Funktionelle bogmærker

Funktionelle bogmærker er links med JavaScript. De kan placeres i browseren. De er skønne!

Hardware er et dårligt sted at gemme informationsbehandlende funktionalitet. Hardware er dyrt, koster mange penge og tager lang tid at distribuere.

Software, applikatoner, der kører under et eller andet operativsystem, er et lidt bedre sted at placere sin informationsbehandlende funktionalitet. Selve informationsbehandlingen går noget langsommere, men til gengæld kan software opdateres, distribueres og installeres meget hurtigere og nemmere end hardware.

Java-programmer, Applets, kan opdateres, distribueres og installeres endnu hurtigere end gængs software. Det tager omtrent kun download-tiden før de er i gang og virker. Java-programmer behandler ikke ens informationer så hurtigt som traditionelle hardware- og software-løsninger. Men de er lette at omgåes.

Men prøv så bogmærke-programmer, Bookmarklets. De tager et millisekund at downloade og virker straks efter.

Hvad er de? <

Bookmarklets er små JavaScript-programmer.

Den slags lever normalt i HTML-dokumenter og er placeret der af dokumentets forfatter, der har ønsket en bestemt funktionalitet.

Men Steve Kangas fandt ved let genialitet ud af, at man også kunne gemme JavaScript-programmerne i browsernes bogmærke-lister.

Normalt gemmer man en URL som http://www.bookmarklets.com som et bogmærke i sin browsers bogmærkeliste. Men man kan også gemme JavaScript-programmer i bogmærke-listen, og så bliver det pludselig interessant.

For hvad gør mon: javascript:Qr=document.getSelection(); if(!Qr){void(Qr=prompt('Find...',''))}; if(Qr)location.href='http://soeg.jubii.dk/res.asp?soegeord=' +escape(Qr)+'&service=Jubii&antalresultater=20&startnummer=1'?

Joh, den ser først efter, om man har markeret noget tekst på den hjemmeside, man er i gang med at læse - document.getSelection(). Har man ikke det, smækker den et søgefelt på skærmen, hvori den spørger hvad den skal finde - prompt('Find...'... Derefter sender den stadset til søgemaskinen Jubii, der svarer på samme måde, som den altid gør.

Hvad er fordelen?

Det er lynende hurtigt. Med en tekstmarkering og en bogmærkeklik får man adgang til en søgemaskine.

  • En markering,
  • et klik: 3 sekunder.

Mod den typiske slowmotion-løsning med

  • en markering,
  • en kopiering til udklipsholder,
  • to klik for at åbne et nyt browservindue,
  • et klik for at lande i adressefeltet og
  • 13 tast for at skrive www.jubii.dk [enter],
  • en indsættelse i søgefeltet og -sidst -
  • et slag på [enter]: 30 sekunder!

Bookmarklets er altså 10 gange hurtigere end nybegynderens metode og cirka 5 gange hurtigere end mere drevne net.navigatørers metoder!

Hvad kan de så? <

En utrolig masse nyttige ting. Det ovenstående eksempel stammer fra Lav-din-eget-søge-bookmarklet-siden. I tre trin kan man fremstille et søgebogmærke til lige den søgemaskine man ønsker sig.

Og gider man ikke selv fremstille dem, kan man på Bookmarklets.com [Wayback-link] finde en hel bogmærke-samling med søgebogmærker til nogle af denne verdens bedste Internet-søgemaskiner.

Et sjovt søgebogmærke er More info about.... Der markerer man tekst, og efter et hak på bogmærket bliver man præsenteret for en side, der byder en på de mest oplagte muligheder for at finde ud af hvad det markerede ord eller den markerede sætning betyder.

Men det er måske ikke engang inden for navigation og søgning at de snedige bookmarklets viser sig mest nyttige.

Der findes også en fin samling bookmarklets, der kan vise hjemmesiderne pænere end hjemmesideskribenten havde evner til at skrive dem.

Skjul alle 468*60 bannere, Fjern baggrundsbillede, Skift baggrundsfarve er alle tre fremragende bogmærker, der pynter på utrolig mange sider.

Bagdele <

Alt ved bookmarklets er dog ikke lutter fordele.

Grundet et uhelligt mix af inkompetence og politik er det ikke alle bookmarklets, der virker i begge/alle browsere. Nogle versioner virker kun i Netscape 4.0 og nogle virker kun i Internet Explorer 4.0. Heldigvis er Hr. Kangas ganske dygtig til at gøre opmærksom på hvilke, der virker hvor.

Bookmarklets næste problem er ikke snævert set teknologisk. Det ligger i de potentielle brugeres konservatisme.

Selvom det kun tager et millisekund at installere et bogmærke, tager det et noget længere tidsrum at lære at bruge det. Først skal man placere bogmærkerne på sin personlige værktøjslinje - den der ligger lige under knappanelet og adressefeltet i de fleste browsere. Det er let - bare noget træk og slip - men ligesom med udskiftning af den fabriksindstillede startside, er det noget de færreste brugere har vovet sig ud i.

"Arh, lad da være!" vil nogle måske sige, men nej. Brugere er som helhed ekstremt konservative og ekstremt dovne. Det kan enhver, der daglig læser statistik fra www-servere bevidne.

Kræver en given handling detaljeret instruktion, springer de fleste hellere videre.

Med bookmarklets tager det 10-20 linjer at forklare det geniale, og det er langt over de fleste brugeres smertegrænse.

Det er synd, for Bookmarklets giver ens browser en funktionalitet, den egentlig burde besidde fra fabrikken: superhurtig og 100% brugerstyret adgang til de bedste søgemaskiner.

Åbne systemer er gode <

Jeg selv fik omlagt de relevante og mulige dele af den snart 5 år gamle Net.sekstant til Bookmarklets på 1 time.

Selvom der eksisterer cirka 150 forudprogrammerede Bookmarklets, da jeg kom forbi, var der ingen, der pegede i retning af danske tjenester. Og her sprang fordelen ved ekstremt åbne systemer ind.

Jeg programmerede dem selv efter Steve Kangas forlæg. Smed dem ind på min side og skrev til Hr. Kangas, at Bookmarklet-familien var blevet udvidet med nogle danske fætre og kusiner. Medsamt at han naturligvis var velkommen til at snuppe de af mine Bookmarklets, han fandt det passende at præsentere for et internationalt publikum.

Lutter idyl.

Sammenlign det med den lukkede software-verden hvor man først skal ansøge om lov, bede andre om at programmere stadset, håbe på at de gider, og så vente 6 måneder før det kommer med i næste distribution.

De JavaScript'ede Bookmarklets giver udover deres overraskende effektivitet altså også et minatureindblik i velsignelserne forbundet med Open Source Software, software med tilgængelig kildekode.

Forbandelser skal der dog nok komme en del af. Bliver det nødvendigt at opdatere Alta Vista skal kildekoden opdateres to steder. Både i Danmark og i USA.

Opdager en Bookmarklet-kreatør at en bestemt browser er begyndt at få visse Bookmarklets galt i halsen, skal alle Bookmarklet-kreatører og -arkivejere gøres opmærksom på det. Opdateringen i den slags distribuerede projekter er altid i fare for at blive noget sporadisk. Og kan folk ikke enes om hvem der skal eje det store arkiv og hvad det skal kunne, ender man med 4 ufuldstændige parcelhuse i stedet for ét hyperbrugbart slot.

Men indtil videre ser det ud til at Steve Kangas kan magte projektet. Det spreder sig i alle retninger, men har stadig sit centrum på Bookmarklets.com [Wayback-link].