Vi kan også

Tre danske IT-nyhedstjenester springer ind for at supplere og udkonkurrere de gamle medier.

Kom nu, kom an, kom på <

Comon [Wayback-link] er den korte form af Communications Online og samtidig navnet på en af Nettets bedste danske IT-nyhedssider.

ComOn er hvad der blev tilbage da det papirbaserede Internetmagasinet ON-line måtte dreje nøglen om. Internetmagasinet ON-line havde hverken læsere eller annoncører nok til at understøtte et liv på papir, og det er blevet alvorligt slanket i ComOns skikkelse.

I praksis forestås det næsten udelukkende af enmands-hæren Karim Pedersen, der udover sin daglige trallen på ComOn også skriver edb-hæfter.

Og han skriver. Flere gange om dagen forlader nyheder hans tastatur og bevæger sig ind i ComOns effektive www-publiceringssystem og senere ud på nyhedspostlisterne. Det er på et år blevt til flere end 2000 artikler.

I praksis forestås det næsten udelukkende af enmands-hæren Karim Pedersen, der udover sin daglige trallen på ComOn også skriver edb-hæfter.

Og han skriver. Flere gange om dagen forlader nyheder hans tastatur og bevæger sig ind i ComOns effektive www-publiceringssystem og senere ud på nyhedspostlisterne. Det er på et år blevt til flere end 2000 artikler.

Succes <

Det er blevet en stor succes. I december 1998 modtog ca. 4600 danskere ComOns e-postale nyhedsbrev. De nærmeste konkurrenter på ComputerWorld brystede sig af at have 4700 mennesker på deres nyhedspostliste.

Men det over 15 år gamle ComputerWorld er mandskabsmæssigt og økonomisk så utrolig mange gange større end ComOn, der ret beset blot er en mand, en server og en aftale med et bannerannoncebureau. Det er imponerende at se hvor forholdsvis hurtigt en ny tjeneste kan æde sig ind på en gammel.

ComOn får dertil en masse Interviews med IT-branchens pinger. De bliver ikke brugt til det store, men det er jo heller ikke formålet med interviews på nyhedshjemmesider. Det vigtigste er at have varen.

Sådan forholder det sig også med IT-nyhederne. Det er vigtigt at have mange og opdatere dem tit. Så tror/føler læseren nemlig, at der er liv på siden.

Heldigvis er det ikke så svært at fylde en nyhedshjemmeside op.

Hvis man tilmelder sig tilstrækkelig mange postlister med pressemeddelelser vil man hver time uvægerligt have en eller anden "nyhed" (læs: journalistisk behandlet pressemeddelelse) man kan sende videre til sine læsere.

De danske nyhedsudspyere på ComputerWorld og ComOn er dog lidt handicappede i forhold til deres engelsksprogede kolleger, da de faktisk bliver nødt til at oversætte pressemeddelelserne før de sender dem videre med stemplet "journalistisk behandlet".

På den anden side er det også et plus, da meddelelserne så som regel bliver en del kortere, end de oprindelige forlæg. Som dansk læser kommer man dermed ikke til at bruge så meget tid på at høre at firma X har lavet en dims og at en rundspørge foretaget af rundspørgefirma Y har vist, at 40% synes noget.

Publikum <

ComOn henvender sig noget mere til hjemmebrugeren end det mere erhvervsorienterede ComputerWorld. Nyheder som "Oracle går styrket ud af andet kvartal" finder man kun på ComOn på dage hvor det er rigtig småt med interessante ting at skrive. Til gengæld finder man flere "nyheder" på ComOn hvor der anvises nye muligheder for at se på konsumvarer på Nettet eller er mulighed for at chatte med en eller anden kendt.

Og så får man mere end anbefalet daglig tilførsel af "Analysebureauet forudser at markedet for [indsæt en betalende kundes produkter] vil være 300% større i år 2003" og "En undersøgelse sponsoret af dem vi ikke vil nævne har vist, at 12% af Internet-brugerne i valget mellem to afkrydsningsfelter har sat kryds i det til venstre".

