Råd om brugbarhed

Det er nemt at gøre hjemmesider nemme at forstå, nemme at navigere i og oven i købet få den sidegevinst at de bliver nydelige at se på

Som skrevet andetsteds agter jeg ikke at udgive mig for at være nogen Jakob Nielsen eller Jared Spool, men derfor kan jeg jo godt udbrede mig om, hvordan jeg mener et websted skal være bygget op og fungere.

Jeg har efterhånden lavet nogle stykker, brugt mange og set mange, mange flere — og der er immervæk nogle rædsler imellem! Og dér mener jeg ikke den norske side om familiens golden retreiver, men websteder lavet af store, professionelle firmaer for store, professionelle firmaer. Nogle af dem er ikke nødvendigvis rædselsfulde, men bare en pest at bruge — ulogiske og uvenlige.

Følgende råd henvender sig til producenter af dynamiske websteder, der udnytter programmering og databaser til at lave siderne med, og derfor har alle muligheder for at have intelligent indflydelse på, hvordan siderne skal se ud og opføre sig. Der er ingen undskyldning for at lave det dumt og ulogisk — ikke engang prisen!

Navigering
Hav et eller flere centrale navigeringselementer på alle sider, og sørg for de ligger det samme sted - altid. Åverst og til venstre er en god og gængs idé, men ikke påbudt.
Absolut, ikke relativ
Henvisninger skal være absolutte og ikke relative. Brugeren kan ikke forventes at kende den bagvedliggende struktur eller forventes at være kommet til en side fra en anden side på samme websted, og derfor er retninger som 'op', 'tilbage', 'frem', 'forrige' og 'næste' ikke brugbare henvisninger. Op i forhold til hvad? Næste hvad? Tving ikke brugeren til at forstå, hvordan filerne er organiseret på harddisken eller data er lagt i databasen. Hjælp brugeren med sigende og logiske henvisninger.
Læsbare henvisninger
Giv alle teksthenvisninger værdi eller indhold. En tekst som "Læs mere her" for slet ikke at snakke om en lille grafisk skydeskive er en fuldkommen ligegyldig henvisning, mens "Læs artiklen om aaa i sektionen bbb" fortæller brugeren hvad der kan læses og hvad det handler om. Henvis heller ikke med selve URL'en med mindre det står forklaret lige ved siden af, hvad den fører til.
Ån menu
Hav kun én menu med mindre der er god grund til at have to, hvilket for eksempel kan være tilfældet, når der er brug for en lokal menu, som giver nogle valgmuligheder, der er specielle for en sektion eller en enkelt side. Ofte kan lister af henvisninger i teksten opfylde det samme formål lige så godt.
Enkle menuer
Lav ikke menuerne for komplekse. Drop down menuer kan være fine, men når behovet for mange niveauer opstår er det ofte et tegn på, at strukturen er blevet for kompleks. Del webstedet op med nogen underordnede forsider eller oversigter i stedet for. Sørg for at menuerne er så gennemtænkte fra starten, at de ikke behøver udvides og ændres konstant. Det forvirrer.

En formildende omstændighed ved menuerne er, at brugerne kender dem fra deres dagligdag med computere. Men skal den erfaring udnyttes, må webmenuerne opføre sig på den måde, som brugerne kender, og opføre sig ens i alle browsere — ellers er det ligemeget.
Det betyder for eksempel, at de ikke skal springe ned blot man fører markøren henover dem, men aktiveres med et museklik. Her er reglerne:

