Én database, ti hjemmesider

Folk der deler databaser sparer arbejde og penge for alle involverede. De får endda også et bedre produkt.

I år er der så hændt noget glædeligt. Flere af de danske skisider har indset, at det koster en formue at vedligeholde en god database over skisportssteder, deres hoteller, opdaterede snemeldinger og hvad der ellers skal til at hjælpe de skifarende.

Så i år trækker både Ekstra Bladets Ski&Sne og Scandinavia Onlines Snefeber på The Alps' database.

Se bare på billederne. Der er forskellige logoer og bannerreklamer omkring den samme information. På en måde er man som læser inde i sit trygge univers med et medie man kender, og har et forhold til. Og på den anden side sidder man og tøffer rundt i en fremmed database.

Win-win <

Delte databaser er en gevinst for alle involverede. Både Ekstra Bladet og Scandinavia Online får de værdifulde data til en lavere pris, end det ville koste selv at sammensætte dem. Og The Alps får en forrygende start på det danske marked.

De skal ikke ud og gøre opmærksomme på sig selv og markedsføre sig med en reklamekampagne til 300.000 kroner. "Vil du have en lille ski på? Så tag til The Alps, Danmarks nye hjemmeside for skirejsende!". Ekstra Bladet og Scandinavia Online har i forvejen en masse danskere i tale, og kan meget let få besøgende forbi.

Ekstra Bladet og Scandinavia Online kan også oversætte de første sider til dansk - noget danskere sætter pris på. De kan dog ikke oversætte det hele, og stadig tjene penge. Det er The Alps' database alt for stor til. Men lidt er bedre end ingenting.

Ekstra Bladet og Scandinavia Online kan også, i heldige tilfælde, finde danske rejsearrangører, der arrangerer ture til destinationerne, og gerne vil betale for at blive nævnt på passende steder. Det er den eneste måde for dem at finansiere tjenesten på, men heldigvis én brugerne faktisk sætter pris på.

The Alps ville ikke selv kunne finde rejsearrangører og annoncører på det magre danske online-annoncemarked. Det gør det endnu vigtigere for dem at samarbejde med nogen, der har de lokale og relevante annoncører i tale.

Ån motor, ti spil <

Det her med "En database, ti hjemmesider" kender vi allerede fra softwarens verden. 3D-grafikmotorerne fra Doom og Quake bliver også brugt i et enormt læs andre spil. Nogle programmører og grafikere køber en færdigprogrammeret grafikmotor i topklasse, og kan i løbet af forholdsvis kort tid, og under anvendelse af forholdsvis få midler sende et meget professionelt spil på gaden.

Vi kender det også fra den software, der driver en masse net.tjenester. Selvom der ved sidste optælling på http://www.emailaddresses.com 🏛️ var i hvert fald 550 forskellige gratis e-posttjenester, er der slet ikke så mange der er forskellige bag scenen. Det er den samme software der driver Netscapes og Netaddress' gratis e-post.

Man kan sige at Ekstra Bladet og Scandinavia Online har købt sig en god skimotor, og nu har skullet bygge en god skitjeneste omkring den.

Bagdele <

Bør man så frygte, at brugen af "informationsmotorer" som for eksempel The Alps, gør informationsmarkedet mindre mangfoldigt? Måske. Men man kan også glæde sig over, at der ikke bliver spildt så mange resurser på trivielle opgaver.

At opskrive de vitale data for et skisportssted er langt hen ad vejen en enkel opgave, og at fem hjemmesider tager sig betalt for at udføre det samme arbejde, gavner ikke samfundet stort.

Det er som at have to 95% ens fagbøger/gule sider. Den ekstra fagbog tilfører ikke byen noget videre. Den fordobler bare prisen for at stå opført i alle byens fagbøger. For alle byens handlende og dermed deres kunder.

