Divx - filmens mp3

Nu kan man hive film i DVD-kvalitet ned fra nettet.

Selvfølgelig kan man udveksle musik i cd-kvalitet på nettet. Man gemmer det bare som mp3. Selvfølgelig kan man udveksle film i DVD-kvalitet på nettet. Man gemmer det bare som DivX.

Her kan du læse om videoformatet DivX, der kan få samme betydning for filmindustrien som mp3 fik for musikindustrien. Og få samme betydning for din filmsamling som mp3 fik for din musiksamling.

En grov tommelfingerregel siger, at alle med en processor over 300-400 Mhz kan afspille DivX-film. Og har man 1 Ghz under køleren kan man også fremstille højopløste DivX'er uden at blive gråskægget før de er færdige.

Hvad er DivX? <

DivX er en måde at komprimere video på. DivX er tiltrækkende fordi den - i lighed med mp3 - ikke indeholder nogen rettighedsforvaltning. DivX-film er filer alle kan kopiere og se. DivX-filer er filer alle kan fremstille. De fylder endda meget mindre end hidtil set.

Hvor en DVD-film fylder omkring 6 Gb kan man få omtrent samme kvalitet med en DivX-udgave på 1.5 Gb. DivX komprimerer altså 4 gange hårdere, og gør det muligt at kopiere DVD'er ned på en brændbar cd eller to alt efter hvor skrappe krav man har til billede og lydkvalitet.

DivX giver sjældent Dolby 5.1 og DivX-film kan for tiden ikke afspilles på DVD-stueapparater. De skal afspilles på en computer.

DivX har dog udviklet sig. Den første version, den der hedder 3.11, er - som vi også så det med mp3 - ikke helt i overensstemmelse med diverse licensaftaler. Den ny DivX-udgave, 4.0, eller DivX Deux som den også kaldes, kan afspille de gamle DivX 3.11-film, og den er juridisk set helt appelsinfri. Den krænker ikke andres rettigheder.

Dagligt liv med DivX <

Det daglige liv med DivX er let. Man kan afspille langt de fleste videoklip man finder på nettet. På fildelingstjenesterne vrimler det med film og filmklip. Der findes også masser af grupper på nettet hvor man bytter DivX-film. DivX begynder også at dukke op på musikere, videokunstnere og nørders hjemmesider. Det er ren mp3-deja-vu.

DivX kan i modsætning til de konkurrerende videoformater fra Microsoft og Real ikke rigtig afspilles strømmende. Men det betyder mindre. DivX er rettet mod højkvalitetsvideo, og det er de færreste der stabilt kan suge 512 kbit ud af en server, der står i USA eller Hong Kong.

Konvertering af hjemmevideo til DivX er let. I de videoredigeringsprogrammer jeg er stødt på optræder DivX på samme liste som Mpeg, Raw, Windows Media Format, Indeo og Cinepak når man vil gemme den færdigredigerede video. Det er altså ikke sværere end gem som...

Konvertering af DVD'er til DivX er en helt anden og mere kompliceret sag. Men det ser vi på på næste side.

Fremtidsperspektiver <

Er DivX fremtidens videoformat? Kan det betale sig for os at gemme vores digitale video som DivX?

Meget taler for det. Men de kræfter, der ikke bryder sig om mp3 bryder sig mindst lige så lidt om DivX, og efter tre års kamp på mp3-fronten må de have lært lidt.

Nuvel.

DivX er i dag standardformatet for folk der bytter/deler videoer på nettet. Ligesom mp3 er det vokset ud af ubemærketheden og til en de facto standard på ganske kort tid. Masser er nørder har allerede 50-100 DivX-film og det tyder på at formatet har bidt sig fast for alvor. Hver gang en ny nørd stifter bekendtskab med DivX, er der en ny bruger af formatet.

DivX har ingen indbyggede kopisikringer - medmindre man vil betale for det - og er derfor et af de video-formater, der kan komme længst omkring og glæde og overbevise flest mennesker. Ganske som vi så det med mp3 i den omtrent ikke-eksisterene kamp mellem mp3 og Liquid Audio i 1999.

Brugen af video på computere og nettet stiger i det hele taget eksplosivt for tiden. Processorerne bliver kraftigere, harddiskene større og Internet-forbindelserne tykkere. CyberCity har netop lanceret et nyt tilbud, CyberCity Boost. Her kan man opgradere sin 256 kbit-linje til 2 Mbit i et døgn. Man kan altså otte-doble sin hastighed i et døgn. Man kan hive 8 gange flere film hjem på samme tid. For 45 kroner.

