Kiss 1302&1502 - DVD/mp3/cd/vcd-afspiller

En dvd/mp3/cd/vcd/svcd/karaoke-afspiller i stuen.

Første spørgsmål: er den god? Ja!

Andet spørgsmål: skal jeg købe den?

Det er straks sværere. Men lad os se på det.

Din pc kan i forvejen afspille cd, mp3, vcd, svcd og fungere som karaokemaskine. Måske har du også et DVD-drev og et godt grafikkort i den. Ellers kan de købes for omkring 1600 kroner - hvilket er en del færre penge end de 2500 kroner en Kiss-afspiller koster. Hvad er så Kiss-afspillerens fordele?

  • Den passer ind i stuen og kan fjernbetjenes.
  • Den vejer 5 kg og kan transporteres til familie og venner.
  • Macrovision kan slås fra så du kan tage perfekte videokopier. Det er meget lettere end at kopiere DVD->vcd eller DVD->VHS på en pc.

Der er dog en bagdel: Kiss-maskinernes digitale udgang er en SPDIF. Sådan en indgang er der ikke i en pc (og de koster meget mere end et DVD-drev). Din pc vil altså ikke kunne modtage software via din Kiss-afspiller. Det er dog ikke relevant. DVD bruges for tiden kun til film og intet andet.

Indtryk <

Jeg testede en 1302 på et superstereoanlæg med digitalindgang og et wide screen tv. 1502'eren blev testet sammen med en pc med et ATI All in Wonder Pro-kort og en østtysk Elka-forstærker fra slutningen af 70'erne.

  • DVD: God kvalitet og alle de nyttige funktioner. Spolefunktionen kunne være bedre, men da de fleste film har et indekspunkt hvert andet minut kan man ligeså godt bare skippe fremad. Billedet var knivskarpt på computerskærmen og var - tja, så godt som det nu kan være på et tv. Der var lidt fnidder i de mørke passager, men det er absolut til at leve med.

  • CD: Hifi'entusiaster brokker sig over lyden. Det er ret uretfærdigt. Den kunne være varmere. Den kunne være mindre pappet. Men den er fortrinlig. Det betyder dog ikke det store. Er man Hifi'entusiast har man sikkert en superforstærker med digital indgang. Min hørelse er i topklasse og jeg er vant til at producere lyd. Jeg fandt lyden ganske udmærket på begge maskiner.
    Når man smutter en cd i maskinen står den og tygger på den i ca. 8 sekunder før der sker noget. Det er irriterende, men til at leve med. Det samme gælder dens uortodokse måde at spole i de enkelte numre på: den hopper rundt i nummeret med mellem 2x og 16x hastighed og spiller en lydbid hvert sekund. Det lyder ikke rart, men det er heldigvis sjældent man spoler.

  • MP3: Dansk lovgivning siger for nuværende at man ikke må lave uautoriserede digitale kopier af andres musik. Derfor bliver jeg nødt til at fortælle at jeg naturligvis kun testede med min egen musik. Og det var en succes. Jeg brændte en skive uden at læse en eneste instruktion og den virkede med det samme. Kiss får heller ikke mp3-cd'er med kataloger galt i halsen, så det er generelt fint. 1302'erens drev larmede lidt under afspilningen. 1502'erens drev var stille. Løsningen på de larmende drev ser dog ud til at være ret enkel: byt maskinen eller læg en tændstikæske under maskinens front. Det ser ikke ud til at være muligt at få 0 sekunders pause mellem numrene (det er relevant ved live-koncerter). Men det er til at leve med. Jeg savner egentlig kun en shuffle-funktion. Hvis man har en cd med 170 sange er det meget rart at den springer tilfældigt rundt så man ikke hver gang kommer til at høre sangene i samme rækkefølge. Kiss' udviklere fortæller at Kiss også gerne læser cd-rw. Det skulle dermed være muligt at teste en del uden at brænde for mange penge af.

  • (S)VCD: Heller ingen problemer her. I med original-VCD'en og det kører. Jeg prøvede ikke med en hjemmebrændt, men rygtet vil vide Kiss med fornøjelse afspiller dem. Nyere versioner af Adaptecs Easy CD Creator har en VCD-brændermenu.