Man har for eksempel i 20 år vidst, at folk ikke bryder sig om at læse lange tekster på skærmen. Alligevel kan Gud-ved-hvem bestille den nyhed hos et analysebureau, så den midt i december 1998 kan komme øverst på alle metervare-nyhedshjemmesiders spiseseddel. I det meste af verden. ComOn er her ingen undtagelse. De er med hver gang, og man kan dermed trygt lade dem orientere sig.

Som andre nyhedshjemmesider bekymrer de sig heller ikke om at sætte nyhederne ind i en større teoretisk/praktisk sammenhæng. De viser sjældent videre til mere information om emnet, og drager sjældent egne konklusioner.

Nyhedsmøller eller klasselokaler? <

Det er også spørgsmålet om de skal. Nyhedsindustrien har jo som mål at holde brugeren til ved at udspy en evig strøm af pressemeddelelser, referater og hjemmesidehenvisninger.

Deres mål er nået, hvis brugeren en dag sidder derhjemme og siger til sig selv "Jeg bliver dum, kommer bagefter, og bliver dårligere til alt, hvis jeg ikke æder mine 7 pund metervarenyheder hver dag."

Der er så også et sekundært mål, der hedder, at de bliver glade, hvis brugeren lærer noget. Men det nedprioriteres ofte subtilt.

Links på metervarenyhedssider går alt for ofte til et generelt link. En nyhed med at "Forbrugerstyrelsen ADVARER mod noget der TRUER på Nettet" indeholder alt for ofte blot et link til Forbrugerstyrelsens hovedside. Ikke til den specifikke side hvor Forbrugerstyrelsen rent faktisk advarer. Og det er også utrolig sjældent at metervarejournalisten lige tænker "Jamen hov, denne her sag svarer jo meget til denne her gamle sag, der bliver forklaret i alle detaljer her" og lægger et link til den gamle eller udenlandske sag, der ligner den aktuelle sag.

Udeladelsen giver nemlig en mulighed for at få mere interesse for sine nyheder efterhånden som sagen skrider frem. Hvis udfaldet allerede er sandsynliggjort ryger spændingen.

Spredning <

Et godt træk ved ComOn er, at det er lykkedes dem at komme ind at ligge på fire danske hjemmesider med tilsammen mange besøgende. Det drejer sig ifølge ComOns egne oplysninger om Data-basen, Seek.dk, Yahoo Danmark og SOL. På Seek og Data-basen er ComOn enerådende, mens den blot er en blandt mange nyhedsleverandører til de to portaler.

Det er sundt for ComOn, for så bliver tjenesten bedre kendt af flere kunder. ComOn kaprer flere læsere, og stiger dermed i værdi. Læserne vinder også på det. De behøver ikke hver dag at smutte forbi på http://www.comon.dk/ for at se hvilke begivenheder, der kaldes nyheder den dag. De kan skimme overskrifterne før de surfer i en for dem gavnlig retning.

ComOn blev købt af SOL. ComOn er i dag den 8. maj 2000 oppe på 5719 nyheder. ComputerWorld har i samme periode oppet sig noget og har smidt lidt mere og lidt bedre online.

e.magasinet <

Igen har en flok forholdsvis unge mennesker samlet det de tror skal blivet magasinet om Internet. Stedet det sner, pejlemærket for andre magasiner, det nyskabende og vilde. Danmarks Wired.

Men med en tilføjelse.

"Nyheder og artikler på e.magazine [Wayback-link] vil dagligt blive leveret af Internettets egne brugere. Derved bliver e.magazine både innovativt og interaktivt." fortæller bagmand Morten Lund i pressemeddelelsen. Man kan så tilføje: billigt at producere.

Levebrødsskribenter koster en formue, og med den sølle bannerannonceindtægt 95% af de danske hjemmesider kan opvise, er alle interesserede i at få hvem som helst med bare et minimum af talent til at skrive gratis. For jo mere stof man har, jo mere trækker ens magasin læsere til. Og enhver kan da i det mindste producere metervarenyheder - afskrift af pressemeddelelser.

