Når ophavsretten krænkes på Internet - svar uge 47/2004

Vil et filter på søgemaskinerne hjælpe?

[En ejer af en pornohjemmeside vil sagsøge Google for at vise videre til andre sider hvor billederne bringes uautoriseret. En deltager på online-journalist-postlisten iler til sine 1.000 kolleger med nyheden: Linkproblematikken er udvidet med et nyt perspektiv]

Det er nok så meget sagt.

Der er en meget enkel fremgangsmåde for medie/pornohuse, der opdager uautoriserede kopier af deres materiale ude på nettet:

1. Find den ansvarlige, bed vedkommende lade være med at publicere det. Tru om nødvendigt med lov om ophavsret.

2. Find vedkommendes tjenesteudbyder, og bed dem lukke for adgangen. Tru om nødvendigt med lov om ophavsret og medvirkendeansvar.

I USA påkalder man Digital Millennium Copyright Act, I Danmark Lov om tjenester i informationssamfundet

3. Er der Internet-tjenester (f. eks. søgemaskiner) der linker til noget, man mener er fy, kan man også skrive til dem og bede dem lade være. Langt de fleste tjenesteudbydere er altid yderst villige til at fjerne diverse links fra deres indeks og skrive en lille historie om det på Chilling Effects 🏛️

Dagens historie med pornografen, der sagsøger, kunne snildt have været klaret med et brev som dette 🏛️.

Kan vi filtrere? <

"Det er vel søgemaskinerobotternes problem, at de ikke kan kende forskel på ’good guys’ og ’bad guys’"

Lige nu er det ophavsrettighedshavernes problem.

Da Napster viste videre til 300.000 sange, gav en sammenslutning af rettighedshavere Napster en liste over sange, de ikke måtte vise videre til og fik en amerikansk dommers ord for at Napster skulle installere dette (iøvrigt forholdsvis ineffektive) filter. Altså en slags forhåndscensur udøvet af ophavsretshavere.

Man kunne godt forestille sig at pornografer leverede en stak billeder (egentlig: en stak digitale fingeraftryk af billede, men nu vil jeg ikke forvirre ikke-datalogerne) og svor på at de ejede ophavsretten og at Google enten skulle lade være med at vise videre til disse billeder eller også sladre til de sværgende.

Filtret er

  • let at snyde (konvertér materiale for genpublicering)
  • usikkert (hvem ejer i virkeligheden hvad?)
  • dyrt at udvikle og drive.

Det er en vej tilbage til tidligere tiders ophavsretskontor, hvor man (i visse lande) skulle aflevere et eksemplar af sin kreation og fortælle at man nu ejede ophavsrettighederne.

Får vi et verdensomspændende ophavsretskontor som alle rettighedhavere og søgemaskiner bruger flittigt?

Jeg tror det ikke, og jeg tror egenlig heller ikke, at det i det store og hele er i særlig mange menneskers interesse.

"Hvad mener listen?"

"Information wants to be free - men hvis du gerne vil betale for den, kan du bare ringe" hvilket betyder noget i retning af "Jep, ophavsret er godt og den skal håndhæves. Et frit laissez-faire informationssamfund er også godt. Så i stedet for at se hvordan vi hurtigst muligt kan forvandle det frie, akademisk inspirerede informationssamfund til et benhårdt, gennemkontrolleret knapt-så-meget-informationssamfund - kinesiske tilstande - kan vi jo lige se hvordan det går. Om vi ikke kan overleve i det fri."

[Hjælpen blev så rundet af med en af mine gamle artikler om hvordan Beijings sandhedsministerium har sat filtre på søgemaskinerne. Læs primærkilden hos Berkman 🏛️].