  • Karaoke: Har endnu ikke testet denne funktion. Der er i skrivende stund heller ingen på Nettet der vil vedkende sig at have testet den. Der er karaoke-cd'er i handlen og man kan ganske sikkert også selv finde noget.

Det er dog en subjektiv indtryk. DVDnets test 🏛️ giver et mindre opløftende billede af afspilleren. Deres mp3-problemer tyder dog på at de har haft fat i en maskine med en defekt mpeg-dekoderchip. Ingeni&oslash;rens test 🏛️ er mere positiv.

Ibrugtagning <

Kiss er let at slutte til. Man skal egentlig blot sørge for at have de rette kabler (inkluderet hvis man køber hos MM-Vision 🏛️). 1502'eren gik fra S-Video ned i ATI-kortets S-videoindgang og virkede med det vuns. 1302'eren gik fra Video-bøsning til TV (scart) uden problemer. Der var også alle relevante kabler til (surround)forstærkerne. En Kiss er lige så let at tilslutte som en video.

Ibrugtagning <

Kiss er let at slutte til. Man skal egentlig blot sørge for at have de rette kabler (inkluderet hvis man køber hos MM-Vision). 1502'eren gik fra S-Video ned i ATI-kortets S-videoindgang og virkede med det vuns. 1302'eren gik fra Video-bøsning til TV (scart) uden problemer. Der var også alle relevante kabler til (surround)forstærkerne. En Kiss er lige så let at tilslutte som en video.

Hvad skal jeg købe? <

1502 er en nøjagtig kopi af 1302. Blot har den karaoke og AC-3 udgang. Er sandsynligheden for at du karaoker eller køber en forstærker med AC3-indgang lav, så hold dig til 1302 og spar 300 kroner. 1302 kan endda overtales til at lave en slags karaoke.

Det vigtigste er at du køber en Kiss, der kan slå Macrovision fra. Så kan du nemlig trække videokopier. Du kan i butikken tjekke/spørge om det er muligt. Vejledningen finder du herunder.

Sådan gør du din Kiss regionsfri <

Kartellet bag DVD-standarden har inddelt verden i 6 regioner i et forsøg på at holde priserne på DVD-film kunstigt oppe. Således vil en film fra region 1 (Nordamerika) ikke lade sig afspille i en typisk dansk afspiller (region 2, Europa). Det er jo noget skidt. Især hvis man gerne vil se Hong Kong-film eller købe billigt på postordre rundt omkring. Rent faktisk er en DVD-afspiller, der kun kan afspille region 2-skiver, ret ussel. 90% af denne verdens DVD-film eksisterer nemlig kun som region 1 (du kan se de aktuelle tal på IMDB: region 1 🏛️, region 2 🏛️). Er det lovligt at fjerne regionskoden? I allerhøjeste grad! Det er faktisk mere spørgsmålet om selve regionskodningen er lovlig 🏛️.

Sådan gør du din Kiss Macrovisionfri <

Kartellet bag DVD-standarden har proppet kopisikringssystemet Macrovision i DVD-afspillere for at forhindre folk i at tage analoge kopier (videokopier) af DVD-filmene. Det har dog nogle bagdele.
  • Har man et gammelt fjernsyn er det naturligt at sende alle signaler til tv'et gennem videoen. Den har fjernbetjening med kanalskift og mute. Gamle fjernsyn har heller ikke Scart-indgang og man er derfor nødsagt til at sætte sin DVD-afspiller i videoen. Når man slår Macrovision fra kan man faktisk komme til at se de film man har købt og betalt.
  • Hvis ikke man kan slå Macrovision fra kan man ikke kopiere sin DVD til VHS.
Det er dog forholdsvis let at slå Macrovision fra.

Er det så også lovligt? I allerhøjeste grad! DVD-kartellet påbyder producenter af DVD-drev at installere Macrovision. Men dig har de hverken hånd eller halsret over. Du er beskyttet af den danske lov, og den giver dig lov til at kopiere dine DVD- og cd-skiver til lige så mange bånd du lyster. Så længe det er til privat brug.

Kiss på Nettet <

Nintaus 9901 🏛️ skulle angiveligt lige være en lille bid bedre end Kiss 1502. Men du bør sikre dig at den er/kan blibe regions- og macrovisionfri inden du køber den.