Det siges dog sjældent så direkte, og Morten Lund fortsætter da også "Vi vil vende op og ned på forestillinger om hvad der bør kommunikeres i et nyhedsmedie og lade autonomien råde i skabelsen af helheden".

Hvad får man så som skribent på e.magazine som man ikke kan få i dk.edb?

Indpakning <

Man får en flottere indpakning end den nyhedsgrupperne kan byde på. Ens skriverier får måske også en lidt længere levetid i e.magazines arkiv end det DejaNews kan byde på.

Skulle e.magazine gå hen og blive lige så smart som Nat&Dag og Magasin Schäfer har man også noget at blære sig med.

Af en eller anden grund er der ikke særlig meget eksklusiv kling-klang i at fortælle, at man skriver gratis for tusinder af mennesker i en relevant nyhedsgruppe på det autonome og anarkistiske Internet. Selvom man måske dér hjælper og underholder mange flere mennesker end man kan gøre i et lille elektronisk magasin.

Nyhedsgrupper er så frit tilgængelige for gratis arbejde, at de ikke kan give den em af eksklusivitet et magasin opfundet af nogle smarte folk med tilknytning til reklame- og kommunikationsbranchen kan opvise.

e.magazine <

I praksis er det nye, vilde e-magasin kommet til at bestå overvejende af korte metervarenyheder. De er forholdsvis lette at lave, og de giver liv på siden.

Masser af undersøgelser og angstfyldte forestilinger hos www-udgivere siger, at hvis der ikke sker hyppige ændringer på en given hjemmeside, holder folk op med at komme der. Og det er jo det værste, der kan ske. Folk kan glemme, at man er i live. Bannerindtægterne falder.

Så tænderne bides sammen, nyhederne findes ude på Nettet og tilføjes til ens eget offentlige univers.

Det betyder på bundlinjen, at folk med interesse i metervarenyheder nu har i hvert fald 6-7 steder at henvende sig på den danske del af Nettet og hundreder på den engelsksprogede.

Giver det så den mangfoldighed, som man kendte det fra svundne tiders lillebyaviser, hvor der var en avis til både socialdemokraten, den konservative, den kristlige og venstremanden?

Nej, for de nye mediers skribenter har alle lært at skrive objektivt og kortfattet (nyheder skal nemlig være korte på Internet).

Det er yderst sjældent at personlige sympatier og antipatier skinner igennem artiklerne. Man kan som regel forvente at se metervarenyhederne afleveret så upersonligt og tonløst som muligt.

Det gør konkurrencen meget hård. Når ingen tør skille sig ud, men alle som besatte går efter at levere metervarenyhederne uden farvning, bliver det som læser ligesom at skulle vælge mellem at købe sin letmælk i Netto eller Fakta.

Det er ligegyldigt.

Produktet er det samme og det koster det samme begge steder.

Ret skal dog være ret. Reklame- og kommunikationsfolkene på e.magazine skriver selv "Vi har en mening", og selvom det klinger lidt hen ad "Altid sandheden - selvom den kan være ubehagelig" i en multinational koncerns informationschefs mund, kan der være noget om det.

Mellem metervarenyhederne kan man da også finde nogle begejstrede udsagn om det nye vilde interaktive medie, og når dette læses skulle magasinet også været forbedret med et brainstorm-modul, der skulle kunne sætte turbo på den kreative proces hinsides alle geografiske grænser. Tusindårsriget er lige om hjørnet og brugbarhedguru Jakob Nielsen skulle også begynde at levere stof til magasinet. Så må vi se om han dér kan levere noget, der er bedre og mere relevant end det han så fremragende disker op med på http://www.useit.com [Wayback-link].