Mp3-formatet havde ID3-felter. Steder hvor der stod hvem der havde lavet nummeret og hvad det hed. Det gjorde fildelingstjenester som Napster så utroligt brugbare. ID-felter i DivX er først netop på vej frem, og det er endnu meget få, der benytter dem.

DivX har endnu også en god afspiller i vente. WinAmp gjorde det let at afspille og organisere mp3'er for selv de uerfarne computerbrugere. DivX-afspillerne har nået niveauet velfungerende men de er ikke rigtig lækre, og det betyder trods alt en del for ikke-nørder.

Det ligger også lidt tungt med stueapparater, der kan afspille DivX'er. Da vi i julen 1999 begyndte at kunne købe kombinerede DVD/mp3/vcd-afspillere og mp3-walkmen var det klart, at mp3 var et fremtidssikret sted at opbevare sin musik.

DivX har spredt sig til Windows, Linux, Amiga, Apple, Mac og Pocket PC. Men der er endnu ikke kommet en generation af stue- og lommeafspillere til DivX. Måske kommer der DivX-afspillende stueapparater. Måske forbliver DivX låst til computere.

Vi kan dog være ret sikre på at ingen harddisk-baserede videobåndoptagere kommer til at benytte sig af DivX. Alle digitale videobåndoptagere og digitale mpeg-kameraer sværger til noget mindre processorkrævende og lavopløst mpeg2. Det vil de næste par år være umuligt at gemme videostrømme som DivX i sand tid - medmindre DivX-gruppen overraskende skulle få millioner af kroner og arbejdsro.

Microsoft er også en modstander. Microsoft bryder sig som bekendt ikke om mp3. De vil helst have at de facto standarden for lyd og musik skal hedde Microsoft Windows Audio. I den kommende Windows XP er det ikke muligt at rippe musik til mp3. Det skulle også undre om Microsoft ville modtage DivX med kyshånd. De har selv et topstyret, "kopisikret" video-format, de meget hellere så hele verdens befolkning bruge. Rent faktisk arbejder Microsoft ivrigt på at forvandle den kære og umanerligt brugbare pc til en kopisikret afspiller af betalt indhold. DivX bliver næppe standardudstyr i nogen udgave af Windows.

Så, alt i alt, tør man satse på DivX?

Personligt er jeg ikke bange for at satse på nørder og på nettet. Der skulle, som med mp3, være afspillere og konverteringsprogrammer i mange år frem. Og man får virkelig meget høj billedkvalitet for hver en Mb man giver ud.

De unge elsker Divx <

En interessant følge af Divxs popularitet er at film diskuteres lystigt blandt unge mennesker - mange måneder før de får dansk, endsige engelsk premiere. Et godt eksempel er Blade II på Tiscalis filmkanal [Wayback-link]. Sandsynligheden for at alle skulle have været i USA og se filmen er ganske lav. De har med meget stor sandsynlighed taget genvejen.

Sådan kommer du i gang på 5 minutter <

Download codec'et fra http://www.divx-digest.com/software/divxcodec.html [Wayback-link] og installér det. Nu skulle du kunne trække en hvilken som helst DivX-film over i Windows Media Player (du finder Media Player under Start - Programmer - Tilbehør - Underholdning) og se filmen.

Lykkes det ikke kan du downloade en ny afspiller fra http://www.divx-digest.com/software/#players</J<. <p [Wayback-link]

Og så er du i gang med codec, afspiller, DivX 4.0 og hele pivetøjet.

Du kan hurtigt teste om du er DivX-kapabel ved at downloade en 9 Mb video fra http://users.cybercity.dk/~ccc51693/html/video.htm [Wayback-link]

Det tager godt nok 7-10 timer at downloade en spillefilm med en 256 kbit ADSL-forbindelse. Men der er fast pris på alle ADSL-opkoblinger og er man utålmodig koster det kun 100 kr. ekstra pr. måned at fordoble hastigheden.

Er DivX lovligt? <

DivX er lige så lidt et forbryderisk videoformat som RTF eller HTML er forbryderiske tekstformater. Formaterne gør ikke noget galt. De gør noget rigtigt. De gengiver den ønskede information i høj kvalitet.

Bruger menneskene DivX, mp3, ascii, rtf, jpg, gif eller html-formaterne til at krænke andres rettigheder, er det menneskene der gør noget forkert. Formaterne er bare mere eller mindre gode til at opbevare den ønskede information.

DivX-formatet er altså ikke det mindste ulovligt, og så er det endda på vej mod at blive nettets de facto standard for video ligesom mp3 er det for lyd.

