|
|||||||||||
Hvorfor har du så få besøgende? Fordi du endnu ikke har lært at søgemaskineoptimere. Det kan du lære her.
Hvordan kommer du til sider om peddigrør? Du søger efter peddigrør på en søgemaskine. Hvordan kommer folk til din side om mosegrise? De søger efter mosegrise på en søgemaskine. Men finder de så din side? Det kommer i høj grad an på hvordan du har lavet den.
SÃ¥ det drejer sig om at skrive tekst. Masser af tekst.
En side om mosegrise på 4000 ord vil som regel også lande højere på søgemaskinernes resultatside end en side med kun 400 ord. De 4000 ord anses for en mere udtømmende behandling af emnet, og den antager søgemaskinerne ofte at søgeren er interesseret i.
Søgemaskiner tillægger også domæne- og filnavn betydning. Mosegris.dk kan i visse tilfælde vinde over http://www.kajshjemmeside.dk/mosegris.htm, der igen ofte kan vinde over http://www.gerdashjemmeside.dk/showarticle.php?id=3. Men der er ingen garantier. Søgemaskinerne ser på en side fra mange forskellige vinkler før de bestemmer dens placering på de utallige resultatsider. |
|
4. Linkpopularitet Søgemaskinerne går ud på nettet og spørger: "Hvem ved noget om mosegrise?" 20 sider peger på siden "Gerts mosegrise". 5 sider peger på "Svends mosegrise". Søgemaskinen tænker: "Folk er næppe helt dumme. De ved nok hvad der er værd at se på i mosegris-sammenhæng. Hvis folk spørger mig til mosegrise, så viser jeg videre til populære 20-links-Gert før 5-links-taber-Svend." "Aha!" Siger du. "Så skal jeg bare lave 21 sider, der peger på min hjemmeside om mosegrise, så er jeg nummer 1." Men nej, så enkelt er det stadig ikke. Dine 21 pegesider er der ikke mange, der gider linke til. De har lav troværdighed. De ligger udenfor fællesskabet. Men kan du derimod få et link fra Svends mosegrise-side - den populære - står du meget bedre på resultatlisten. Søgemaskinerne har forskellige måder at udregne linkpopularitet på. Hovedreglen er, at jo flere links fra populære sider, jo bedre. Ønsker du at din hjemmeside om mosegrise skal boble op ad resultatlisten, er der altså en god mængde fornuft i at gå tiggergang og bede fine folk linke til dig. Det gælder også nettets emnekataloger og søgemaskiner. Dem kan du melde dig til i en håndevending hos Robotten. Driver man noget kommercielt noget, kan man også oprette ordninger a la "Link til os og deltag i konkurrencen om 5.000 kr." eller "Link til os og få 5% af alt salg dit link afstedkommer." Det giver masser af indgående links og koster ikke særlig meget i forhold til busreklamer. |
|
5. Forudse hvad folk søger efter Lad os sige, at du har en side om popbandet Aqua. Søger folk efter Aqua? Ja, det gør de. Men de søger også efter aqua lene, Aqua Lyrics, aqua cartoon heroes, Aqua Homepage og Aqua Barbie Girl. Hvor ved jeg det fra? Søgemaskinen Alta Vista sagde det. Søgemaskinen Hotbot har samme fine tjeneste. Her er ordene Aqua glass, Kaleidoscope, Savage garden, Aqua lyrics, Aqua theme, Barbie girl, Lene nystrom og Cartoon heroes. Folk søger altså på mere end lige Aqua. Er man bare lidt smart skriver man også de andre relevante og populære ord på sin side. Så får man nemlig flere besøgende. Professionelle betaler for den slags tjenester hos Wordtracker. Med mange søgeord er det svært at komme til at ligge som nummer et med et ord. Men man kan næsten altid kæmpe sig til plads på første side på søgemaskinerne med to ord. Kan man ikke opnå en førsteplads med mosegris eller Aqua kan man bare sigte efter førstepladsen på mosegris billeder eller Aqua-lene/Aqua lene/aqua lene nude. |
|
|
Læs mere om linkpopularitet loganalyse markedsføring søgemaskineoptimering søgemaskiner trafikanalyse Weblogs om: linkpopularitet loganalyse markedsføring søgemaskineoptimering søgemaskiner trafikanalyse |
Print denne side Anbefal denne side © 2001-2012 Vertikal.dk Kenny Drews Vej 31, DK-2450 København SV, Denmark Steven Snedker ss@vertikal.dk (55767603/51841548) og Martin Jørgensen martin@vertikal.dk (20666701) Klik her for at gÃ¥ til webbaseret kontaktformular ...om privatlivets fred |