Anbefalinger til informationssamfundstjenester

Informationssamfundstjenester er det sjove navn politikere har givet til Facebook, Twitter, Instagram, Tik Tok og hvad de sociale medier (endnu et skidt dækkende navn) ellers hedder.

Informationssamfundstjenester er meget som kommentarsystemer. Med den forskel at alle kommentatorerne har en egen side/væg/opslagstavle hvor de kan poste, hvad de vil. Samt at der ikke genereres særligt mange opslag fra centralt hold.

Og her kommer det første problem.

Du skal moderere (renholde, redigere, censurere) <

Hvis der ikke er en redaktør, poster skurkene/menneskene

• ophavsretsbeskyttet materiale
• spam
• sex
• vold og
• propaganda/løgne

i stride mængder og skræmmer alle interessante brugere (og annoncører) væk. De jager også de normale i kommentarsporerne.

Så der skal modereres. Men som mester Masnick siger Moderation at scale is impossible to do well. Med snedig software og snedig AI kan man komme langt. Men ikke bare halvt i mål. Du kan selv prøve rollen som udformer og udøver af dit sociale medies moderationspolitik i spillet Moderator Mayhem. Det er umuligt svært og dyrt at udføre jobbet ordentligt.

Enten bliver man for streng og mister brugere (Sådan forlod jeg Facebook og fik 10 gange så mange læsere er et fint eksempel). Eller også bliver man for slatten og mister både annoncører  og brugere. Fr ode føler sig generelt ikke så veltilpasse i kloakker af pladder, raseri og spam.

Algoritmen, det redaktionelle valg <

Informationssamfundstjenesterne har alle dage valgt at udgående links er usunde og at opviglende, ombyttede opslag, der ypper til rigtig meget kiv, er det gyldne valg. Jo flere timer undersåtterne bruger på kævl, jo flere penge tjener ejerne.

Så på Facebook skal jeg pirres og provokeres af folk, der svarer dumt på dumme spørgsmål, lufter deres algoritmehjulpne uvidenhed om simpel hverdagsteknologi og en strøm af lidt for unge piger. Plus, selvfølgelig, også videoer af en masse mennesker, der kommer alvorligt til skade. For det er hvad folk kan lide, ikke sandt?

Ovre på Twitter ser man en lignende skævvridning. Man skal se chefen, se hans Kreml-venlige opslag, utallige civlisationsundergravende opslag. Omvendt skal folk, der taler grimt om diktatorer og deres planer have klude af varierende tykkelse for munden. Deres tale må ikke sprede sig så langt.

På Twitter/X fulgte jeg en lang række forholdsvis forskellige kommentatorer. Men i løbet af 2024 blev der skruet så meget ned for centristerne og så meget op for de højreorienterede/indvandringskritiske/anti-woke/Putinistiske/Trumpistiske, at dagens nyheder blev ubærlige (og nærmest ligegyldige) at læse.

Sådan forlod jeg Twitter (X) blev det rationelle svar.

Kan man droppe redaktionelle valg? <

Ovre på Bluesky er der indtil videre ikke nogen vild redaktionel vægtning.

Jeg er lykkeligt fri for spam og ser kun stads fra folk, jeg har valgt at se stads fra.

Hurra!

Men jeg mangler allerede værktøj.

Forsker A poster 3 gange om ugen. Forsker B poster 3 gange i timen. Jeg savner et personfilter, der kan give mig "Forsker B, men kun det 25% bedste" (gerne målt på noget simpelt som flest syns-godt-ommer).

Teoretisk kunne man give brugerne en kæmpe værktøjskasse med positive filtre (advis, bobl op), negative filtre (mindre eller intet af en person, et tag, et ord, et billede, en video), diverse botter, klæbrige notater og alt til moderationsfaget hørende.

Men de fleste brugere, jeg selv inklusive, gider ikke lære en hel værktøjskasse at kende, for at kunne magte informationsstrømmen på en informationssamfundstjeneste.