Med lidt held og fortsat entusiasme hos de 3-4 bagmænd og hvem, der nu måtte komme til, er der altså en mulighed for at e.magazine fortsætter mindst lige så længe som ComON og også når op på tusinder af artikler i løbet af et års tid.

De nåede op over de 1000 artikler på et år. Men Jakob Nielsen var lokkemad og varm luft. Han mødte aldrig op. Brainstorm-modulet er nu også blevet byttet til det lidt mere sikre fedte-modul "IT Top-10 DK". Man kan man nu få 10 linjers panegyrik [Wayback-link] efter amerikansk forlæg [Wayback-link]. Virksomhedsledere kan godt lide ros, og skribenter/udgivere kan godt lide virksomhedslederes bevågenhed. Så de peger på hinanden som i så mange andre sammenhænge [Wayback-link]. For læserne er det knapt så brugbart.

e.magazine havde cirka 6 måneder hvor man kun kunne læse Internet-magasinet med Internet Explorer, og det opsummerer egentlig meget godt magasinets kulturelle udgangspunkt og udsyn.

Det Krathske Officin <

Det var godt, at PC magasinet Online holdt op med at udkomme på papir.

Det sparede både redaktør og læsere for en masse besvær og penge.

Farvel til papirudgivelse <

Arbejdsgangen ved udgivelsen af papirudgaven var følgende:

En abonnent tegnede sig for ét nummer og sendte redaktøren en frankeret svarkuvert (på 5 kroner) medsamt 7.50 kroner som betaling for bladet.

Thomas Krath udskrev så bladet på en farveprinter og sendte det.

Det kom altså til at koste abonnenten omkring 17 kroner at modtage et eksemplar af PC Magasinet Online. Og så tog det i hvert fald tre dage for informationen at nå frem.

Så nu er PC Magasinet Online udelukkende online.

Online! <

PC Magasinet Online er den 13-årige Thomas Kraths barn, og han har som Internetmagasinet ON-line/ComOn i løbet af kort tid fundet ud af, at den digitale verden er et langt bedre sted at træde sin barnesko.

I begyndelsen begår man nemlig en masse fejl - det holder man sådan set aldrig op med. Men digitalt kan man begå dem meget hurtigere og dermed lære hurtigere. Man kan efter hver nyt påfund også straks i sin indbakke og www-serverstatistik aflæse, om man har skrevet eller opfundet noget, der virker. Der er mere respons og klarere respons på Nettet end udenfor.

Man får heller ikke en økonomisk lussing hver gang.

Det hjælper på humøret. Digitalt bliver man simpelthen bedre til sit job hurtigere, og kan synge med på IBMs grundlæggers ord om at succes findes på den anden side af fejltagelserne. Succes er det man kommer til efter alle fejltagelserne. - Hvis man altså ikke har knækket entusiasmen inden.

13-årig mediemogul <

I et oppurtunt øjeblik skrev Thomas Krath til nærværende magasin, og bad om at få omtalt sin side. Det ville nemlig med en vis sandsynlighed hjælpe på antallet af bannerfremvisninger. Han stillede ved samme lejlighed udelukkende spørgsmål til bannersystemer og mulighederne for at finde annoncører til PC Magasinet Online.

Jeg så på hans side og svarede:

"Jeg synes, at du først og fremmest skulle tænke på at finde noget indhold, der hjalp folk.

Der findes måske et bannerrotationssystem i JavaScript, men jeg kender det ikke.

Omtalen af PC magasinet Online i Alt om DATA trækker måske nok folk til. Men det bliver ikke en særlig rosende omtale. For jeg kan ikke finde særlig meget at rose udover initiativet. Indhold, design og motivation står det ikke særlig godt til med.

Vel skal PC Magasinet Online ikke måles mod noget der laves af professionelle der er dobbelt så gamle, dobbelt så erfarne og har mange flere penge ryggen.

Men da jeg sad og skrev på skolebladet i sin tid tænke jeg på at levere gode artikler. Ikke på at servere (banner)reklamer.

