Mp3 byder på udmærket kvalitet

Alle kan have en mening om mp3. Men få tør teste om den holder.

"Kvalitetstabet i MP3-formatet er for stort til at man vil erstatte sine musik-CD'ere med MP3'ere." hører jeg nu og da. Mest fra musikentusiaster i 40'erne og 50'erne, med hørelse der ikke er som den var for 20 år siden.

Mit svar er altid: det kommer i høj grad an på, hvad man spiller sin musik på.

Sammenligner man en pc med et 150 kroners lydkort med en cd-afspiller til 3.000 kroner, er det klart at MP3 lyder dårligere end cd.

Men her er et par forsøg, som jeg vil anbefale alle interesserede at foretage.

1. Tag en cd, og sæt den i pc'ens drev. Rip den til 192 kbit og 256 kbit MP3. Sammenlign derefter cd, MP3 256 og MP3 192.

Det er allerbedst at være to, så man kan lave en blindtest. En mand spiller samme nummer i de tre kvaliteter og mand nummer 2, ham med de gyldne ører, giver hhv. eksempel 1, 2 og 3 karakter. I kan prøve med flere forskellige numre.

2. Brænd 192- og/eller 256-kbit MP3 versionen tilbage på en audio-cd. Sammenlign derefter cd, ex-MP3 256 og ex-MP3 192. Denne gang på stueanlæggets bedste cd-afspiller. Det vil igen være allerbedst at være to, så man kan lave en blindtest. Førstemanden spiller samme nummer i de tre kvaliteter og mand nummer 2, ham med de gyldne ører, giver hhv. eksempel 1, 2 og 3 karakter.

Disse små eksperimenter skiller meninger fra viden.

Mit bud er, at få mennesker, hvis nogen, vil kunne høre forskel. Jeg har dog endnu ikke fundet tiden og det gode stereoanlæg, så jeg har ikke selv blindtestet mp3 mod cd.

Tom Ahlberg opsummere meget godt de 40-50-åriges syn på mpe i sin fremragende artikel om den optagne musiks historie [Wayback-link]:

Tidligere brugte - især unge mænd - gerne 20-30.000 kr på et labert stereoanlæg. I dag hører de samme unge mænd musik fra PC, et apparat som slet ikke er skabt til at høre musik. Alle vi som møjsommeligt har samlet store LP- og CD-samlinger kan se nye generationers trækken på skulderen. Man kan typisk have musik svarende til 1.000 CDer på en harddisk.

Så DivX da? <

Men hvor det kan være svært eller umuligt at høre forskel på en cd og en mp3-fil, er det forholdsvis let at se forskel på en DVD og en DIvX-film. Selv når DivX'en kun er komprimeret til 1/3 af DVD'en kan man se forskel. Der er lidt pixellering når tingene går hurtigt.

Men kvalitetsforskellen er som regel til at overse. Især hvis man ser stadset på tv, der er billedverdenens svar på de uldne 200-kroners højttalere på pap-stereoanlægget fra Bilka.

Et generationsspørgsmål <

Folk der voksede ind i middelklassn i 70'erne og 80'erne blev opdraget til at købe fine stereoanlæg og fine tv- og videoapparater. Hi-fi og Trinitron blev taget alvorligt. Kultur blev taget mere alvorligt.

For folk der er vokset ind i middelklassen i 90'erne og vokser ind i middelklassen i dette årti, ser der ikke ud til at være samme kultur omkring kulturen. Dannelses- og kvalitetskulturen er døende. Det er bare altsammen varer, og det er de færreste ting der er vigtige at have i nogen særlig pur version.

Jeg melder mig gerne på det hold. Hellere ti gode film i ok kvalitet end én film i superkvalitet. Hellere 30 cd'er på mp3 end én original-cd.

MJ: Jeg vil gerne have lov til at nævne at jeg altid har været og stadig er forgabt i god lyd. Jeg er dog ret sikker på at kilden — vinyl, CD, radio eller mp3 — ikke har den store indflydelse. Det rå datamateriale er under alle omstændigheder langt bedre end de fleste reproduktionssystemer, især højtalere, kan yde retfærdighed.%>

MJ: Mp3? Jeg hører aldrig mp3'er! Jeg havde en kort flirt med Napster, som villigt lod mig få adgang til Jan Johansson og Cornelis Wreswijk, men det fik andre sat en stopper for. Siden da har jeg ikke hentet eller hørt en mp3-fil.%>