Podcasting-revolutionen er aflyst - svar uge 39/2004

Det tager for lang tid at fremstille lyd. Og for lang tid at lytte til den.

[Det starter some altid i debatfora: en amatør springer ind og fortæller skråsikkert om noget smart. Som selvfølgelig ikke er smart, men så er snakken igang.]

"Nu introduceres så et nyt web-fænomen den super-smalle personlige radiostation"

Nyt? Shoutcast gav nørderne muligheden for henved 5 år siden. Alle har uanset teknisk platform og teknisk viden været i stand til det de sidste 3-4 år via Live365 [Wayback-link]. Mange tusinder af mennesker har gjort det. Alt der kræves er omkring 60 kr. pr. måned.

Lyd&video på nettet bliver naturligvis større efterhånden som båndbredden stiger. Men vores tid bliver ikke mere rigelig. Og snak tager en helvedes tid i forhold til skrift. Forvent derfor ikke nogen stor medierevolution af podcasting.

Hvis aviser, fagblade og blogs er tunge nok at komme igennem for tiden, så forestil dig at skulle lytte til det hele. Adw! Åkelt og sekventielt.

Det ville være upassende at citere fra min yndlingskilde om emnet [Wayback-link], men heldigvis fås argumentationen også på engelsk, nyere og i den elskede Gerry McGovern-stil:

"But before you jump on the audioblogging bandwagon, remember this - the power of the Web is the power to choose. You make your own trails, and your own links. You read what you like and skip the boring bits. And audioblogging takes that power of choice away. Your listeners become a passive audience - they have no power to skim, they can't skip the boring parts, they can't link or excerpt your post effectively. Your post becomes invisible to Google and other search engines. And anyone who has a hearing problem, or a dialup account, or doesn't speak your language too well, anyone who is trying to surf your site from the office, or from an Internet cafe - well, they're just plain out of luck." [Idlewords [Wayback-link]]

Skal man endelig hælde lyd på nettet, kan man med fordel konsultere Få lyd på nettet (Dog skal man droppe Music Match Jukebox og i stedet satse på dBPowerAmp [Wayback-link] til konvertering. Eller installere lidt ekstra guf i den fænomenale Audacity [Wayback-link]).

[...]

Hvor placeres det værdifulde? <

Alt hvad der er blevet hypet/omtalt her på listen det sidste stykke tid har været tekniske nyudviklinger i den ufashionable del af medie/videns- billedet: blogs, audioblogs, pod-casting, wiki... Steder hvor DONA- medlemmer næppe gider at være aktører. Lad mig illustrere:

Hvad vil du gøre hvis du har noget rigtig godt?

Mine prioriteter ser cirka sådan ud:

1. Forsøge at få det på papir, tv eller radio (til nød Internet) og få nogle mønter i hånden.

2. Smide det på egen hjemmeside og håbe på at det ægger (papir-, tv-, radio-, Internet-) kunder op til køb.

3. Smide det på en DONA-postliste

4. Smide det i en weblog som 29.09.2004.

5. Smide det i en audioblog/på en radiostation

6. Smide det i et Wiki

7. Smide det på et debatforum

8. Smide det på Usenet

Usenet, blogs og diverse debatfora kan få RSS, roterende Flash, audio- interface og hvad ved jeg uden at det rager mig en høstblomst. Blogs kan trackbacke, kommentere osv. osv. Det er stadig steder jeg ikke ville spilde mine dyrebareste dråber.

Kan aviser, organisationer og virksomheder så lære noget af wiki-blog- pod-casting? Ikke det store, så vidt jeg kan se.

  • Vores brugere har ikke tid til det skidt indekserede pjat. De skal have søgning, nøgleord, artikel-granulering, filtre, sorteringsmuligheder, rss og nyhedsbreve.

  • Vores brugere, Them the Media, har ekstremt sjældent tid eller talent til at lave noget værdifuldt i debatfora, blogs, pod-casts og wiki'er og det er et helvedes arbejde at redigere deres møg ned, så det virker tiltrækkende.

Hvilket minder mig om: hvis jeg havde publiceret dette på min hjemmeside var det blevet mere hoved og hale i det. Men altså: amatørlyd på nettet ikke nyt og ikke relevant for folk, der arbejder på typiske budgetter.

[Her fulgte nogle af postlistens deltagere op med anekdoter om deres multimedieforbrug.]

Sekventielt stadig skidt <

Men tiden til at producere og æde alt det sekventielle, hvor kommer den fra?

Jeg kan skimme tv-avisens morgennyheder på 20 sekunder; det tager 20 minutter at se dem.

