Fjernarbejde (1997)

Det er juli 1997. Netop nu i Netland handler om fjernarbejde.

Advarsel! Antikke (døde) URL'er forude.
Jeg har haft fjernarbejde de sidste mange år. Det begyndte med universitetet.

Universitetet plages ikke af den mødepligt man i skolen, gymnasiet og på arbejdsmarkedet opdrages til at respektere. Der drejer det sig om at udføre arbejdet. Ikke om at være tilstede den nidkært afmålte og aftalte tid.

Fjernarbejde er at læse en lærebog på sofaen i stedet for at gøre det i et studielokale. Fjernarbejde er at skrive sin rapport hjemme på sin egen maskine i stedet for i det larmende og virusinficerede EDB-center.

Og fjernarbejde er at tampe i tastaturet på hjemmekontoret i stedet for på virksomhedskontoret. Ideen er fin og tillige fashionabel. Fra Forskningsministeriet ønsker man, at Danmark skal være foregangsland på fjernarbejdsområdet.

Det har også mange fordele.

Fjernarbejderen kan stå op når han vil, tage en lur på sofaen når han vil og generelt være uden socialt pres hele dagen. Computerarbejde er det samme om det bliver udført i slåbrok, kaninsutter og skægstubbe eller i skjorte, smil og mere diskret fjærteteknik.

Arbejdskøberen kan også kun være tilfreds. Hjemmearbejdere koster ikke dyr kontorplads, er mindre solidariske med de andre arbejdere og alligevel lige så produktive. Åndrer man ansættelseforholdet fra at være et arbejdskøber/funktionær-forhold omfattet af funktionærloven til en kontrakt mellem to firmaer ser regnskabet endnu pænere ud. Fjernarbejderen, der nu er blevet direktør i sin egen virksomhed, skal nu slet ikke have computerudstyr, teleforbindelse, feriepenge og sygdom betalt. Han betaler alt dette selv som selvstændig erhvervsdrivende. Der er heller ikke mere pjat med tre måneders opsigelse. Alle fagbevægelsens sejre gælder som bekendt kun for uselvstændige erhvervsdrivende.

www.fsk.dk <

Forskningsministeriet fortalte i et teknologibegejstret øjeblik, at der i Danmark potentielt var en kvart million supplerende hjemmearbejdspladser. Dagens antal hjemmearbejdere - og her snakker vi funktionæransatte - ligger dog ifølge samme ministeriums skøn på mellem 5.000 og 10.000 personer. Der skal altså alvorlige ændringer til før parcelhuskvartererne bliver driftige erhvervsområder.

Første skridt er taget ved at droppe frynsegodebeskatningen på computere leveret af arbejdsgiveren. Men der skal mere til.

Infrastruktur er et af nøgleordene. Hjemmearbejderen er som regel henvist til at koble sig på firmaet netværk med sølle 28.8 kps. Det er ikke altid nok og den omstændelige op- og nedkoblingsproces ved modemer passer sig heller ikke. Med ISDN går det bedre, men vi er stadig langt fra Ethernet-hastigheder.

Prisen er heller ikke tillokkende. Opsætningen af udstyret og ændringen af arbejdsgangene tager tid og koster penge. Nogle gange går det godt, og man er oppe på fuld produktivitet i løbet af et par uger. Andre gange lider produktiviteten varig skade.

Man hører sjældent om folk, der er gået fra at være kontorister til udelukkende at være hjemmekontorister. Som regel er hjemmearbejderen på kontoret tre-fire dage om ugen. Han er dermed ikke udelukkende hjemmearbejder, men en kombination af kontorist og hjemmearbejder. Til gengæld siger de funktionærer, jeg kender, der arbejder på denne måde, at de er mere produktive hjemme end på kontoret. Fordi afbrydelserne i hjemmet er færre og koncentrationen dermed højere.

Alligevel møder de gladeligt på kontoret næsten hver dag. For der er visse ting, der ikke kan passere gennem en telefonledning: papirer, tilgængelighed, møder, håndtryk, kreative samtaler og følelsen af at indgå i et arbejdsfællesskab. Det er også svært at vedligeholde sin position i firmaets hierarki fra et sidespor ligegyldigt hvor stor båndbredden så end er. En meget fjernarbejdende vil ofte af de andre i firmaet blive betragtet som det han egentlig er - fjern.

Og nu med skepsis <

De tusinder hjemmearbejdere og gennemgribende revolutioner i arbejdslivet er pirrende at tænke på, men efterhånden som tiden går ser man jo, at der blot er tale om ganske almindelig, adstadig evolution. Og ikke engang for så mange mennesker.

