Henvisningernes fysiognomi

Udefra kommende henvisninger til en hjemmeside fortæller deres helt egen historie.

Henvisninger fra andre hjemmesider til ens egen hjemmeside — også kendt som indgående links, incoming links eller referrers — rummer en masse brugbar information, som langt de færreste systemer desværre er i stand til at vise. Visse loganalysesystemer kan fortælle hvorfra henvisningerne kommer og hvor mange de er, mens andre også kan splitte henvisningerne ad og analysere oplysningerne på forskellige måder.

Referrers <

Hvis en bruger klikker på en henvisning på hjemmeside-1, der viser dem til hjemmeside-2, så kan systemet, der laver hjemmeside-2 uddrage forskellige nyttige oplysninger af denne henvisning. I overførslen mellem de to sider, findes der nemlig en komplet adresse (URL) på den side, som brugeren kom fra. Denne adresse kan registreres og bearbejdes på forskellige måder til stor nytte for udbyderen af hjemmeside-2.

Mange log-programmer kan fortælle om disse henvisninger, og altså fortælle hvorfra brugerne kommer. De bedste systemer kan også sortere i disse henvisninger, og se hvilke der for eksempel kommer fra søgemaskinerne. Disse er særligt interessante, fordi de fortæller hvad brugerne søgte efter da de klikkede sig ind på hjemmeside-2.

Nøgne <

Vi plejede at blotte os med stor selvfølge, og afslørede gerne hvad folk fandt os på. Det var en konstant overraskende og mærkelig liste. I dag gør vi det ikke, for vi har ikke lavet en funktion, der udtrækker denne information til Drupal - endnu. Den skal nok komme..

Typer af henvisninger <

Nogle sidevisninger har slet ingen henvisning. Her har brugerne selv tastet adressen ind i adresselinien i browseren eller klikket på en henvisning i et postprogram eller på én af sine favoritter. Det efterlader ingen spor i form af henvisninger vi kan se.

Men ellers er der nogle generelle grupper af henvisninger. Det drejer sig om links fra:
  • andre "almindelige" hjemmesider
  • søgemaskiner
  • diskussionsfora
  • webbaserede postprogrammer
  • webbaserede feed-samlere

De to sidste grupper kan man normalt ikke følge tilbage til kilden, da de fleste af disse systemer kræver en login, men de tre første kan man følge og se, og derigennem danne sig et indtryk af, hvor der er henvisninger til ens hjemmeside og hvad folk egentlig skriver når de linker.

Det kan være en lærerig oplevelse, og bør gøres en gang imellem for at finde ud af hvad folk egentlig mener om én.

Søgemaskinerne <

Søgemaskinerne er et kapitel for sig fordi deres oplysninger for det meste rummer det eller de ord som brugerne har søgt efter. Det kan fortælle én to ting:
  • hvad brugerne forventer at finde (og måske finder) på ens side
  • hvordan ens side ligger i søgemaskinerne og hvilke ord de findes på

Ved at gennemgå disse indkommende henvisninger fra søgemaskinerne kan man altså både lære noget om brugerne og noget om sig selv.
Klikker brugerne for eksempel konsekvent på ord og begreber, der ikke er god dækket på ens sider, så er det måske på tide at tilfredsstille deres forventninger og lave noget indhold, der dækker det søgte.

Ofte er det omvendte faktisk tilfældet.

Brugerne klikker sig ind via et resultat i søgemaskinerne, men ender på en side, der slet ikke handler om det, som de leder efter. Det er også en god grund til at arbejde på indholdet. Denne gang med at få luget ud i det materiale, som giver de forkerte hits. Det er nemlig ikke godt at skuffe brugerne ved ikke at have det, de leder efter. Så hellere slet ikke få dem ind.

Sekvensen <

En lille lære man kan drage af at følge med i indkommende links er, at de falder i fire markante portioner, som kommer tidsmæssigt adskilt.
  1. Først kommer feed-henvisningerne. De kommer fra webbaserede feed-læsere såsom Google Reader eller Newsgator. Dette forudsætter selvfølgelig at man har RSS-feeds.
  2. Dernæst kommer henvisninger fra fora og weblogs, hvor nypublicerede sider ofte omtales ganske hurtigt efter publiceringen. Det forudsætter selvfølgelig at man har et publikum, der holder sig ajour og laver hjemmesider.
  3. Så kommer egentlig henvisninger fra andre "almindelige" hjemmesider - fra artikler. Det forudsætter i al banalitet at man har noget af varende værdi som nogen gider referere til.
  4. Under hele processen kommer et stadigt stigende antal hits fra søgemaskinerne. Og det forudsætter at man rent faktisk kommer i søgemaskinerne med en fornuftig placering.

Falske referrers <

Rent faktisk er der af og til sære henvisninger i loggen, hvor man godt kan få en mistanke om, at der er noget galt.

Og det kan der også være, for nogle driftige mennesker har fundet ud af at folk som os kigger i loggen, og rent faktisk klikker på de henvisninger, der ligger dér for at se hvad der er på de pågældende sider. På den måde giver vi altså den henvisende side et klik.
Så hvis man nu vil have flere sidvisninger — for eksempel for at vise bannerannoncer — så kan man jo pumpe systemer som vores med sidevisninger, der ser ud som om de kommer fra en hjemmeside, men i virkeligheden er konstrueret til at poppe op og være interessante i vores log, og lokke os til at klikke på dem.

Dette skete for nogle år siden med hjemmesider specifikt henvendt til sådan nogle som os.

Sex-industrien er selvfølgelig også meget dygtig til at lave denne form for markedsføring. Sex-industrien er faktisk i almindelighed dygtige til at lave ting på nettet, og altid værd at følge — om ikke for andet, så for det.