- Det er i øvrigt svært at bygge gode værktøjer. Twitters Community Notes, klæbrige notater, var en god idé, men virkede ikke det store. Så ligesom "Moderation at scale is impossible to do well" er sandheden nok at Making people adopt and use moderation tools at scale is impossible to do well.

Man bliver nødt til at give folk meget simple valg, og hjælpe dem til at få en god oplevelse på sin informationssamfundstjeneste.

Let teknik, svære mennesker og botter <

Jeg tror, at jeg, ene mand, villle kunne bygge et gangbart Facebook-alternativ på et par måneder. Følgelister, filtre, medlemspleje, rudimentær spamsikring, quizzer, arrangementer, anmeldelser, foto- og videoalbums, messenger-tjeneste, podcasts, ønskede anbefalinger, links,  vejrudsigter. Der findes Drupal-moduler til det meste.

Men arbejdet med at beskytte stedet mod destruktive mennesker og botter, ville gøre det til en rædderlig underskudsforretning i løbet af ingen tid. Mine 35 år som entusiastisk bruger og røgter af informationssamfundstjenester siger mig, at de kun er overkommelige i meget, meget afgrænsede versioner og så godt som aldrig rentable (medmindre du er Facebook).

Konklusion <

Du kan godt røgte dit kommentarsystem og du kan gøre det bedre end Facebook.

Men du kan ikke lave en rentabel informationssamfundstjeneste (medmindre du har en rig Onkel Vladimir et sted).

Skal informationssamfundstjenesten kune løbe rundt, skal den nærmest pr. definition være forfærdelig.

Sam Harrris kan få de sidste ord om informationssamfundstjenester og ytringsfrihed.

Where Are the Grown-Ups? <

[...] None of this has anything whatsoever to do with freedom of speech.

You can have all the free speech in the world. You still have to choose what to focus on, and you need to determine what your intellectual and journalistic standards will be.

You have to decide what to amplify.

You have to decide who to invite to speak at your conference. Do you invite Candace Owens to give her edgy take on how the Jews control everything? If you think that would be a dumb idea, that doesn't mean you don't support free speech. It means you don't support Candace Owens. And if you've built an algorithm that preferentially boosts Candace and boosts her more the dumber she gets, that's a choice, and it's a harmful one for our society.  One doesn't have to be against free speech to think that any billionaire who would do that is a total asshole.

I spend very little time on social media at this point. I only tend to see it when a friend sends me a link to Instagram or X, and sometimes I'll look at X when there's a breaking news story. I look at it from an account that isn't following anybody, and I almost never click on anything. So I think I have about as naive an account as can exist on the platform. Maybe there's some information in my IP address that I'm not aware of. Who knows?

But when I look at my feed on X, I'm more or less guaranteed to see many posts from Elon, along with posts from the conspiracists and lunatics and trolls who he tends to interact with. I will see an endless number of AI-generated memes, many of which support anti-government idiocy. Needless to say, I see a ton of Trump support, and I see a lot of people getting killed—lots of murders and accidents caught on cell phones and CCTV.

It's like that terrible film from the '70s, Faces of Death. I think it purported to be real, and a lot of it was fictional, but anyway, it was just a horrible montage of people being killed or seeming to be killed. It's like that film has somehow been seeded into the DNA of the internet, and it's just now endlessly exfoliated for us.

You're scrolling on X, you see a video of three kids sitting on a subway track, and before you even have time to think, "Oh, that doesn't look so good," one of them touches the third rail and gets electrocuted. Then her friend tries to pull her off the track, and he gets electrocuted too. There are endless videos like this on X now. Is this somehow an important victory for free speech? Who the hell is advertising on this platform?

Mere kommentar på Youtube og Samharris.org.

[Opdatering 18.11.2024]

Yderst fornuftige og velformulerede Anders Puck Nielsen taler om ansvarlige samfundsinformationstjenester og rammer alt rent. Han forklarer "Free speech" og "Open Source algoritms" så alle kan forstå det og det nært umulige i at offentligøre sine vægtninger uden at hjælpe skurkene. Klart værd at høre.