Keld kan skrive et blog-indlæg på 20 minutter, men det koster ham måske en time at nå nogenlunde det samme med lyd.

Jeg er ikke i tvivl om at alle tekniske muligheder bliver bedre dag for dag. Men tid/penge/kærlighed/interesse er knappe resurser. De oplever ingen nær eksponentiel vækst som vi kender det fra båndbredde og lagerplads.

[...]

- I øvrigt audiobloggede Bertel Haarder for over 5 år siden. Det lød ad helvede til og selv til en forholdsvis høj timeløn lykkedes det mig ikke at komme igennem bare én af hans ugekommentarer. Podcasting, mit selvsving.

[...]

Berømmelse eller formidling? <

[Podcasting bærer "Altid berømt for 15 personer istedet for berømt for alle i 15 minutter" i sig]

Ah, og her er forskellen på onlinejournalister og bloggerne.

Målet med en onlinejournalists arbejde er ikke at blive altid berømt for 15 mennesker.

Målet med en onlinejournalists arbejde er at formidle et stofområde, så målgruppen kan forstå det. En online-journalists job er ikke at bygge sig op til at blive stjerne på egen tv-station.

Ser vi på de 1.000 DONAisters arbejdsområde er jeg mere end 120% sikker på at de kan lære mere af at se på webpubliceret edderkoppedatabase for børn [Wayback-link] og webpubliceret pasningsprisdatabase publiceret for forældre [Wayback-link] og diverse danske rss-feeds [Wayback-link] end ved at tænke i den-daglige-kommentar-i-mp3. Nøgleord, databaser, brugervenlighedstuning, søgemaskineoptimering, rss, nyhedsbreve. Det er fokus på den slags, der vil forbedre online-journalistens arbejde og give det større gennemslagskraft.

[Amatøren provokerer de professionelle til at vise hvad de kan]

Amatørerne og de professionelle har forskellige mål. Amatørerne vil ofte være studieværter. Journalister vil formidle et eller andet.

Derudover er der jo også forskel på amatører. De dårlige amatører har som regel et meget afsender-orienteret udgangspunkt. De gode er modtagerorienterede.

Blogs er et stjerne-eksempel. De besidder typisk følgende karakteristika:

  • De er lette at bruge for afsenderen, svære at bruge for modtageren (kun én sortering, luset arkiv, hvad handler de om? Hvor finder jeg...? Hvor finder jeg mere om...?)
  • Kravene til kvalitet er lave. "Jeg har læst en ny bog af en guru, den er spændende. En anden blogger har også læst den" er et typisk blog- indlæg. Meget afsenderorienteret, meget lidt modtagerorienteret.
Konkret: en professionel journalist kan ikke lære noget godt af en bloggers slidder for en sladder lavet på tyve minutter [Wayback-link]. De kan lære meget mere af en professionels slid i 7 timer [Wayback-link].

Om lidt skal jeg nok også fremvise nogle amatører, der laver noget fænomenalt godt.

"Jeg giver det maks. fire år før at de fleste organisationer, medier og individer benytter mediedistributions systemer som de beskrevne. Væddemål, hr. Snedker?"

Nej. Det er klart at der kommer flere streamede konferencer, flere "formandens årsberetning" [780 Mb, 59 minutter, 800*600, surround sound, wmv-format], flere ugekommentarer med lyd og lignende ego-møg.

Men formidlingsmæssigt er det lige så spildte penge som for 6-8 år siden. Nøgleord, databaser, rss osv. - det rykker Internet-formidlingen op i klasse, og trækker måske organisationen/virksomheden en lille smule med. Der ville jeg investere mit faglige krudt.

Med det sagt synes at det er meget sødt, at folk føler sig som pionerer når de selvsmager og selvsvinger på Blogradio [Wayback-link] - når al erfaring viser, at det er slid og gammel journalist- og bibliotekarviden, der gør ens informationsarbejde bedre.

Her er lidt audioblogging, der kan overstås på på 20 sekunder [Wayback-link].

Professionelle formidlere kan klart lære af dovne nørder og amatører og den teknik de fejerer som ny. Men det er som regel hvad man ikke skal gøre.

Her er så nogle amatørformidlere, der uden nogen form for selvsving, med næsen i furen, måned efter måned og år efter år har arbejdet på at lave noget Internet-baseret kvalitetsunderholdning. Alexanderband [Wayback-link] er flydende i tekst, billeder, fotomanipulationer, lyd, flash, video og diverse programmeringssprog. De har fået mine surftimer og min kærlighed i mange år. Hvad angår teknik og arbejdsmoral er de helt oppe at ringe i den professionelle ende (og er man sært lydinteresseret kan radiospots [Wayback-link] Sangen til Mary [Wayback-link] Piratgruppen [Wayback-link]. anbefales)

At teknikken sætter en i stand til at spytte mere uigennemtænkt affald ud hurtigere og lettere og i flere formater end nogensinde før ændrer ikke på at brugerne ved den søde grød efterspørger det, de ikke selv kan lave på 2 minutter. Det der er svært. Det, der koster sved og frustration at lave.