Hvad er lovligt? <

Fra 1995 til sommeren 2001 var det i Danmark forbudt at kopiere digitalt. Det var ophavsretslovens paragraf 12, stk. 4, der forbød det. Lovstykket havde bare det problem, at det var latterligt og ikke til at håndhæve.

Men den 29. maj i år blev loven ændret til noget stadig urealistisk, men mindre latterligt. Nu må man kopiere digitalt til "personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand". Man må altså ikke tage en DivX-film hen til en ven. Man må i hvert fald ikke afspille den. Vennen må heller ikke kopiere den.

Så må vi se hvordan den lov skal håndhæves.

I praksis <

Dette er tilladt:

1. Du køber en dvd og konverterer den til DivX.

2. Du har et tv-tuner-kort i den pc. Du optager tv som du siden gemmer som DivX-filer. Forudsat at du betaler tvangslicens, selvfølgelig.

3. Du tager kopien med i bilen, sommerhuset.

4. Du låner original-DVD'en til en ven: tilladt.

5. Vennen kopierer din original-DVD: tilladt.

6. Du låner en DVD på biblioteket og trækker en DivX: tilladt. Kopiering af bibliotekers materialer til personligt brug er altid tilladt. Biblioteker har ligefrem stillet kopimaskiner frem.

7. Du bortgiver eller sælger original-DVD'en: her vil KODA, der tager sig af rettighedshavernes rettigheder, argumentere for at du går mod den nyrevideres ophavsretslovs ånd. Det er ikke meningen at kopieringsretten skulle påvirke salget af nye cd'er og dvd'er. Skulle de komme til en retssag vil de dog få deres sag for. Din forsvarer vil nemlig kunne fortælle, at man i årtier har måttet sælge brugte bøger, selvom man kunne antages at have fotokopieret eller OCR-scannet dem. Så dommen vil sikkert blive: tilladt.

8. Du må i offentlig sammenhæng og uden forudgående aftale med rettighedshaverne citere fra f. eks. DVD-film i overensstemmelse med god skik. Her er DivX et naturligt valg. Her får man mest billedkvalitet pr. Mb.

Dette er umiddelbart forbudt:

1. Du tager kopien med på arbejde.

2. Du tager kopien med hen til en ven.

3. Du forærer, sælger eller låner kopien til nogen uden for husstanden.

Så teoretisk kan man altså blive arresteret for at sidde og se DivX'er på den bærbare midt i Gribskov. Alt det umiddelbart forbudte kan dog blive tilladt. Bare man træffer en aftale med rettighedshaverne eller disses forvaltere.

Mere stads forbudt <

Ved sidste revidering af ophavsretten blev punkt 1, 5 og 6 ovenfor gjort forbudt.

I USA <

I USA har de noget lovgivning kaldet Digital Milleneum Copyright Act. Den betyder at man i frihedens land ikke må konvertere en DVD til noget som helst. EU forsøger at få medlemsstaterne til at indskrive lignende regler i deres lovbøger inden for de næste par år. Men de møder stærk modstand fra professionelle computerbrugere.

Konklusion <

Man må altså uden at spørge rettighedshaverne eller deres organisationer om lov kopiere bøger, cd'er, tv og DVD'er til privat brug. Men de resulterende filer må ikke forlade husstanden.

Der er dog stadig meget ringe mulighed for at håndhæve loven. Man må ikke kopiere kopier. Men der er ingen teknisk mulighed for at standse denne trafik. Og hvordan vil man bevise at en given mp3 eller DivX på min harddisk, cd-skive eller Pocket-PC ikke stammer fra en original kilde? Hvordan kan man se på en DivX-fil om jeg har haft en original DVD i hånden?

Det kan man ikke.

Ordforklaringer og henvisninger <

AVI: Avi står for Audio&Video Interleaved. Altså lyd og levende billeder flettet sammen. Det er Windows måde at flette en lydfil og en videofil sammen på, så den bliver én fil. Læs alt om AVI på http://www.jmcgowan.com/avi.html [Wayback-link]

Codec: Codec står for Compression-decompression. Når man taler om video på computere er codec-navnet et andet navn for kompressionsmetoden. Man kan have mpeg-codecs. Man kan have DivX-codecs. Har man dem, kan man afspille og gemme i disse formater. Har man dem ikke, kan man hverken afspille eller gemme disse formater. Læs alt om codecs på http://www.icanstream.tv/CodecCentral/ [Wayback-link]

