Jubilæum, hyldest og registreret partnerskab

Ens skattepenge er blevet brugt til mange mærkelig ting gennem tiden. En hjemmeside fortæller om danske bøssers nyere historie.

1st Partnership Page [Wayback-link] handler om et stykke ganske bizart og interessant stykke dansk samtidshistorie: bøssernes vej fra fængslet til giftefogeden.

Da Axel Lundahl-Madsen for 50 år siden oprettede Forbundet af 1948 havde han problemer med både den danske stat og store dele af den danske befolkning. Dengang kunne man nemlig ikke lide homoseksuelle og især ikke de af dem, der ville stå ved det.

Fra privat side blev han straffet af sin arbejdsgiver, sin udlejer og sit parti. Da Axel offentligt erklærede sig for homoseksuel blev han prompte fyret, smidt ud af sit værelse og ekskluderet fra partiet.

Staten straffede ham med politiundersøgelser, arrestationer og domme gennem de næste tiår.

Det hjalp dog ikke stort. I 1950 "giftede" Axel sig med Eigil Eskildsen i København, og stod igen offentligt ved det. I 1950 havde man ikke registreret partnerskab, så det blev kun til tøjet, et bryllupsbillede og et fælles efternavn sammensat af deres fornavne. Axgil.

Under dette navn fortsatte den dynamiske duo arbejdet for at forbedre de homoseksuelles muligheder og livskvalitet. Selvom sandsynligheden for en sejr ikke så ud til at være særlig høj. Med både politi og presse på nakken, var det svært at gøre sig forståelig.

Politiet gjorde sig i razziaer med beslaglæggelse af billeder og medlemslister, og kunne ofte hjælpe de sensationsgejle journalister med saftige oplysninger. Der var i datidens Danmark en enorm interesse for at læse detaljeret og behørigt bestyrtet om både tilladt og forbudt sex af enhver art. Så nyheder fra den homoseksualistiske undergrund kunne tit blive forsidestof. Og kampagner mod navngivne personer kunne køre i ugevis.

Men i 1989 blev d'herrer Axgil viet af den selvsamme stat, der før havde smidt dem i kachotten. De fik dermed mulighed for at arve hinanden og del i de skattefordele der dengang var i at være statsanerkendte partnere.

Sejrherrer <

Sejrherrerne har det med at skrive historie. Og det er det, der er tilfældet på 1st Partnership Page. På 137 kb tekst og en stak billeder fortælles Axgillernes eventyr. Det er lidt af et scoop, for udenfor bøssekredse er Axgillernes kamp ret ukendt.

1st Partnership Page er lavet som en appetitvækker til Axel Axgils kommende selvbiografi, og vil i løbet af det næste stykke tid blive oversat til de store sprog.

Sidens kreatør, Hans, behersker dansk og engelsk nogenlunde. Men på HTML'sk kniber det.

Hovedsiden er på 137 kb tekst, gyseligt sat op og indeholder mange tunge billeder. Historien fortælles meget godt, men det er helt uoverskueligt at navigere i, og den evigt skiftende skriftstørrelse gør læsningen til en mildt sagt blandet fornøjelse.

Det er synd, for 1st Partnership Page fortæller en spændende historie og indeholder billeder, der ikke findes offentliggjort andre steder. Siden udmærker sig også ved at være drevet af en enkel mands entusiasme. Hans købte Axgils originale billedmateriale med fuld reproduktionsret og gav sig til at lave siten. Fordi han "syntes det var på tide - der var jo ikke noget på Nettet."

Og det er korrekt. Den nærmeste konkurrent til www-historien er bogen Homofile kampår skrevet af Axel Axgil og Helmer Fogedgaard. Bogen er en del bedre skrevet, men den er ikke så let tilgængelig som hjemmesiden. Det er de færreste ikke-homoseksuelle der tør gå ned på biblioteket og låne den særdeles bøsset udseende bog. Endsige forklare interessen overfor en mistænksom kone eller drikkeklub.

Men på Nettet kan ingen se, at man kaster et blik ind i den anden lejr. At man i et par flygtige kvarter beskæftiger sig med en interessant del af nyere dansk historie, og bliver lidt klogere på samfundet ved det.

Det bør man ikke snyde sig selv for.

Axel Axgil skrev et pænt brev til Alt om DATA hvori han takkede for omtalen.