Først vil du være lamslået. Så vil du være lykkelig. Forskellen på papir og online i 8 punkter

I flere århundreder skulle journalister skrive vedkommende, forståeligt og nogenlunde ærligt og relevant om vigtige emner. De sidste 15 år har det skulle gøre det online. Online svarer meget til papir. Der er dog nogle forskelle.

Man har mange flere muligheder online!

  Sådan var det at udgive på papir dengang Danish Online News Association 🏛️ blev dannet Sådan udgiver vi i 2013 Vertikals anbefalinger
Links Man kunne henvise til noget tekst et andet sted. Men det kunne tage dage og arbejdstimer før folk kunne få fat i det og læse det. Hvis det overhovedet var muligt. Nu er der kun 1 klik og 1 sekund mellem de ekstra kilder, man vil underbygge artiklen med. Man kan virkelig være god ved sine oprigtigt interesserede læsere. Link så meget som muligt. Det kan kun gøre folk
  • gladere
  • klogere.
  • gladere for dig, fordi du gør dem klogere.
Arkiv Eksisterede ikke rigtigt. Jeg kunne skrive "Som jeg skrev  Alt om Data 12/95 s. 24". Men ingen kunne tjekke det. Nu er arkivet online og kun et klikvæk. Arkivet trækker på en given dag lige så mange læsere og indtægter som "forsiden". Man skal tænke lige så meget på arkivet som på forsiden nu om dage. Alle artikler skal mærkes med metadata, nøgleord 🏛️, i et væk! Så folk kan tilgå det efter dato, emne, person, tema, serie og meget mere. Husk at på en given dag, er halvdelen af læserne interesseret i arkivet.
Foto Et foto i toppen af artiklen. Et billedgalleri i toppen af artiklen eller et link til et. Få så mange fotos på som muligt, de bedste først. Det er pænt, fortæller mere og trækker besøgende til. Skalering er 100% publiceringssystemets job. På CBS  Observer uploader vi originaler og kan skalere op, når webdesign ændres gennem årene.  Vi har en del flere anbefalinger til billeder i Drupal 7&8 🏛️.
Lyd Fungerede kun på radiostationer, havde ikke arkiv. I dag kan alle sider indeholde lyd, man kan have et arkiv, man kan podcaste. Gør det. Lav lange lydstumper til podcasts, korte til soundbites. Men hvem efterspørger soundbites? Ofte vil vi tro skribenten på hans/hendes ord, og behøver ikke lydbevis. Brug gerne Soundcloud til det hårde arbejde.
Video Fungerede kun på tv-stationer og fulgte alt for ofte den ækle opskrift 🏛️. I dag kan alle sider indeholde video, man kan have et arkiv, man kan podcaste. Men ih hvor er det dyrt! Hvis du vil producere video, så gør det på et bare rimeligt niveau. Ikke noget med timevis af talende overkroppe i rungende lokaler. CBS Observer 🏛️ har gjort det godt på lille budget. Journalisten 🏛️ gav op. Brug gerne Youtube eller Vimeo til det hårde arbejde.
Tilbagemeldinger Folk kunne ringe eller skrive til redaktionen og bede til at beskeden kom videre. Nu kan man på de gode sider læse hvem skribenten er, blive vist videre til flere af hans/hendes artikler og sandsynligvis også sende mail direkte til ham/hende. Giv alle skribenter en minibiografi med kontaktmulighed. Hav en politik for hvornår/hvordan man skal svare på henvendelser og hvem på redaktionen, skribenten kan vise videre til.
Kommentarer Folk ringede og skrev til redaktionen, hvis de blev glade eller sure eller ville vide mere. Nu er der ofte en gratis scene i nærheden af attraktivt indhold hvor de kan optræde gratis og langtrukkent med deres meninger, småskænderier og - i særtilfælde- deres specialviden og hjælpsomhed. Kommentarspor er en kompliceret opgave. Vi har forsøgt at finde en bedste måde at gøre det på i Anbefalinger til kommentarsystemer 🏛️.
Abonnement Folk fik avisen/bladet i postkassen og kunne læse det, når de fandt tiden.
De betalte med jævne mellemrum for avisen/bladet.
Nu bruger vi Nyhedsbreve, RSS, Facebook, Twitter, Google+ osv. osv. til at fortælle, at vi har lavet noget nyt og læse/høre/se-værdigt.
Nu betaler de sikkert ikke noget for vores arbejde.
Nyhedsbreve er ekstremt vigtige og driver meget af trafikken på de sider, vi arbejder på. Sørg for at have et.
RSS er en fryd (især med Drupal 🏛️ og Wordpress). Selvom få mennesker bruger det. Brug RSS og nøgleord 🏛️ alligevel. Udfør også det mestendels manuelle arbejde med at fortælle om nyt til Facebook, Twitter, Google+ osv. osv. Men mål på effekten og brug mandtimerne hvor de tjener sig bedst hjem.
Hvad angår penge: sørg for at være udgivet af en organisation med glade, betalingsvillige brugere. Flattr 🏛️-systemer (og lignende), der kan brødføde en dansker, er stadig langt væk.
 

Ser vi på publiceringsmulighederne, er det altså bedre at være journalist nu end det var for 15 år siden.

Man har mange flere muligheder for at gøre folk klogere og gladere eller mobilisere dem i kampen for det ene eller det andet.

Omvendt er konkurrencen blevet enorm. Så ens stemme har større tilbøjelighed til at forsvinde.

Dengang jeg var IT-journalist på papir (Alt om DATA, Politiken, Ud&se, Ingeniøren) i sluthalvfemserne og start-0'erne var der forholdsvis mange læsere til en given artikel. I dag er læserne, fornuftigt nok, spredt over mange flere medier og mange flere sprog. Så mit aktuelle skriveri 🏛️ har, sine kvaliteter til trods, sjældent så meget gennemslagskraft som i papiralderen.

Og så er de der selvfølgelig problemet med pengene 🏛️.

Men se da på skemaet. Det ER blevet meget bedre at skrive og udgive!

En note om rubrikken <

Som en engangsfornøjelse er denne artikel i en periode udstyret med hele 25 rubrikker (overskrifter), der skifter tilfældigt. Teorien er at folk så stemmer med musen og vælger den artikel, de helst vil læse. Jeg opsamler statistik og fortsætter så med den mest effektive rubrik på et tidspunkt.

Systemet er forklaret i Er dette den bedste opskrift på rubrikker nogensinde? Efter fire klik vil du både være rørt og overrasket 🏛️.

De første resultater af dette eksperiment i Sådan tredoblede vi antal klik på en artikel ved at tune overskriften.

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende

Er der en bedre rubrik? Vælg her: