Det skal koste mindre!

Nethandlen virker ikke hvis komforten er lav og priserne høje.

Selvbetjening er en god forretning for de handlende. Kunden gør selv en stor del af arbejdet, og man skal bare huske at stille sig op ved udgangen og kræve penge for varerne.

For 25 år siden havde vi købmænd, benzinpåfyldere og forrudevaskere. I dag har vi supermarkeder og tankstationer, hvor vi selv gør arbejdet. Der er en del billigere at drive den slags end fortidens købmænd og servicestationer, og det smitter positivt af på den pris vi som forbrugere skal betale.

Hvad så hvis butikkerne bliver digitale?

Udgifterne rasler ned.

  • Der skal ikke betales 500.000 kroner i årlig husleje.
  • Der skal ikke betales 1.000.000 kroner i årlig løn til en bestyrer og tre sælgere.
  • Der skal ikke betales 100.000 kroner i el, varme, forsikring og centerafgift.
  • Svindet...forsvinder, da det bliver umuligt at stjæle varene.
  • Den eventuelt uhæderlige arbejder ved kasseapparatet kan heller ikke løbe med 500-kronessedlerne. For de er der ikke. Der er kun digitale tilkendegivelser af, at Køberen vil overføre så og så mange penge til Sælgeren.
  • Der er heller ingen sælgere, der skal have kommission. Det er hjemmesiden, der sælger.
  • En digital købmand har egentlig kun brug for at ansætte én person, der så skal være i stand til at bestille varer hjem og svare på spørgsmål fra kunderne. Selve forretningen kan snildt ligge på en 10.000 kroners computer opstaldet på et 5.000 kroner-pr.-år www-hotel. Digitale forretninger er umanerligt meget billigere end fysisk eksisterende forretninger.

Alt om Data <

Disse lavere omkostninger skal komme forbrugerne til gode. Som det for tiden sker med Alt om DATA.

Kiosksalg - detailhandel - er den dyreste måde at sælge Alt om DATA på. Op mod halvdelen af forsideprisen ender i kioskejernes og distributionsselskabernes lommer. Derfor er man på bladet meget mere interesseret i at sælge abonnementer i samarbejde med postvæsenet. Her koster salg og udbringning nemlig meget mindre. Og det kommer abonnenterne til gode i form af en besparelse på ca. 200 kroner pr. år.

Køber man så abonnementet online med et betalingskort i stedet for at sende en kupon ind og betale pr. efterkrav, er der yderligere rabat. Ved en forudbetaling er det helt sikkert at Alt om DATA ikke kommer til at skulle ofre tid og penge på rykkere fordi girokort forsvinder og folk glemmer at betale. Det giver i skrivende stund en yderligere rabat på 40 kroner.

Og engang om mange herrens år, når en stor procentdel af Alt om DATA leveres digitalt, vil man som læser igen kunne spare nogle hundrede kroner fordi der ikke skal bruges papir, trykkere og postbude til udbringningen.

Forretningens besparelse kommer forbrugeren til gode.

Produkter <

Digitale forretninger kan dog ikke sælge alt.

Digitale forretninger er bedst til digitale varer. De kan nemlig leveres til kunden med det samme uden de store omkostninger. Digitale varer er for tiden information og software, men i fremtiden vil også underholdning, musik og film, kunne leveres over et hurtigere netværk.

- Digitale forretninger er i det hele taget gode til at sælge informationsprodukter, da der ikke kræves nogle sanseindtryk for at afgøre om et informationsprodukt skal købes eller ej. Et bladabonnement er et bladabonnement, en cd en cd og en bog en bog. Man behøver ikke vende dem mellem hænderne i tre dimensioner og lugte til dem for at bestemme sig for at købe.

Derimod skal man prøve et par bukser, ligge på en madras, køre i en bil, lytte til et stereoanlæg og lugte til en deodorant før man køber dem.

Ligegyldigt hvor godt man skriver om en madras' fortræffeligheder er det kundens ryg der bestemmer om den er investeringsværdig. Man kan heller ikke med en mpeg-bid understrege et givet stereoanlægs uovertrufne lyd eller et tvs overlegne 100 Hz billedkvalitet.

Mælk og almindelig spegepølse er heller ikke egnede produkter til net.salg. Produkterne kan ikke sælges billigere end det gøres i de supermarkeder alle danskere bor i nærheden af.

Digitale forretninger har altså også deres begrænsninger.

De enkle tricks <

Drømmer man om at blive rig på net.handel må man tatovere følgende sætning på sin hjernebark:

Det kan først betale sig at sælge online, når det kan betale sig at købe online.

Kan man ikke give sine brugere et godt tilbud, kan man ligeså godt droppe ideen om at sælge i en net.forretning.

Så enkelt er det.

Hvad et godt tilbud er, har vi været vidne til i udviklingen fra købmandsbutikker til supermarkeder. Større udvalg og især de uomgængelige lavere priser.

Nettets succes-butikker følger også alle denne opskrift.

Amazon, Bookpages og IBS har alle en million bøger på lager og sælger dem til lavere priser end man kan finde dem til i den lokale boghandel. Man går ikke forgæves, når man går online, og man sparer penge. Det er fordele, der er til at forstå.

Og bladabonnementer og bøger er faktisk ikke så specielle produkter.

Det er rigtigt, hvad der stod ovenfor. Man køber ikke en madras før man har ligget på den eller en deodorant før man har snuset til den. Første gang.

Men i løbet af et liv køber man den samme vare igen og igen. Den samme madras, de samme deodoranter, de samme PH-lamper, de samme tonerpatroner, den samme astma-spray.

Disse genkøb forudsætter ikke nødvendigvis det forholdsvis dyre detailhandelsled. De kan snildt realiseres via en digital forretning med tilknyttet postordre/lagerafhentning. Og selvom det forekommer ligeså besværligt som supermarkederne gjorde for 30 år siden, så skal kunderne nok være der.

Når det koster mindre.

Yderligere læsning: Tjene penge på Nettet 🏛️.

Masser af Whisky 🏛️ er en udmærket film selvom den er over 50 år gammel. Den skulle oldemor have i gave.

Videonetto i Danmark sagde 229.50 kroner, 3 ugers levering 🏛️ i et inferno af JavaScript-fejl.

Blackstar sagde omkring 50 kroner, 3 dages leveringstid 🏛️ fra deres brugbare side. Og de holdt hvad de lovede.

Dertil har de også 50000 film på lager mod Videonettos 5000+35000 i ordre.

Blackstar bedriver kort sagt handel der virker. Om den virker for dem selv er ikke mit problem.