Prøv at læse mine to artikler i AOD 12/98. Så ved du præcis hvad jeg har imod reklameorientering. Og hvorfor jeg er gladere for kundeorientering."

Uhu uhu! Allerede oppe på den høje hest og i gang med at trutte i det selvretfærdige, pædagogisk truthorn. Selvfølgelig i bedste mening.

Thomas var dog ikke ræd, og ønskede stadig sin hjemmeside omtalt her i bladet. Selvom det kunne betyde, at han måske tabte ansigt mens andre lærte af hans fejltagelser.

Fra en ende af <

Initiativet kan da roses. Unge mennesker med lyst til at sætte i værk er en stor og glædelig resurse, og man bør gøre meget for at hjælpe dem.

For eksempel fortælle hvad de gør galt.

Artiklerne i PC magasinet Online er umådelig korte og scorer ikke særlig højt på relevant-, velperspektiveret- og faktuelt korrekt-skalaerne hos mange mennesker. De er mildt sagt skrevet af Thomas Krath for Thomas Krath. Det harmonerer ikke så godt med et ønske om at være et PC/Internet-blad beregnet til andre mennesker.

En respektindgydende titel som PC Magasinet Online giver håb om mere helstøbte artikler end det, der bydes på. Forskellen mellem sidens titel og præsentation i emnekatalogerne og så den reelle vare efterlader nok en god del folk skuffede. De fleste kommer nok til PC Magasinet Online med et håb om artikler i 100kb-vis. Men de får otte.

Designet er heller ikke i top. Navigationsbjælken er for det meste i en ramme i toppen. Det spilder plads, og giver i modsætning til venstrestillede navigationsbjælker artiklerne mulighed for at få meget lange linjer. Lige den type linjer man ikke bryder sig om at læse på en skærm.

Der er også noget paradoksalt i at vise folk væk via Jubii lige med det vuns. De er vel kommet for at læse PC Magasinet Online?

Nyhedsbrevet kunne også godt trænge til lidt indholdsdeklaration. Giv læseren lyst til at abonnere, og forvis ham/hende om at de til enhver tid kan framelde sig.

Sponsoren er Kraths Krukker, og det er ingen vits. Det er blot synd, at der kun er en e-postadresse. Det er meget lidt sandsynligt, at en tilfældig læser spontant skulle have noget at sige til Kraths Krukker.

Bannerne

De mange bannerreklamer, der pryder alle Thomas www-værker, er en anden anstødssten.

De er grimme og har intet som helst med sidernes indhold at gøre.

Bannerreklamer finder man typisk to steder på Nettet: på begyndernes private hjemmesider og på de rigtig professionelle.

De private brugere tror, at de ved at vise reklamer for lotto, satellit-tv-dekodere og pornosider kan tjene penge. De professionelle tjener faktisk penge ved at vise reklamer. Amatørerne tjener sjældent nogle og får endnu sjældnere nogle udbetalt pr. check eller til deres bankkonto.

Sådan forholder det sig også med PC Magasinet Online.

I de 14 dage i december jeg fulgte og rådede Thomas Krath steg hans bannerkonto kun fra 0.24$ til 0.36$. Samtidig blev han smidt ud af bannerordningerne fra DanKlik og DanBan på grund af sin ...øhm.... imponerende kreative måde at få hevet antallet af bannereksponeringer kunstigt i vejret. Det man også kan kalde for grådighed. "Vi har ikke plads til folk som dig!" var den kontante besked fra DanKlik.

Motivation <

Nu må vi så se om PC Magasinet Onlines bannere nogensinde når at tjene penge nok til at Krath rent faktisk får nogle udbetalt. Eller om han egentlig plager sin brugere helt unødigt.

Som der stod at læse i AOD 12/98 er det meget få amatører der tjener penge på bannere.

Og bannerne kan ligefrem have den modsatte effekt.