Rengøringsassistenter kan ikke støvsuge fodpanelerne og vaske toiletterne ved at trykke på knapper derhjemme. Lagerforvalteren og personalechefen bliver også nødt til at møde op.

Det er faktisk meget få faggrupper der vil opleve hjemmearbejdsrevolutioner som følge af informationssamfundets tyste fremadskriden. Kun folk der udelukkende arbejder med at manipulere symboler (i modsætning til støvsugere) og ikke har brug for stort flere menneskelige og maskinmæssige ressourcer end de selv og deres pc kan opvise, vil begynde at arbejde mere hjemme.

Fastansatte vil dog nok betakke sig for at komme helt ud på det digitale sidespor, og stadig forsøge at hænge fast i en fysisk tilknytning de fleste af ugens dage. Løst ansatte - altså free-lancere og andre selvstændige erhvervsdrivende - har altid arbejdet hjemmefra. De kan nu levere gennem telefonledningen. Men det er vist så også den største revolution dér. At få arbejdet solgt i større omfang kræver stadig personligt fremmøde.

E-post hvori der søges om foretræde pr. videokonference sælger nemlig ikke en døjt i forhold til personligt fremmøde med fast håndtryk og positivt vibrerende smil. Breve, telefonsamtaler og videokonferencer sælger ganske enkelt dårligere end møder ansigt til ansigt. Og der sker ikke noget, før der sælges.

Der er mange fordele ved at mødes og samarbejde i det digitale rum, og de fremhæves da også ofte på disse sider. Men den reelle udvikling går som regel meget langsommere end fantasien.

Den gamle hippie og informationshavet <

Der er altså både fordele og ulemper ved fjernarbejde. Åkonomisk er forskellen ikke så stor. Fjernarbejdere står mere alene med krav til aflønning og arbejdsforhold end sammenspiste kontorister, men jeg har endnu ikke hørt om nogle reelle problemer. Og bor man rimelig tæt på den arbejdsplads, man leverer arbejde til, kan det komme ud på ét om det er DSB eller Tele Danmark der får pengene en given dag.

Åkonomisk begynder det først at betyde noget for arbejderen og arbejdspladsen når de to ligger meget fjernt fra hinanden.

Det var under maleriske forhold jeg som fattig studerende fik min første anskuelsesundervisning i fjernarbejde.

Det foregik ved den norske station Hel en våd sommermorgen. Hippieparret, der som jeg havde slået teltet op på jernbaneområdet, bød på eksotisk morgenthe. Det var forbandet koldt, men den gamle hippie kunne fortælle at dette var livet og bedre end hoteller med klimaanlæg, computere og video. Den hashisduftende gentleman angav at leve af at sælge keramik, og kom med den ekstremt fornuftige iagttagelse at man som han skulle tjene pengene i et land som Norge og bruge dem i et land som Marokko. Han tilbragte tre-fire måneder af året i Norge og Tyskland med at tjene penge og de resterende otte med at lave ingenting i Marokko. En sand aristokrat.

Senere så jeg hvordan en færdiguddannet datalog kunne hive 22.000 kr. hjem om måneden og senere nøjes med at bruge omkring 1.200 kr. om måneden i Indonesien. Et års arbejde i Danmark kan betale et par års ekstremt driverliv sydpå. Karriereskadeligt velsagtens, men yderst befordrende for sjælelig ligevægt.

Hvad har det nu med fjernarbejde at gøre? Ikke det store, medmindre de fjerne arbejdere begynder at arbejde fra deres solrige og billige skattely. En del programmering og skriveri for danske firmaer kan klares lige så fint på New Zealand som på Sjælland. Det kræver dog ekstraordinært handelstalent at leve af det.

Alt om DATAs mest benyttede mand i New York, Hans Sandberg, laver så vidt vides ikke noget for amerikanske firmaer, men arbejder udelukkende for skandinaviske foretagender. Med sekstusinde kilometer vand og nogle telefonkabler imellem kan det da kaldes for fjernarbejde. Han tjener også en dansk løn, men den beskattes amerikansk. En god handel for ham i forhold til hans kolleger der tjener dansk og beskattes dansk.

Den danske computerbranche kommer dog nok til at vente længe, hvis den regner med at dens højt kvalificerede arbejdere i hobetal vil rejse til Costa Bravas eller Kuala Lumpurs billige forstæder for at telearbejde. De højt kvalificerede arbejdere har nemlig en stor lyst til at indgå i mange sammenhænge og arbejdsformer - at være en del af et netværk (se AOD 2/97 s. 91). De kommer ikke til at udnytte hele deres potentiale gennem en telefonledning. Langtfra. Det er, ligesom de indsnævrede karrieremuligheder, frustrerende i længden.

