Anbefalinger til korrekturlæsning

Alle medier er sprøjtefulde af fejl.

Word og de andre tekstbehandlere overser fejl.

Mennesker overser fejl.

Korrekturlæsere af kød og blod har ikke eksisteret på redaktionerne i årtier.

Heldigvis er der kommet AI til. AI kan finde og rette omtrent alle de fejl, der optræder i vores tekster.

Hvordan ser en god AI-korrekturlæser ud? <

Vi har i Vertikal lavet et korrekturlæsermodul. Et af brugsstederne kalder vi ham F.I.N.N. Fejl-Identificerende Nidkær Nærlæser.

F.I.N.N. (herefter Finn) fanger omtrent alle fejl og gør det elegant.

Han er lidt speciel, idet han virker på skribenten, ikke teksten. Om dette vigtige forhold senere.

Her er et par eksempler fra den virkelige verden.

Dansk medie: "Stephen Hawkins havde dog udover sin grundsygdom også andre sygdomme, ligesom hans funktion var markant reduceret pga. Grundsygdom, men man kan fint klare sig uden motion."

Fejl: Stephen Hawkins
Rettelse: Stephen Hawking
Forklaring: Navnet på den berømte fysiker staves "Hawking". [*]

Fejl: pga. Grundsygdom
Rettelse: pga. grundsygdom
Forklaring: Navneord skrives med lille begyndelsesbogstav på dansk, medmindre de er et egennavn eller står først i en sætning.

Metaforer forstår Finn også meget bedre end tekstbehandlerne:

Dansk medie: "Venstre-makkerparret Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen lagde sporerne, som de gule fagforeninger er kørt ud af [...]"

Fejl: ...lagde sporerne, som de gule fagforeninger er kørt ud af...
Rettelse: ...lagde sporene, som de gule fagforeninger er kørt ud af...
Forklaring: Metaforen henviser til togspor, ikke biologiske sporer.

Finn fungerer som en hyggelig redaktionsekretær, korrekturlæser, redaktør, lærer. Han både retter og forklarer:

Fejl: året største filmpris
Rettelse: årets største filmpris
Forklaring: Der mangler et genitiv-s for at udtrykke ejerskab/relation.

Fejl: i kunstverden
Rettelse: i kunstverdenen
Forklaring: Ordet skal stå i bestemt form for at give mening i konteksten.

Fejl: ..i sin forårsrapport...
Rettelse: ...i deres forårsrapport...
Forklaring: "Vismændene" er flertal, og derfor skal det possessive pronomen også være flertal ("deres"), ikke ental ("sin").

Alle eksisterende versioner af korrekturlæser-Finn deler dog et træk. De virker på skribenten, ikke teksten.

Det er et bevidst valg.

Finn, gør mig bedre! <

Hvor WProofreader (både gratis og betalt)  giver skribenterne en simpel knap "Ret mine stavefejl" er Finn mere konservativ. Af flere gode grunde.

• Det er bedre, at skribenten lærer at bruge "deres" og "sin" korrekt, end at det konstant skal maskinrettes.
• Uanset hvor perfekt og dygtig AI er, vil den hælde egne fejl ind sammen med rettelserne.

Hvor vi i Vertikal er yderst begejstrede over AIs forrygende evner, har vi også en realistisk-idealistisk holdning til arbejdet som skribent og til skriveri.

Det er 100% skribentens ansvar, hvad der står i teksten, og man skal på intet tidspunkt kunne pege fingre af AI og sige "Det var elektronhjernen, der gjorde det!"

Et rædselseksempel er fra Berlingske Tidende, der udgav en artikel om et ømtåleligt politisk emne med frit opfundne citater fra frit opfundne forskere. Berlingske forklarede, at citaterne var noget AI'en havde fundet på, at journalisten ikke havde læst retningslinjerne og nu var sendt hjem.

En vellavet, løbsk AI-korrekturlæser kan næppe gøre lige så stor skade som et dårligt lavet og dokumenteret hallucinerende Berlingske-værktøj. Men det er - i vores bog - noget bras, at have systemer der skaber den mindste tvivl om hvor ansvaret  ligger.

Finn, gør mit arbejde for mig! <

Men det er, ligesom mellemvejen inline-korrektur, ikke helt så driftsikkert og nyttigt som skribentforbedring og korrekthed.

Finn skal være integreret i publiceringssystemet <

En anden regel, vi holder på, er at korrekturlæseren skal være integreret i publiceringssystemet (Drupal, WordPress eller hvad medierne nu bruger).

Hvorfor det?

1. Hastighed. Det går hurtigere, når knapperne ligger i brugerfladen.
2. Overblik. Man ved hvilke artikler, der er korrekturlæst og hvilke, der ikke er. Man kan lave statistik.
3. Skræddersyning. Man kan tilrette Finn præcist som man vil, og få ham til at følge/håndhæve lokale regler. Finn kan tilføje retstavede personnavne og have helt egne holdninger til majonæse og komma.
4. Robusthed. "Man lægger teksten ind i Wordpress for at AI’en kan læse det [...] Hvis der i teksten er kode i form af fx en graf eller fremhævet citat, bliver det slettet – så det skal man lægge ind bagefter." klager en skribent over en ekstern korrekturløsning. Systemer håndterer billeder, videoer, indlejringer osv. forskelligt. Korrekturlæseren skal ikke ødelægge artiklen, men tunes præcist til mediet.

Det tager lidt længere tid at integrere perfekt. Men i længden sparer det tid og ærgelse. Det er også virkelig morsomt arbejde!

Hvor mange fejl fandt du i denne artikel? <

Det skulle gerne være over fem. Hvordan synes du, at det smitter af på mediet og troværdigheden?

Tror du, at tingene fungere anderledes på dit medie?

Vores anbefaling til (AI-)korrekturlæsning er klar

1. Få det
2. Få en version, der aldrig kan ødelægge mere end den gavner.

Det er så nyttigt.

En stor tak til Dagens Sprogsinke og Niels Søndergaard (oversætter, forfatter, filmanmelder) for de fine illustrationer fra virkelighedens verden.