Hvordan skal man deklarere AI-indhold? - tanker uge 8/2025

AI-indhold bringer sindene i kog.

Programmøren skrev, hurtigt opsummeret, om AI-filmanmeldelser:

1. Jeg vil have den ægte vare

2. Jeg kan ikke smage forskel på den ægte og den kunstige vare

3. Jeg vil have den ægte vare

Jeg tager det filosofiske til sidst i denne artikel.

Journalisten skrev, igen hurtigt opsummeret,

Som læser er det afgørende ikke kun, om teksten er sprogligt flydende og troværdig - men hvem der har skrevet den.
Læsernes forståelse af begrebet "anmeldelse" er stadigvæk, at det er et menneske, der giver sin mening om et kunstprodukt.
 

Nok en journalist overvejede om "Skrevet af et ægte menneske"-mærkning ville blive en trend - og i så fald om den ville have nogen betydning.

Positiv mærkning til folket <

Henne på Internetforbrugeren knaldede vi en Skrevet af et ægte menneske-mærkat på filmanmeldelserne. Ganske fornuftigt, måske.

Fra landbruget ved vi, at det er svært at få producenter til at skrive "Avlet i en pøl af ukrudtsmiddel", "Lidelsesfuldt lagt i et bur".

Det er lettere at få dem til at skrive "Øko" og "Frilandsæg" og få producenter til at blive enige om hvad præcis, der skal til for at opnå den positive mærkning.

Nu står der "Skrevet af et ægte menneske" på langt de fleste filmanmeldelser.

Et fint tillæg til de to andre mærkninger Set mindre end 100% og AI-indhold over 0%.

Virker det så? <

Det tror jeg ikke. Vi har ikke konstateret højere læsertal, flere anbefalinger, positive tilbagemeldinger eller hvad en amatør ellers kunne fantasere om.

Det er min klare fornemmelse, at den forbipasserende læser er fløjtende ligeglad med Øko/Ægte menneske-mærkningen.

Skulle vi vinde et par ekstra troværdighedspoints, ville det formentlig bedre kunne betale sig at få taget nogle Rigmor Mydtskov-lignende portrætter af anmelderne, blæse dem op til dobbelt størrelse og vise dem i kunstnerisk og respektindgydende sort/hvid.

Men nu leger vi den leg, og kan bryste os med at Internetforbrugeren var et af de første medier, hvor skribenterne fik mulighed for at undgå ChatGPT, et af de første medier til at mærke AI-skriveri meget tydeligt og nu, et af de første medier til at proppe et en gigantisk Skrevet af et ægte menneske-mærkat på. Pressens svar på Øko-mærke og Slagterens guldsegl.

Det tekniske <

Vi valgte at proppe mærkaten i toppen af anmeldelsens brødtekst. Vi kunne have lagt den i byline eller nede i anemelderbiografien. Men eftersom under 1% af læserne klikker på byline på anmeldelserne, ville det være spildt møje. Læserne læser heller ikke byline så grundigt, som en selvoptaget skribent kunne tro.

Vi legede med tanken om at lægge mærket helt op i rubrikken. Men der er simpelthen ikke plads i de fleste visninger, og en af anmelderne var også bange for at gå glip af de AI-fjendske kulturinteresserede.

Nu kører det på den måde, til vi finder på noget nyt.

Kald det for en forsigtig anbefaling: overlæs ikke rubrikken, skjul det ikke i biografien, skriv det med stolthed i begyndelsen af teksten!

Filosofisk: hvad er en anmeldelse <

Det kommer an på om du spørger Internetsmagsdommeren eller Internetforbrugeren.

Internetsmagsdommere, som vores elskede journalist og programmør, siger, at en anmeldelse er ét specifikt, virkeligt eksisterende menneskes oplevelse af et kulturprodukt. Vogt dem for efterligninger!

Internetforbrugere siger, at en anmeldelse er beslutningsstøtte... Og ikke meget mere. Anmeldelsen skal helst være redelig, informativ, let at læse og morsom. Hvordan den er fremstillet, er fløjtende ligegyldigt.

Hjælper det, at anmelderen har et kæmpe læs ekspertviden. Ja. Hjælper det, at anmelderen har læst alle sine kollegers anmeldelser? Ja.

Underbygger Internetforbrugerne deres argument med blindtests? Ja. Stikker man smagsdommerne en stak hhv. menneske- og AI-genererede anmeldelser, og beder dem sortere dem ud i to bakker, "nyttig/interessant" og "unyttig/uinteressant" vil der ryge ca. lige så mange - eller måske flere - AI-genererede anmeldelser i "nyttig/interessant"-bakken. Hvis anmeldelserne er generet ordentligt. Og hvis nogen, udover Steven Snedker, nogensinde turde tage blindtesten.

Redeligheden er det eneste punkt hvor AI-anmeldelsen kommer lidt til kort. Det er sikkert god beslutningsstøtte at mene det samme som tusinder af anmeldere og amatører. Men er det redeligt?

Hm.

Praktisk: AI er bare et skriveværktøj <

Samtidig har chefanmelder Niels Søndergaard også nogle fine pointer angående de mere håndholdte AI-forbedrede anmeldelser:

Jeg beder ai'en om handlingsreferat og tekniske detaljer, skriver ai'ens formuleringer om efter behov og tilføjer egen mening om værket. Karaktergivningen er er altså hundrede procent givet af mig, der betragter ai'en som et teknisk hjælpemiddel á la tømrerens hammer og søm. Intet kan (endnu) erstatte 40 års forfatter/oversætter-erfaring.

Mange journalister, der frygter for deres levebrød, hader ai'erne, som jo i virkeligheden bare foretager Googlingen for dem og retter deres bøffer, især hvis de vænner sig til at lade den foretage en afsluttende korrektur. Ai'er er nemlig rigtig gode til grammatik.

Denne procedure letter arbejdsgangen, men kræver stadig omfattende kontrolopslag og menneskelig efterbehandling.

Skal disse anmeldelser mærkes som "AI-indhold over 0%"?

Det synes jeg egentlig ikke. som Niels også siger:

Ingen grund til at deklarere. Det er ligegyldigt om jeg bruger Wikipedia eller Perplexity, Wordpress eller Drupal, Paint eller Photoshop til et job. Det er bare et værktøj.

Så vi er nok der, hvor 100% maskinelt fremstilllede anmeldelser bør mærkes, mens det kan være ligegyldigt med de anmeldelser anmelderen og maskinen har fremstillet i samdrægtighed.

Og de 40.000 usandsynligt velgjorte, maskinfremstillede anmeldelser? <

Jeg har kokketeret med 40.000 usandsynligt velgjorte, maskinfremstillede anmeldelser i nogle måneder. Men efterhånden hælder jeg mere til at gøre det på engelsk, et andet sted end Internetforbrugeren. Vi lærer noget nyt hver dag og bare det at vi satte et Laserdisken-link på Internetforbrugeren gav genlyd helt ud i Googles oversigter:

Større medier kunne gøre det samme - men de magter sjældent strukturerede data.