  • Menuen aktiveres med et klik på en menutekst i en vandret linie.
  • Menuen falder lodret med og forbliver dér enten indtil man slipper musetasten (Mac) eller til man klikker på et menupunkt eller uden for menuen (pc)
  • Man vælger ved at slippe musetasten over et menupunkt (Mac) eller ved at klikke én gang på det (pc)
Skal man vælge én standard, så er pc'en og måden Windows gør tingene på den mest udbredte.
I Windows kan man betjene menuerne med Mac- og PC-betjening, og denne metode kan snildt benyttes på nettet også. Så kan alle forstå og bruge menuerne.
Nul frames
Brug ikke frames. De bibringer ikke meget, der ikke kan laves med enkle, faste sider, men bidrager med adskillige idiosynkrasier, hvoraf nogle har en katastrofal virkning - i særdeleshed i forbindelse med bogmærker og søgemaskiner. Hvis det handler om faste elementer på alle sider, så brug et dynamisk system eller server side includes. Hvis der alligevel bruges frames, så sørg i det mindste for, at systemet ikke kan vise en underside i 'løs vægt', men altid indlæser det rette frameset, og genskaber framemiljøet før siden vises.
Et vindue, ingen børn, tak
Lad være med at åbne mange browsere. Brugerne bestemmer selv hvornår der skal åbnes nye vinduer, og man bryder bare brugerens frem og tilbage rytme ved at åbne nye vinduer med interne eller eksterne henvisninger. De fleste brugere kan godt finde Tilbage-knappen. Hvis der er behov for et popup-vindue til at vise en detalje, give et valg eller lignende, så lad det være mindre, og skille sig klart ud fra hovedvinduet, og sørg for det let kan lukkes af brugeren eller selv lukker, når brugeren har brugt det, ikke bruger det eller slet og ret forlader siden, der har skabt det.
Fuld kontrol
Lad være man af fravriste brugeren sin kontrol over browservinduet ved at åbne det uden menuer, værktøjslinier og andre kontroller. Det der fremstår raffineret på én skærm, er måske for stort til at være i det samme vindue på en anden, hvor brugeren så ingen mulighed har for at tilpasse vinduet eller navigere rundt på siden. Det dummeste man kan gøre er at vise en tom skærm i hovedvinduet, og derefter åbne et helt nyt og anderledes vindue med selve webstedet. Kun én ting er dummere, nemlig at slå over i kiosktilstand, hvor der ikke engang er rammer om vinduet, men hele skærmen overtages af browseren.
Ingen meningsløse knapper eller ikoner
Lav ikke henvisninger udelukkende som grafiske knapper eller ikoner, og brug kun grafikken som henvisning hvor den har en signal- eller indholdsværdi, for eksempel ved logoer. Ikoner er yderst sjældent entydigt logiske, og kan derfor forvirre mere end de hjælper.
Meningsfyldt grafik
Brug grafik med omtanke, og brug kun god, kompakt grafik. Lær GIF- og JPG-formaterne at kende og brug dem korrekt. Drop al unødig pynt og specielt animationer og mouseoverfunktioner, der ikke har noget formål. De fylder og generer. Lav i øvrigt ALT-tekster til alle betydningsbærende grafikker - også dem uden henvisninger på. Det gavner både brugernes og søgemaskinernes udbytte af siden.
Stilhed tak
Lad være med at sætte lyd på noget som helst andet end det, der reelt er beregnet til at aflytte. Baggrundsmusik, lyd på knapper og friske effekter skræmmer flere end det lokker.
Forsigtig med specielle formater
Brug specielle formater som Flash og PDF med omtanke. De fejler grusomt på en række områder. Det rene Flash-site kan således ikke indekseres af søgemaskinerne, og derfor heller ikke findes af brugerne. PDF er et fint format til dokumenter, der skal være typografisk korrekte, men en meget dårlig måde at formidle webindhold på. Man kan for eksempel ikke kopiere tekst over fra et PDF-dokument. Sidst, men ikke mindst, er de stort set alle afhængige af en plugin, som brugeren skal hente og installere før filerne kan læses, og det vil afholde mange brugere fra at se deres indhold.
Printervenlig
Hvis siderne er bygget op med en skærmvenlig struktur, vil der ofte være behov for en særlig printervenlig udgave, som fjerne overflødige elementer og benytter farver, opstilling og typografi, der står pænt på en printer. Hav sådan en mulighed på alle sider.
Sitesøgning
Hav en fritekstsøgefunktion, der søger på hele webstedet, placeret samme sted på alle sider. Præsentér resultatet i en prioriteret, logisk og overskuelig opstilling. Lav den ikke for kompleks, men sørg for at der kan søges på alle ord i vilkårlig orden. Brug eventuelt en af de mange færdigproducerede produkter til formålet.
Intelligente formularer
Udfyld så vidt muligt formularfelter på forhånd. På en side med et søgeresultat skal søgefeltet stå, hvor det stod før og være udfyldt med det, der blev søgt på. Brug eventuelt cookies til at gemme sådanne data fra besøg til besøg. Sørg for at bruge formularelementerne rigtigt og lav ikke formularerne unødigt komplekse. Sørg også for at Tabulator-sekvensen imellem felterne er logisk og brugbar.

Check med det samme brugerens data for fejl, og hvis der er fejl så giv klar besked direkte på formularsiden, så brugeren spares at skulle bruge sin Tilbage-knap eller sidde og lede efter det forkerte felt. Check alle felter med det samme, og fortæl brugeren om alle fejl samtidig, frem for én ad gangen med mellemliggende forgæves tryk på Insend-knappen.

Bekræft også resultatet når brugeren har sendt sine data, om ikke andet blot ved at sige tak, men helst ved at vise brugeren, hvad der er blevet indsendt. Hvis brugeren har opgivet sin mail-adresse, er det en overvejelse værd, at sende en bekræftelse på e-mail. Og drop så den Reset-knap! Den er mere til ulykke end til gavn, når brugeren uforvarende trykker på den i stedet for Indsend-knappen, og sletter hele indholdet af sin møjsommeligt udfyldte formular.

Kontaktinformation
Hav kontaktinformation eller henvisning til kontaktinformation på alle sider. Informationen medvirker til at skabe tillid og tryghed, og er i forretningsmæssig sammenhæng det enkleste og mest effektive markedsføringsværktøj, der findes. Kontaktinformation omfatter mindst en e-mail, men hvis kunder og kontakter har brug for telefon og postadresse, så skal det også være der. Giv eventuelt adgang til en kontaktformular for brugere, der ikke har adgang til e-mail på den maskine, de sidder ved.
Ikke negativ
Lav ikke hvid — eller endnu værre, farvet — tekst på sort baggrund. Det ser måske umiddelbart smart ud, men det er stort set ulæseligt. Lad i det hele taget siden domineres af hvidt eller en sart baggrundsfarve, og brug så vidt muligt sort eller en anden meget mørk farve til teksten. Og teksten skal selvfølgelig stå i en letlæselig skrift i en fornuftig punktstørrelse.