Jpeg: Jpeg handler om at komprimere billeder, så de kommer til at fylde utrolig lidt. Læs om det på http://www.cs.ruu.nl/wais/html/na-dir/jpeg-faq/part1.html [Wayback-link]

Mpeg: Mpeg er løsenet, når man vil komprimere film til cd-rom, nettet og venner. Læs om det på http://www.iis.fhg.de/amm/techinf/mpeg4/index.html. Vil du ikke bruge DivX kan du altid kaste dig ud i de dyre udgaver http://www.licensing.philips.com/mpeg/mpegfaq.html [Wayback-link]

Fildelingstjenester: Find klienter til fildelingstjenester på http://www.ing.dk/shareware/bru_internet.html eller http://www.zeropaid.com/. Læs de mange argumenter for deres lovlighed på http://www.wired.com/wired/archive/8.10/boies.html. Find i øvrigt DivX i Danmark med http://www.google.com [Wayback-link] Lovlighed: Det er lovligt at kopiere digitalt til privat brug. Det står i loven

http://www.ft.dk/Samling/20001/lovforslag_som_vedtaget/L141.htm [Wayback-link].

men det er ikke helt let at vide hvad man må og ikke må fortæller

http://www.ing.dk/arkiv/010111/cdkopi.html [Wayback-link]

Og EU pønser på at gøre uautoriseret dekryptering forbudt http://www.ing.dk/arkiv/010214/eukopi.html [Wayback-link]

http://www.eurorights.org/eudmca/CopyrightDirective.html [Wayback-link]

Stuemodeller: Der har i over 2 år eksisteret mp3-afspillende apparater (se bare http://www.ing.dk/tema/dvd/kiss1302.html [Wayback-link]), men DivX er der endnu ingen apparater, der kan spille.

Microsoft: Der kommer ikke mp3-rippermulighed i den nye Windows siger

http://news.cnet.com/news/0-1003-200-6575795.html [Wayback-link] og Microsoft så helst at pc'en ikke gav brugeren så mange muligheder som den gør. De forsøger at lukke muligheder på http://research.microsoft.com/crypto/openbox.asp [Wayback-link] og http://www.trustedpc.org [Wayback-link]. I Amerika er der ligefrem dele af industrien der ønsker at almindelige pc'er skal gøres illegale http://www.wired.com/news/politics/0,1283,46655,00.html [Wayback-link].

Mundheld: "Pc'en kopierer. Nettet distribuerer. Ingen af dem lader sig regere."

Flere ordforklaringer: http://www.divx-digest.com/glossary.html [Wayback-link]

Kogebog: fra DVD til DivX <

Det er svært at konvertere en DVD-film til DivX. En DVD-film består nemlig af
  • Film
  • Lyd
  • Undertekster

Alle tre dele skal udtrækkes hver for sig, konverteres og senere smeltes mere eller mindre sammen.

Forudsætninger <

Man skal have en stærk computer. 400 Mhz, 32 Mb ram og 12 Gb fri diskplads er absolut minimum. Man skal også have et DVD-drev. En stuemodel duer ikke.

Man skal også være sirlig og tålmodig. Man kommer til at sidde cirka en time ved tastaturet. Og derefter må man vente mindst 10 timer på at computeren tygger informationen færdig.

Let er det ikke <

På en typisk spillefilm-DVD ligger der en bunke stor filer krypteret med Content Scrambling System. De skal dekrypteres og kopieres over på harddisken først.

Til den ende bruger man SmartRipper.

Programmet tager ganske enkelt og kopierer DVD'ens indhold over på harddisken som store .vob-filer.

Disse Vob-filer skal så en tur gennem FlaskMPEG, et program der laver dem til gangbare avi-filer. Lyden skal man så eventuelt skrue op for med VirtualDub. Og for at gemme lyden skal man endda have fat i et mp3-codec. Det fra Radium er de flestes favorit.

Endelig er det tid til at snuppe tekster. Til det formål bruger man SubRip. Eventuelt kombineret med SubConvert - det afhænger lidt af hvordan man ønsker at afspille sin konverterede DVD. Og teksten skal selvfølgelig også synkroniseres til resten af filmen.

Til sidst kan man også huske at udfylde nogle metadata. Altså fortælle hvad det er for en film, hvem der har lavet den og hvornår den er fra. Det kræver så programmet IDivX Tagger.

Puha <

Alt i alt skal man altså downloade 5-6 programmer og 2-3 codecs for at kunne rippe en DVD. For den øvede computerbruger vil det nok tage det meste af en eftermiddag og aften at komme i gang. Men når man først er kommet igennem skærsilden, kan man konvertere DVD til DivX på cirka en time pr. skive.