Selvfølgelig kan firmaer, der er alene på markedet, fristes til at skrue prisen i vejret og glemme at udvikle deres tjeneste. Men på Nettet har de det med at være på tæerne. Konkurrenter kan pludseligt opstå ud af ingenting og få massevis af brugere i løbet af ingen tid.

Udenomsguf <

At Ekstra Bladet og Scandinavia Online begge bruger den samme grunddatabase, betyder dog ikke, at de ikke kan lave lidt mere.

Ekstra Bladet har for eksempel en fin database hvori brugerne kan fortælle om deres skiture og deres oplevelser af skisportsstedet. Scandinavia Online slår igen med også at lede indholdet fra Dansk Skiforbunds hjemmeside ind i egen ramme, hvor den i anden opsætning og under Scandinavia Onlines reklamebannere tager sig helt bedårende ud. Det er, som med The Alps, en god brug af netværket: god information kan fås på flere udsalgssteder.

Der er dog noget lidt trist med anmeldelserne fra Ekstra Bladets brugere. De bliver på Ekstra Bladets ikke voldsomt besøgte side, og kommer dermed ikke så mange til gode.

Danske anmeldelser af skisportssteder er selvfølgelig ikke så meget værd udenfor Danmark.

Men hvis de nu løb tilbage til The Alps' database, kunne de også bruges af The Alps' svenske og norske brugere. Jeg er aldeles ligeglad om en brugeranmeldelse er svensk, norsk, engelsk, tysk eller fransk. Bare jeg kan læse den, og dermed lære noget om alle de ting, der ikke står noget om i turistbrochurerne. - Hvor meget larm der er om natten, hvor let det er at komme rundt mellem pisterne, parkeringsforhold og så videre.

Selvfølgelig skulle Ekstra Bladet ikke tilføre The Alps den yderligere værdi gratis.

I en optimal situation kunne dataudsalgssteder som Ekstra Bladet både betale databasedrivere som The Alps i penge og informationsbidder. Pengene ville lune i kassen og betale til driften af databasen. Og informationen ville sikre at tjenesten voksede sig større og vigtigere end alle konkurrenterne. Så den ligesom boghandlen Amazon.com og filmdatabasen The Internet Movie Database blev det indiskutabelt bedste sted.

Superdatabaser bygges ikke uden brugerne <

Uanset hvor rig man er, er det svært selv at opbygge en database, net.brugerne vil kalde stor. Man kan måske godt lave en boghandel og betale for 700 boganmeldelser. Men man vil stadig være rigtig dårligt stillet overfor Amazon.com, der har indtil flere anmeldelser af titusinder af bøger.

Man kan også lave en filmbiks med filmomtaler og -anmeldelser. Men man vil aldrig kunne overgå The Internet Movie Database, der altid vil være tusinder gange større.

De gode Internet-databaser er i udstrakt grad bygget af brugerne, der har haft lyst til at udtale sig om en given ting. Og så ikke har kunnet se et bedre sted end databaser som Amazon.com og The Internet Movie Database.

Som database gælder det derfor om at være de rette steder til de rette tidspunkter, hvis man vil vokse til superdatabasestørrelse. Man skal give noget af uhørt kvalitet til brugerne, og efterfølgende smitte dem med entusiasme for projektet, i en sådan grad, at de arbejder gratis. Annoncører og levebrødsskribenter kan, som hos The Alps, tage projektet langt. Men kan brugeren ikke involveres på en fornuftig måde - og chatten på The Alps er ganske tåbelig - mangler man så at sige den sidste meter.

Involvering af brugerene har også den fordel, at det gør dem mere interesserede i projektets ve og vel, og får dem til at anbefale det mere end andre tjenester.

50 databaser, 50 hjemmesider <

Er man ikke overbevist om det fornuftige i, at flere udsalgssteder deles om samme database, bør man hoppe til en meget lærerig liste. På http://www.jubii.dk/EDB_Internet/Computerspil/Snydekoder 🏛️ finder man henvisninger til 50 danske sider med snydekoder til computerspil.

Hurra for mangfoldigheden?

