Få dine artikler øverst

Oplæg til seminar hos Publicus september 2001 om hvordan man gør søgemaskinerne tilpas og placerer sine artikler bedst muligt

Artiklen her er lavet i forbindelse med et oplæg for en række kunder hos firmaet Publicus 🏛️/SaxoTech 🏛️. Firmaet laver et stort publiceringssystem, som bruges af mange aviser især i Skandinavien.

Formålet er at forklare en række begreber i forbindelse med søgemaskiner og give nogle råd til, hvordan man placerer sine artikler optimalt i søgemaskinerne.

Det korte program <

Jeg forsøge at følge denne plan:
  • Noget om hvad søgemaskiner er - robotbaserede systemer, indeks, directories
  • Noget om hvordan søgemaskiner arbejder - især finder og vægter sider
  • Noget om folks brug af søgemaskiner
  • Noget om placering i søgemaskinerne og konsekvenserne af det
  • Noget om at skabe sider til søgemaskinerne - især om titler, nøgleord og brødtekst
  • Noget om hvordan man kan lære af, hvad folk søger efter
  • Spørgsmål
Da jeg alligevel allerede er kendt for at improvisere og ikke at holde mig til planerne, så er man meget velkommen til at afbryde undervejs.

Hvad er søgemaskiner egentlig? <

Der grundlæggende er to typer af tjenester, som betegnes søgemaskiner:
  1. Indeks eller directories
  2. Robotbaserede søgemaskiner
Indeks vedligeholdes af mennesker — typisk redaktører eller bibliotikarer — og rummer et MEGET begrænset udvalg af sider.
Desuden er der kun én side, der repræsenterer hvert websted.
Robotbaserede søgemaskiner vedligeholdes af computere, der sender deres såkaldte robotter eller crawlere ud og indekserer alle sider de møder, rent maskinelt. Derfor rummer de også RIGTIGT MANGE sider.
Disse søgemaskiner stræber efter at rumme alle relevante sider for alle websteder.

Brugerne kommer fra søgemaskinerne <

Med mindre man har en mærkevare — et slagkraftigt brand — så er man meget afhængig af søgemaskinerne. På mange websteder kommer over halvdelen og op mod 80 procent af brugerne fra diverse søgemaskiner.
Mange brugere kan endnog ikke finde ud af at skrive adressen ind i adressefeltet, men går, på en søgemaskine og søger på adressen!

Hvis man ikke findes der, så findes man altså ikke!

Yderligere er det vigtigt at man findes i et omfang der står mål med webstedets størrelse i sider, og at man findes i sammenhæng med ord og begreber, der er relevante.

Analyse af placeringen <

Det gælder selvfølgelig om at ligge øverst i søgeresultaterne, hvis man vil have brugerne til at klikke sig ind på ens sider. Men man skal kun ligge øverst på de relevante søgninger, og ikke stræbe efter at komme til tops for enhver pris. Forkerte søgeresultater virker generende.

Man kan nemt udføre søgninger efter relevante ord og begreber og vurdere placeringen.
Man bør også analysere hvor mange sider, man cirka har i søgemaskinerne. Søgemaskinerne kan også være en hjælp til at analysere linkpopularitet — altså hvor mange andre sider, der henviser til ens websted.

Disse faktorer er alle afgørende for placeringen i søgeresultaterne.

De tre trin <

Der er tre trin i at placere siderne fornuftigt i søgemaskinerne.
  1. Lav siderne med indholdet i en søgbar form
  2. Optimer dem til søgemaskinerne
  3. Tilmeld dem til søgemaskinerne

Indholdet skal være domineret af tekst. Billeder er OK, men skal ledsages af en beskrivelse. Andre formater som Flash, PDF og så videre, er ikke indekserbare i alle søgemaskiner, og kommer sandsynligvis ikke med.

Optimeringen består først og fremmest af at sikre, at titlen er i orden. Dernæst skal brødteksten gennemgås for at sikre, at den rummer de rette nøgleord. Til sidst kan man udføre en række supplerende aktiviteter, der kan hjælpe siden, for eksempel indføre META-tags.

Tilmelding skal ske når siden er lavet færdig. Man kan tilmelde væsentlige sider, sektioner eller hovedsiden. Så skal robotterne nok sørge for resten... måske!

Jeg skal ikke dvæle længe ved de tekniske detaljer. De er beskrevet i dybden her.

Hvad folk dog leder efter <

Et meget enkelt men også meget stærkt værktøj er en liste over ord og begreber, som folk har søgt efter.

Interne søgesystemer bør selvfølgelig udstyres med sådan en funktion, men det er en anelse sværere med de søgehits, der kommer udefra. Man kan dog relativt nemt analysere sin log, og finde ud af hvilke søgemaskiner brugerne kom fra og hvad de søgte efter.

Denne viden er uundværlig fordi den fortæller noget om, hvad forventningerne er. Og der er ikke noget så godt som opfyldte forventninger.
Yderligere bliver man ofte inspireret til nye emner eller områder, der kan dækkes.