Hvilket minder mig om, at jeg har en kunde, der skal have et produkt i morgen klokken 9.

Tænk på modtageren.

Med venlig hilsen

Steven Snedker

Men hvad med dagbladene? <

[En listedeltager begyndte pludselig at bekymre sig om dagbladene og podcasting. Podcasting måtte ikke "ties ihjel".]

Hvorfor denne interesse for dagbladenes dispositioner? Bekymrer du dig...

1. På den danske kulturs vegne (jeg gør ikke)
2. Som bruger af deres Internet-tilbud (jeg gør ikke)
3. leverandør af tekniske løsninger til dem (jeg gør en lille bitte smule, fordi jeg er mulig leverandør af rss etc.)
4. leverandør af tekniske løsninger der gerne vil have argumentet "Se bare alle de store gør det; køb det hos mig!" (jeg gør en lille smule fordi vores kunder også lader sig påvirke af gletschermedierne i København K.)

eJour spurgte i øvrigt for et par numre siden om hvad dagbladene havde tænkt sig hvad angik RSS [Wayback-link] og jeg gættede på hvorfor det gik så langsomt [Wayback-link].

De artikler er nogenlunde at få lidt faglig forstand af.

"Feed-teknologien skal ikke tales ihjel som endnu en skør bloggers fantasi om verdensherredømme."

Det er også svært. Der er vist heller ikke en eneste der gør det. Eksisterer der i det hele taget links til folk, der taler feed- teknologien ihjel? Giv mig dem.

Men nogle må tage bladet fra munden og sige at onlinejournalisters arbejde med informationsarkitektur, databaser og brugervenlighed kan give et langt større udbytte end pod-casting.

"Hvis min online-avis kan bevæge sig ind på et nyt område og give mig udbytte af det, hvorfor skulle den så ikke gøre det?"

Umiddelbart lyder det som et svært spørgsmål, men jeg prøver et svar:

Fordi det ikke kan betale sig for den at servicere dig så godt!

Jeg vil også gerne have at Steen Bostrup og Dronning Margrete læser dagens nyheder op i forening på 192 kbit mp3 downloadet til min skinnede mp3-afspiller. Men jeg gider bare ikke betale for det (og har egentlig heller ikke tid til det)

"Kritikken lyder, at der ikke er noget sekventielt indhold (film og lyd), brugerne gider se - og at det er for dyrt at lave." Ikke min kritik. Den siger at Alexanderband [Wayback-link] og Drengene fra Angora [Wayback-link] og Hatten er din [Wayback-link] laver noget jeg helt klart gider og elsker at se/høre.

Jeg siger bare at de ikke kan leve af at producere det til mig.

"- Når jeg skal i biografen, vil jeg først se traileren - online [Wayback-link]"

Brug filmdatabaserne IMDB [Wayback-link] eller Scope [Wayback-link] .Der er godt nok færre følelser, men ekstremt meget bedre forbrugerinformation. Imdb og Scope har sparet mig for mangen en ligegyldig oplevelse.

Og husk så at nyde Alexanderband [Wayback-link] og husk at oplyse den kære liste (eller mig) om hvor mange af de 4 minutter i afsatte til siden blev brugt til lyd/video.

[Ho ho. Ingen meldte tilbage. De havde garanteret ikke tid til at sidde og gennemleve bare to lyd- eller videoklip.]

Intet nyt fra Podcast-fronten <

I skrivende stund er det 6 måneder siden jeg diskuterede podcasting i et forum for online-journalister. Siden da er Blogradio død [Wayback-link] men vi står måske på tærsklen til de fra 1997 så velkendte "Velkomst fra firmaets direktør" på hjemmesiderne.

De religiøse podcast-fortalere har dog ret: det bliver sikkert den lille, menige blogger, der kommer til at drive podcasteriet. De kan jo være ligeglade med om folk ikke hører hvad de siger, eller ikke læser hvad de skriver.

Dansk Meterologisk Institut benyttede i øvrigt netop denne dag til at komme de læsesvage stakler uden FM-adgang i møde ved at begynde en ny ting med at lægge oplæste vejrudsigter til download [Wayback-link].