Læs FAQ'en <

Ikke desto mindre fascinerer nyere tiltag som fjernarbejde. Og selvfølgelig findes der på Nettet en aldeles fremragende og omfattende FAQ om emnet.

På http://www.gilgordon.com/telecommuting/faq/ fjæler første stop på vejen mod mere viden om fjernarbejde sig. Fjernarbejdeinformationerne er delt op i syv letlæste samlinger af spørgsmål og svar, og man ved omtrent alt, der er værd at vide om emnet efter en times læsning. På vejen mod overlegen fjernarbejdeviden får man også læst nogle interessante diskussioner af hvad funktionærproduktivitet egentlig er, og om hvorvidt arbejdskøberen skal være bange for at fjernarbejderen er ham utro mens han sidder derhjemme. Altså ikke med mælkemanden, men med de af firmaets konkurrenter han nu uforstyrret kan gøre kur til i kontortiden. Gils FAQ'er udmærker sig ved virkelig at anstrenge sig for at give det store overblik og nå hele vejen rundt.

Man kan dog også vælge at læse et engelsk opkog af en dansk RUC-opgave. På http://www.geo.ruc.dk/Publications/telework.html finder man en opsummering af Andreas Haaning Christiansen, Kåre Nordahl Jacobsen og Anna Kalsdottirs afhandling om fjernarbejde baseret på forskellige indlæringsteorier og faglig forsvarlig snak med folk - amerikanere som danskere - der har prøvet at telearbejde. Selvom mange af dataene er blevet indsamlet for et par år siden, er opkoget stadig et skim værd.

Temperament <

For tyve år siden var det utopisk at man havde en computer i hjemmet. I dag har alle funktionærer det. Om man vil bruge den til at arbejde på, er i høj grad et spørgsmål om temperament.

Nogle hader morgen- og aftenturen i (kød)vognen så meget, at de hellere vil blive hjemme. Andre nørder mener transporten er et lille offer i betragtning af, at de slipper for at se på familien i ni timer og kan arbejde sammen med andre mænd.

Nogle synes bedst om at sælge tid. Man kommer, arbejder og går hjem til 100% fritid. Andre vil hellere sælge arbejde og aldrig have rigtig fri.

Med fjernarbejdes snegleagtige fremmarch vil nogle ambitiøse eller fyringsangste arbejdere komme til at arbejde flere timer om ugen med en computer i hjemmet. For dem bliver fjernarbejde mere arbejde. "Interessetimerne", det der på dansk hedder ubetalte arbejdstimer som arbejdskøberen skummer fløden af, kan nu også blive lagt i hjemmet. Hjemmet trygge arne er nu ikke længere helt så tryg med den manende computer i hjørnet. Det er let at dumpe i og afsætte en halv time hver aften til det man ikke nåede i løbet af dagen, og så efterhånden bruge flere og flere timer på arbejde.

Med en bekendtskabskreds der mest består af computernørder i slutningen af tyverne ser jeg alle arbejdsformerne i det virkelige liv. De, der med computer i hjemmet er hårdest spændt for, er de der arbejder som "uundværlig " medarbejder i små firmaer. De kontorarbejder, hjemmearbejder og kundebesøger indtil de bliver tovlige af det. "ISDN-forbindelsen derhjemme ødelagde mit liv. Nu arbejder jeg hele tiden." er et af de bedre citater.

I den anden ende af spektret ligger free-lancerne, der i gennemsnit tilbringer en time eller to i kontormiljø om ugen, og arbejder de resterende 15 til 70 timer hjemme. De og deres forbrugsønsker bestemmer selv stressniveauet.

Generelt ser det ud som om de, der fra universitetsben har vænnet sig til at arbejde mere selvstændigt klarer fjernarbejdsideen bedst. De arbejder ikke sig selv ihjel fordi de nu har fået mulighed for det. Men de trykker alle på taster i hjemmet for betaling.

Og lige så vel som arbejderes temperament afgør om fjernarbejde bliver en succes, er også arbejdskøberens temperament vigtigt. Nogle arbejdskøbere synes bedst om fuld kontrol og spiller meget bedre golf, hvis de ved at alle arbejdet på kontoret fra 9-17. Flextid og fjernarbejde er for dem en arbejderundskyldning for ikke at være tilgængelige når det kræves. Andre sætter effektiviteten højere end kontrollen, og er med på alt, der kan sætte den i vejret og bedre firmaets økonomi. Er arbejdere mere kreative i deres betonforstad end inde på kontoret kan de såmænd godt få lov til at arbejde derfra, så længe rimelige tidsfrister overholdes og kreativiteten gavner firmaet.

Mit eget forhold til fjernarbejde og Forskningsministeriets hidsende digitale løfter er afslappet.

"Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen." (Prædikernes bog 1:9)

God industriferie.