Ved at tilmelde sig en ordning med snuskede bannere hiver man sin tjeneste ned på et lavere plan. Den mulighed ens tjeneste havde for at gøre et godt indtryk på en seriøs sponsor bliver mindre jo flere bannerreklamer for satellitkoder og Olgas Hundekennel man har på. De snuskede bannerreklamer gør ligesom ambitionsniveauet klart.

Det er selvfølgelig let at rynke på næsen af 5 øre hist og pist, når man forlængst har forladt 7. klasse og henter sig en hellig, almindelig middelklasseløn.

Men uanset ens økonomiske situation er det en fejltagelse at tro, at ens www-projekter absolut skal tjene sig hjem, koste hvad det vil. Bannerindtægten er for intet at regne mod den respekt, der følger med veludført arbejde. Vel kan man ikke købe studenterbrød eller husleje for respekt. Men det er fjollet at overbevise sig selv om, at man pludselig har fået behov for flere penge, fordi man sidder og hygger sig med at lave et eller andet på Nettet. - Dengang jeg var dreng og vi måtte vade barfodede til skole gennem snestormen og så videre, kom jeg til at levere over 1 Mb skriveri til Nettet før nogen begyndte at betale mig for det. I rødvin. Pengene var ikke det centrale.

Der er ingen lette veje til at blive succesfuld udgiver på Nettet.

Man må først slide i det for at lave en tjeneste, der er nyttig for andre mennesker.

Derefter må man finde ud af hvordan man hjælper dem endnu bedre.

Og så kan man begynde at spekulere på det med pengene.

På vej mod et nyt mediebillede <

Thomas Krath er heldig. Allerede som 13-årig lærer han ved egne, praktiske forsøg hvordan det nye medie virker. Det betyder at han, når han om en dekades tid skal finde sin plads som lille hjul i den store samfundsmaskine, har gode forudsætninger for at arbejde i mediedelen.

Han har nemlig flasket sig selv op på det hårde Net, hvor der er færre barrierer end i papir og radio-, tv-verdenen.

På papir er det lettere at holde på læserne. Hvis de har betalt for ens publikation, er sandsynligheden for at de også læser den stor. Sandsynligheden for at de føler sig for økonomisk udmattede til også lige at købe konkurrentens publikation er også ret stor.

Køber man Politiken køber man sjældent Berlingske og har man købt Alt om DATA køber man ikke PC World.

Men sådan er det ikke på Nettet. Man betaler ikke. Og hvis man gjorde, ville man ikke betale for 15-100 artikler ad gangen. Man ville betale for dem én ad gangen. Der er på Nettet ingen økonomiske eller praktiske hindringer i at løbe over til konkurrenten. Han er kun et klik eller tre væk.

Kan man ikke finde det man leder efter på en hjemmeside, er man ovre hos konkurrenten som en mis.

Synes man ikke at Informationstjeneste1 fortæller det hele, er man ovre for at hente de sidste oplysninger hos Informationstjeneste2.

Abonnementer vil stadig eksistere, men det vil ikke være mange Informationsudbydere, der kan sætte startprisen til 200 kroner. De fleste vil nok have produkter der starter på gratis, og så efterhånden bevæger sig op til egentlige abonnementsordninger.

Krath kommer også til at føle alliancernes store vigtighed på sit eget PC magasin. Små som store informationsudbydere må slå sig sammen for at fange læserne. ComOn bliver nødt til at ligge på Yahoo Danmark og ComputerWorld bliver nødt til at ligge på Jubii. Der er ingen, der er for stor til at kunne afslå samarbejde.

Råd <

Så det bedste råd til Thomas er: skaf dig nogle samarbejdspartnere, og lær at samarbejde.
Ellers kommer PC Magasinet Online aldrig til at lette.
Thomas Krath begyndte at samarbejde, omdesignede nogle gange, skiftede teknologi... Men der er alligevel aldrig kommet særlig mange artikler på PC Magasinet [Wayback-link]. Det er også svært, når man har så meget andet at lave.

Thomas Krath er nu blevet ældre og har en fin hjemmeside [Wayback-link].

her [Wayback-link].