsøger at få mig til at tygge i mig hver dag. Hvis man tager en historie som Den Første Golfkrig kan man da nok se at den er spændende. Men er den al tiden værd som den almindeli ge avislæser, radiolytter og tv-seer investerede? Ville man gide læse en 300-siders bog om den? Se 70 timers tv? Høre 15 timers radio? Næppe. Der er jo andet at bruge sin tid til.