1. Vælg Open Source. Det giver dig mulighed for at tilpasse systemet grundigt. Du kan få korte URL'er, gode inddateringssider. Ikke når kreatørerne af standardsoftwaren gider. Med Open Source har du også pludselig 100-vis af leverandørmuligheder. Koden kan tilpasses af alle.
2. Vælg det populære. Open Source verdenen er hård og meritokratisk. Marketingsbudgettet er på 0 kroner. Hvis et system bliver populært, er der sikker god grund til det! Populære systemer tiltrækker flest programmører og kan derfor byde på flest nye moduler. Systemer med 10 udviklere er som regel mere levende og besidder mere eksistensberettigelse end systemer med 1/8 udvikler.
Hvis et system er noget værd, kan du garanteret få lov til at prøve det selv, via nettet, inden du vælger.
Langt de fleste publiceringssystemer indstilles af administratoren og brugerne via browsere. Man opretter sider og brugere via browseren. Man klasker søgning, debat og statistik på via browseren.
Administration kræver ikke programmeringsfærdigheder, og kan prøves live.
Open Source CMS er et prægtigt sted, hvor man kan springe i administratorstolen på flere forskellige CMS'er. Men ofte kan man også gøre det fra systemets egen hjemmeside. Som her med EzPublish.
Lad os opsummere:
- Du ved nu, at systemerne kan omtrent det samme.
- Du ved hvor du kan finde dem.
- Du kan prøve dem live.
Men det er stadig utrolig svært at vælge. Du ved hvilken bil, hvilket tekstbehandlingsprogram, hvilket tv du skal købe. For du har kørt utallige kilometer, skrevet utallige kilometer linjer og set utallige timers tv.
Hvor mange databasebaserede publiceringssystemer har du brugt? 1-2? Du har med en ret høj sandsynlighed kun en beskeden fornemmelse af hvad de kan bringes til at gøre.
Derudover er der enorme forskelle på f. eks. publiceringssystemer til print og til web. Til print skal det kunne smække nogle bogstaver og nogler billeder på noget papir. Et webpubliceringssystem skal byde på en masse funktionalitet: granulering, nøgleord, menuer, navigation, diskussionsfora, helpdesk osv. osv.
Quark Express eller Adobe PageMaker er et let valg i forhold til Typo3 vs. EzPublish vs. Synkron vs. Drupal vs. Bricolage.
Så hvad gør du?
1. Lunter gennem junglen alene.
2. Søger professionel hjælp, fra nogen du tør stole på.
Begge dele koster tid og penge. Men det er sandsynligvis bedre end at spørge en sælger om hans closed source, betal-pr-modul-system nu også er det rigtige.