Nej! Føj for en omgang elendig amatørrod.

Havde vi en informationsstyrelse, der virkede på samme måde som levnedsmiddelstyrelsen, var de fleste hjemmesider blevet lukket for længst. Ser vi på listen over snydekode-udsalgssteder som var det et grønttorv, ser vi en samling grimme, faldefærdige boder med de samme halvgamle æbler og pærer.

Og det vi som forbrugere vil have, er æbler, pærer, courgetter, lichi, mangoer, papayer, rambutaner, ananas, tomater og agurker i højeste kvalitet og i samme biks

To konkurrerede boder ville ikke gøre ikke noget. Men 50 skure er en ynk.

Så jeg finder mine snydekoder i udlandet. På Games Domain, der siden 1994 har leveret snydekoder i allerhøjeste kvalitet. Til alle platforme, og altid først med de nyeste.

Det har både spilproducenter og spillere opdaget, så Games Domain er en levende database. Den bliver brugt og udvikler sig.

Den er ikke den eneste i sin vægtklasse. Men den er uendeligt meget mere værd end hver enkelt af de danske snydesider. Og egentlig også mere værd en summen af de danske snydesider. For man kan finde, det man søger på Games Domain. Uanset om man er Playstation-, pc, eventyr- eller platformsspiller.

Til forsvar for de danske snydesider <

Det skal dog til de danske snydesiders forsvar siges, at de opfylder et vigtigt socialt og psykologisk behov.

Nogle unge mænd får vist verden, at de godt kan. De kan godt stjæle æblerne og pærerne fra naboens træ og pr. håndkraft bære dem hele vejen til deres eget faldefærdige skur på torvet.

De har en aften med lav teletakst smuttet til en udenlandsk eller en dansk side med snydekoder, og der gemt hvad de kunne få fat på. De næste mange aftener er gået med at sætte det sammen til deres egen side. Gevinst for Nettet: forsvindende lille. Psykologisk gevinst: høj. "Årøkøbing Gamehouse er oppe at køre! Og det styrer for vildt! Kom indenfor!"

At lægge en dårlig, uoriginal side med snydekoder på et net uden afstande, svarer dog til at placere en lille, dyr købmandsbutik med halvgamle standardvarer 1 meter fra OBS' hovedindgang. Men på et net med gratis web-plads kommer markedskræfterne ikke og slår den slags vansind ihjel. Alle 50 snydekodesider kan leve videre ligegyldigt for grimme, unavigérbare og ringe opdaterede de er.

Som forbruger af snydekoder er det bare uinteressant, og man kunne håbe, at snydekode-manerne ligesom Ekstra Bladet/Scandinavia Online/The Alps, kunne komme frem til en eller anden løsning, der indebar, at de kunne føre hele sortimentet. I høj, vel vedligeholdt to-vejs kvalitet.

Databasedeling kan nemlig godt virke blandt amatører. Parterne behøver ikke nødvendigvis at være millionmastodontmediehuse som Politikens hus eller Scandinavia Online.

Det viser markedet for erotika os.

Her er ingen sprogbarrierer <

Billeder af nøgne mennesker deler en kvalitet med snydekoder: de er ikke sprogspecifikke. De kan nydes af alle over hele verden uanset modersmål.

Og på Nettet eksisterer der en række succesfulde foretagender med delte databaser i denne boldgade.

Nogle firmaer ejer rettighederne til tusinder af billeder. Men der er ikke god økonomi i at oprette flere end to-tre udsalgssteder med billederne. Det koster nemlig penge at skrive, layout'e, markedsføre og finde bannerordninger til hver site. Så de giver flokken af glade amatører et godt tilbud: brug vores database med billeder. Legalt. Brug også vores server. Vi kan også modtage betaling via internationale betalingskort for jer. Tilføj jeres egne billeder, hvis I har nogen. Alt hvad I skal gøre er, at betale os en del af jeres omsætning eller en fast månedlig afgift.

