3 mand, 3 måneder, 300.000,-

Så nemt er regnestykket når I hyrer Vertikal. Vi kan levere et gennemarbejdet, tilpasset, velfungerende website på et kvartal. Seriøst!

Det burde ikke være så svært, men vi ser gang på gang at det er. Det at få lavet et godt, fleksibelt og velfungerende website bliver en Sisyfos-opgave: endeløs, utaknemmelig og dertil dyr.
Sådan skal det ikke være!

Et nyt website:

  • skal være en sjov og kreativ opgave.
  • skal blive til gennem korte processer med hurtige resultater.
  • skal levere smidige og elegante opfyldelser af hede ønsker.
  • skal ske i et fleksibelt samarbejde med lydhørhed fra begge sider.
  • skal være til at betale.

Mange leverandører gør opgaven svært forståelig og uoverskuelig og processen lang og besværlig. Der er mange mennesker hen over: project managers, junior consultants, senior developers, scrum masters, front end team.

Så indviklet behøver verden ikke at være!

Du får ikke scrum masters eller seniorkonsulenter hos os. Bare tre dygtige udviklere, der ved hvad de laver og er til at tale med. Dertil godt gammeldags håndværk, rigeligt med samtaler og kommunikation og ikke mindst sund fornuft. Det kan bringe et hjemmesideprojekt meget langt meget hurtigt, og sikre at der er noget der virker og som alle er tilfredse med uden de store sværdslag. Processen kommer ikke til at være plaget af kontrakter, specifikationer, projektværktøjer og al det overhead – og ekstra omkostninger og tid - som det fører med sig.

Vi tilbyder at arbejde effektivt og intelligent – og billigt – på jeres hjemmeside i tæt dialog med jer, og med stor fleksibilitet i hele forløbet. I kan ikke forudse alle behov og selv om vi er ret gode til at lave hjemmesider, bilder vi heller ikke nogen ind at vi kan. I stedet vil vi hellere tilpasse os og projektet til behovene efterhånden som de opstår.

Så tag fat i os.

Vi kan lave – og har lavet:

  • mediesites
  • webshops
  • medlemssystemer
  • analyser og spørgeskemaer
  • administrative systemer

Vi laver gerne projekter, der har et forløb på omkring et kvartal. Det er en overskuelig tidhorisont.
Vi tilbyder op til 3 man dedikeret til opgaven. Hvis der er brug for flere, så finder vi også dem.
Og det med det 300.000,- er ikke helt skævt, men heller ikke noget løfte (eller nogen trussel). Nogle projekter er dyrere, nogle billigere, men det er et godt udgangspunkt.

Vi afregner selvfølgelig gerne pr. time for mindre opgaver, som kan startes straks og afsluttes hurtigt.

Vi laver selvfølgelig et mere detaljeret overslag og et tilbud før vi går i gang. Vi laver også en omfattende beskrivelse af projektet og en tidsplan. Men opstår der nye ønsker undervejs, så skal vi ikke ud i noget med tillægskontrakter eller have to project managers hen over i flere dage for at klappe det af. Vi snakker om det, og hvis det er rimeligt... ja, så ændrer vi projektet indenfor de eksisterende rammer.

Det er ikke alle projekter, der egner sig til denne model, og hvis projekterne er meget store og komplekse med en forventet stab på 10 og en udviklingstid på et år, så er det ikke os, der skal lave det. Vi tager gerne delentrepriser, men vi foretrækker mindre projekter, som kan løftes uden at skulle hive eksterne medarbejdere ind. Der er webbureauer nok, der gerne byder ind med hele den tyrkiske musik, men så er tonen også en anden end hos os... og prisen ligeså.

Vi tilbyder fleksibilitet, imødekommenhed og sund fornuft. Det gør os gladere, det gør jer gladere, det gør projektet bedre og resultatet meget mere på linie med hvad I havde forestillet jer.

Og det lyder da godt, ikke...?

Det gør os gladere, det gør jer gladere

Hvis I ikke har et stor projekt, men bare har brug for nogen til at se efter jeres hjemmeside, så kan vi også tilbyde Vertikal Web Facility Management også kendt som Danmarks Bedste Webmaster.