Steven skriver 9/2005 - og arbejder på livet løs

Få artikler, mange arbejds- og undervisningstimer.

Det er vist nogle måneder siden jeg sidst fik fortalt hvad jeg skriver andre steder end på her i venteværelset til Vertikals konsultation.

Men her er det.

Steven interviewes <

Det absolut vigtigste interview er det som kendt biblioteksblogger.
  • Steven Snedker [Wayback-link] i serien "En kendt biblioteksblogger besvarer en række spørgsmål."
    Jeg svarede på spørgsmål om blogs, rss, yndlingssider, bøger og - hurra - nøgleord. Der er masser af links til yderligere oplysninger. Det er godt arbejde.

  • 10 år efter år 0 [Wayback-link] i Information.
    Jeg interviewes i min egenskab af "en af nettets oprørere" og fortæller blandt meget andet, at der ikke er fare for at nettet bliver dyrt at bruge lige med det samme. Og at folk, der siger den slags for penge, ikke er eksperter men i "trøst rige kunder"-branchen. Artiklen var til på papir, så mine 10 links til yderligere information kom ikke med. Men vil du vide mere om emnet end artiklen i Information giver, kan du begynde med Den elendige Epic-video.

  • Partiernes hjemmesider støver [Wayback-link] på DR.
    Blev landskendt i 4 sekunder på at sige det indlysende. Blev straks efter landsglemt på under 4 sekunder.

Steven arbejder, taler og underviser <

Sommeren er gået med arbejde. Her er de mest interessante billeder fra min tur i arbejdslivet.

Maj 2005: Anders Bording Prisen <

Jeg antræffer Anders Bording Prisen [Wayback-link] på Fagbladet 3Fs redaktion. Anders Bording Prisen er Dansk Fagpresses hæderspris til medlemmer, der gør det ekstra godt.

Jeg har ikke del i hæderen - skønt mit sporadiske og glimtvis morsomme arbejde for Fagbladet på web [Wayback-link] og print.

Men jeg gramser overraskende meget på stauetten.

Maj 2005: Mellemøstkortet <

På job hos DR/Nyheder falder mit øje på Mellemøstkortet, der står tilfældigt i et hjørne af mødelokalet.
Steven (håbefuldt): hvis jeg stjæler det, betyder det så, at I aldrig mere sender nyheder fra mellemøsten?

Mr. T.: Nej, men jeg spørger også tit mig selv hvorfor vi dækker det så intenst.

Men nu har jeg altså set det. Mellemøstkortet på DR. Det har sikkert været en drøm, jeg har haft siden Hvad er nyheder? (1994).

Juli 2005: Journalistblokke <

På job på et større Københavnsk dagblad [Wayback-link] opdagede jeg endnu et semimytisk sted: hylden med journalistblokke.

September 2005: Statskassen <

Jeg anede det ikke før jeg fik arbejde på Christiansborg. Men de har altså gamle statskasser stående rundt omkring på gangene. Eller også var det bare en vandrehistorie.

September 2005: kursus i weboptimering <

På kursuscentret var der 3-4 forskellige kurser i gang. Mit hold var komplet renset for kvinder og samlet ved eget bord i spisesalen.
Steven: Er der stadig kun os? Kan vi så ikke tilbyde dem en øl eller sådan noget, hvis de sætter sig? [Jep, helt ude af trit med realiteterne]

Mr. Young: Jo, lad os tilbyde dem en omgang [skriver].

Ah, unge kursister. De laver mere fis, spørger mere og bruger den ny viden lige med det samme. Kursusdeltager Mr. Foot havde installeret Wordpress, Drupal og Coppermine på eget webhotel i løbet af første dag.

September 2005: Weblogkursus <

På et andet kursus fortalte jeg om weblogs så børsterne rejste sig. Der var en særlig poesi i at se et tomt kagefad med en note Til weblogs på.

Jeg har i øvrigt en hemmelig identitet som blogger ovre på stevensnedker.com [Wayback-link].