Det bliver lidt bedre

At rippe en DVD til DivX er med andre ord ikke nær så let som at rippe en cd til mp3. Det lysner dog lidt. FlaskMPEG ser ud til at være på vej til at blive et alt-i-et-program. For hver version der kommer frem, kan det klare flere og flere ting. Dog endnu ikke så godt, at man kan smide de andre programmer ud.

WWW - her er de bedste DVD-til-DivX vejledninger <

Sådan gør man i april 2002: http://easydivx.does.it [Wayback-link]

Sådan gør man i september 2001, alle 42 trin: http://www.divx-digest.com/articles/dvd2divx4.html [Wayback-link]

Sådan gjorde man september 2000: http://www6.tomshardware.com/video/00q3/000913/ [Wayback-link]

begge metoder virker og det er lidt op til ens smag hvilket codec man bruger. 4.0 fra september 2001, er dog nok at foretrække.

http://www.divx-digest.com/articles [Wayback-link] har endnu flere konverteringsvejledninger og på http://www.divxsubtitles.net [Wayback-link] kan man lære alt om hvordan man ripper tekster fra DVD'er og får dem knyttet til DivX'er.

For feinschmeckerne er der også Sådan indstiller du DivX 4.0 http://www.digital-digest.com/nickyguides/DivxBeta.htm [Wayback-link] og Hvis du vil have Dolby-lyden med http://www.divx-digest.com/articles/Dolby_Digital-sound_DivX_ripping_guide.html [Wayback-link]

Yderligere baggrundsviden: <

Hvad er videokompression? <

Er din skærm 1024*768 punkter, stor skal man bruge 786.432 bit til at markere hvert punkt som enten sort eller hvidt. Vil man så have flere millioner farver, og det vil man jo, skal man lige gange med 24 bit. Så er vi oppe på at et fuldskærmbillede i 16 millioner farver fylder 18874368 bit, altså over 2.3 Mb.

Det er ret meget, og var især ret meget dengang harddiskene var mindre. Så en gruppe af fotospecialister, Joint Photographic Experts Group, JPEG, satte sig ned og udarbejdede komprimering til billeder. De døbte det JPEG og med JPEG kan man ofte komprimere digitale billeder 10 gange uden at man ser nævneværdigt tab af billedinformation.

Omtrent samtidig satte en Moving Picture Expert Group sig for at finde ud af hvordan det var bedst tjeneligt at komprimere billeder. Kompressionsmetoden "Tag hvert billede i en videostrøm og komprimér det med JPEG" var ikke et godt svar. Det ville helt klart få en videostrøm til at fylde mindre. Men ser man for eksempel på en tv-avis, er det i lange stræk kun et talende hoved med en mund der bevæger sig - i Jes Dorphs tilfælde dog også øjenbryn. Med levende billeder kan det derfor bedst betale sig kun at gemme ændringer fra det ene billede til det næste i stedet for at gemme alle billeder fuldt ud. Det er derfor 1 sekund med mpeg ikke fylder det samme som 25 jpeg-billeder.

Først udspil fra MPEG-gruppen kom for snart 10 år siden og hed passende nok MPEG-1. Man kunne med nød og næppe se 120*120 punkter store film på sin 486. Men købte man en video-cd-afspiller (hvad omtrent ingen i Europa gjorde) kunne man faktisk se digital film på tv'et i nær-VHS-kvalitet.

Det sprøde billede vi kender fra dagens DVD-afspillere er MPEG-2. Bedre algoritmer, mere data og hurtigere processorer gør MPEG-2 til det udmærkede format det er. Men her 5 år efter DVD-standarden blev fastsat, er processorerne blevet meget hurtigere, og man kan derfor komprimere endnu mere uden at tabe nævneværdig billedinformation.

Processoren betyder utrolig meget <

Med min sølle Celeron400-processor og ArcSoft-videosoftware tog det en time at tygge 6 minutters hjemmevideo om til perlende klar DivX. Bruger jeg FlaskMPEG tager det cirka 20 timer at tygge en spillefilm igennem. Hvor hurtigt man får lavet sine DivX'er, kommer altså i høj grad an på softwaren og hardwaren. Tom's Hardware Guide lavede for et års tid siden en udmærket test, der viste at der omtrent var en linær sammenhæng mellem processorens clockfrekvens og hastigheden hvormed den tyggede DivX.

http://www6.tomshardware.com/cpu/00q3/000925/mpeg4-02.html [Wayback-link]