I tider, hvor rigtig meget stof formidles digitalt, er det stof desværre blevet meget flygtigt.
Det flytter sig, det ændrer form, udseende og nogle gange indhold – eller det forsvinder slet og ret.
Vi er meget varme fortalere for at bevare indhold på nettet – både med de rette links, og med det oprindelige indhold. Vi skylder læserne og os selv at sikre denne arv, og selv om det måske ikke er H.C. Andersens breve eller et flyveblad om den tyske invasion, så kan der sagtens skjule sig perler eller væsentlig dokumentation iblandt de mange digitale udgivelser.
Vi har skrevet om mange ting i årenes løb, og vi har også skrevet ting, som tiden er løbet fra. Sådan er det når man dækker teknologi – især den digitale.
Udviklingen går hurtigt, og fundamentet for en metode, en holdning eller et godt råd vil med stor sikkerhed ændre sig indenfor en overraskende kort årrække efter at det er skrevet og udgivet.
Vi vælger alligevel at beholde disse skriverier online, og lade dem være tilgængelige, men sikrer dog at det har et tidsstempel, som gør det muligt for læserne at placere det i den rette historiske sammenhæng.
Når tingene bliver gamle nok, så sætter vi endda en alder på – den er tit nemmere at aflæse end en dato – og vi skriver at historien er et ”levn” for at understrege at der kan være tale om en lettere fordærvet vare.
Men ... vi står ved hvad vi har skrevet. Og selv om der af og til er noget, der stikker helt af i forhold til den nuværende virkelighed, så er der overraskende meget der stadig er helt korrekt og læseværdigt – eller måske forkert, men stadig læseværdigt.

Vi hører ofte argumentet, at der opdateres så sjældent at det er pinligt at vise læserne hvor gammelt det seneste indhold er.
Det er der et par kommentarer til:
Dit medie, din blog eller dit firmas hjemmeside gør de besøgende og læserne en tjeneste ved at markere hvornår tingene er skrevet.
Hvor meget skal man så skrive i et datofelt?
Det kan afhænge lidt af praktiske forhold og temperament. Hvis der er langt mellem at der kommer nyt til, så er et årstal måske nok, eller år og måned.
Hvis der derimod kommer flere ting til hver dag, så kan hele udtrækket med dato og klokkeslæt være ønskeligt.
Vi kan også godt lide at skrive hvor lang tid siden det er. Det er til lettere at aflæse end den rå dato.
Desuden kan det være god skik ikke kun at skrive hvornår tingene er udgivet, men også hvornår de er opdateret senest. Så kan læserne forvisse sig om, at der er øjne på indholdet, som rent faktisk tilpasses de aktuelle forhold.



På nogle medier er man meget opmærksom på hvordan denne opdatering foregår, og det er ofte et krav at der noteres, hvad der er opdateret hvornår, så læserne kan se det.
Det er god stil at skrive, at der er rettet fejl eller tilføjet fakta, som er kommet til efter første udgivelse.
I vores favorit-CMS, Drupal, er der fuldkommen versionering af indhold, og alle rettelser kan tilføjes til nye versioner af indholdet, således at der er fuld historik på ethvert indlæg, og redaktionen kan se hvem der har rettet hvad hvornår.
Man kan selvfølgelig tilføje alle eller dele af disse oplysninger til den offentligt tilgængelige udgave af indholdet.

Vi synes desuden også at det er god skik at gøre ekstra opmærksom på hvis ting er gamle. Det gælder især på nyheder og på indhold, som handler om teknologi. Det kunne også sagtens udbredes til opinionsstof eller andet, som typisk tager udgangspunkt i noget dagsaktuelt.
En holdning til eller en nyhed om en valgkamp kan jo være fin at læse, men det er da meget rart at vide, at det faktisk handler om en tidligere valgkamp, og ikke den aktuelle.
Indholdet eller holdningen er ikke nødvendigvis forkert, men den er måske bare ikke aktuel længere.