"Fremragende" tænker amatørerne "Sikke et forspring, jeg får her". Og pludselig er der 20-30 udsalg af samme billeddatabase. De 10 gange flere udsalgssteder giver måske ikke den oprindelige rettighedshaver 10 gange så mange penge i kassen. Men det dobbelte eller tredobbelte er nu heller ikke at kimse ad.

Heller ikke for udsalgsleddet. Det ville tage dem syv lange og syv brede at stjæle tilstrækkeligt med billeder til at opbygge en tjeneste. Og de ville risikere at få rettighedshaverne på nakken før de havde tjent tilstrækkeligt til server-regningen.

At arbejde til grin <

Alternativet til databasedeling er tyveri.

Mark Welch, som vi roste for en fremragende informationsside om bannerreklamer, har oplevet at få sine sider stjålet fem gange.

Hvad der har kostet ham hundrevis af timers research og hårdt arbejde, kan stjæles på 20 minutter og være oppe at køre under en ny bannerordning på en tyvs server et par timer efter. Markedsfører tyven så piratsiden effektivt, kan han nå at få en rimelig fortjeneste inden Mark Welch opdager det, og får tigget piratens udbyder om at fjerne den ulovlige kopi.

Mark Welch er dog heldig. Idet han leverer original information i den alvorlige genre, bliver han af anstændige Internet-udbydere taget alvorligt i ophavsretspørgsmål.

Værre er det for bagmændene på de mindre seriøs sider.

De kopierer billeder, snydekoder, vittigheder og citater fra andre menneskers sider, og sætter dem på deres egne. Under nogle forhåbentlige velindtjenende reklamebannere.

Men HVAD!? Knap har de åbnet dørene til deres snydekode- eller vitsside før nogen stjæler indhold fra dem, og sætter det på deres egne sider, under deres bannereklamer. Krapyl!

Ser man de danske sider med snydekoder og vitser igennem er det tydeligt, at tyveri er populært.

Sammenlign for eksempel http://www.artomania.dk 🏛️ med http://www.witty.dk 🏛️

Meget ens, ikke sandt? Bannereklamepengene går bare i forskellige lommer. Artomania kom i øvrigt først, hvis det har nogen interesse.

Ån type sivsko, ti millioner kammerater <

Så vi står nu i en situation hvor mange sider har indhold, der hverken er rigeligt eller godt nok.

I en situation hvor tyveri er en populær måde at lave hjemmesider på.

I en situation hvor det ikke altid er de bedste sider, der bliver opdateret med bruger-anmeldelser.

Altsammen til skade for brugeren.

50 dårlige sider spilder brugerens tid.

Tyveri ødelægger incitamentet for de, der kan levere noget af værdi.

Og opdatering af 50 sider koster 50 gange så meget arbejde som opdatering af én database.

Åkonomien ved at give databaser flere forskellige udsalgssteder er speget. Men alles fordele er så store, at superdatabaserne med tiden må blive mindre knyttede til specifikke hjemmesider.

Så næste gang, du skal lave en hjemmeside, så spørg dig selv: kan jeg mon ikke samarbejde med nogen, og så få lavet det ultimative?

Gode eksempler <

Et par år efter denne artikel blev skrevet, kom Dan Bricklin med en værdig udbygning: Fællesskabets overflødighedshorn 🏛️. Den handler om hvordan fællesskabte databaser som CDDB og Napster er en succes.

Til den kan tilføjes at freedb 🏛️ kan omtrent det samme som CDDB. Her er det bare ikke et profitafhængigt selskab, brugerne sender data til. Det er økonomisk set lettere at forstå: man bidrager med data til i en database, men man skal ikke betale for at få dem igen.

Napster har siden 2001 mistet sin stjernestatus som musikdatabase. Utallige programmer og databaser/fildelingsnetværk 🏛️ har overtaget Napsters rolle.

Pludselig Napster-interesseret? Læs en af de første og bedste artikler om emnet: Uregerlige samfund - mp3 på nettet.

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende