Live-blogs er noget skrammel

For en halv snes år siden begyndte mange danske nyhedsmedier, især DR og TV2, at bruge det såkaldte live-blog-format.

Live-blogs er nogenlunde hvad ordet beskriver: korte blog-indlæg, der lægges ind på siden live, altså mens begivenheden finder sted.

Det giver dynamik, en fornemmelse af tilstedeværelse og en vis form for fastholdelse af læserne, hvor man er nødt til at blive på siden for at følge med i begivenhedens udvikling.

Lige nu, hvor denne artikel færdiggøres, en onsdag i juli 2026, har DR ikke mindre end 11 live-blogs på forsiden:

1. Trump og NATO-møde

2. Trump og NATO-møde (ja, der er to)

3. Fodbold-VM (egentlig ikke live)

4. Wimbledon

   

5. Dansk fodbold (egentlig ikke live)

6. Fransk valgkamp (egentlig ikke live)

7. Tour de France (egentlig ikke live)

8. Krigen i Ukraine (egentlig ikke live)

9. Wimbledon

10. Dansk fodbold (egentlig ikke live)

11. Fodbold-VM

Flere af dem er gentaget som det kan ses, og til trods for at de fleste rent faktisk ikke er live (typisk opdateret i går eller for flere dage siden), er de alle udstyret med hoppende prikker eller lignende animationer, som giver indtryk af at der lige nu sidder en journalist og taster løs på det næste indlæg – hvilket, skal det retfærdigvis siges, selvfølgelig kan være tilfældet.

TV2 tager prisen <

Der er stort set intet i toppen af siden, der ikke er ”live”. Meget er gentagelser, fx i mest-læst-lister og andre opsamlinger, men det er alt sammen mærket med LIVE og TV2’s pulserende prik, der er symbolet for noget, der opdateres.

I sagens natur er de ikke allesammen reelt live, og opdateres ikke i dette øjeblik. Meget er retfærdigvis opdateret for minutter siden, men et indlæg der senest er opdateret for flere timer siden eller i går, er det live ... eller er det ikke bare en nyhed fra tidligere i dag?

Flere at de links, der er markeret med LIVE, leder bare til almindelige sektioner på TV2, fx Dansk Politik eller Vejr og klima, som blot er samlinger af korte nyheder, notitser og indlæg af forskellige slags. Det er på ingen måde noget, der rapporteres live fra en begivenhed, men blot indhold, der handler om de samme emner.

Meget fjernt fra hvad en live-blog egentlig er.

Retssager, sportsbegivenheder <

Live-blogs blev i starten brugt en del til enkeltbegivenheder, der udviklede sig hastigt, fx retssager, hvor en journalist i salen løbende kunne opdatere hændelse for hændelse, og kunne rapportere om sagen: sidste beviser fremlægges, navneforbuddet ophæves, anklageren procederer, forsvareren procederer, den anklagede kommer med en udtalelse, domsmændene trækker sig tilbage, dommen falder, sagen ankes straks.

Ved højaktuelle sager kunne man minut for minut følge med i hvad der sker.

Samme princip ved sportsbegivenheder, hvor en live-blog kunne give en næsten-live-sending fra en kamp eller et løb, hvor læseren gennem en – ofte lidt staccato og ret kødløs – tekststrøm får en løbende status på stillingen. Hvis man ikke har andre muligheder for at følge med, så giver formatet da i det mindste en aktuel opdatering.

Formen <

Rent teknisk er formen ofte en rulle af korte, kronologisk ordnede indlæg: det nyeste står øverst, og nedenunder kommer de tidligere indlæg med de ældste til sidst, og altså nederst på siden. Siderne kan i øvrigt blive meget lange, ofte med snesevis af indlæg.

Mens begivenheden pågår vil der ofte dukke nye indlæg op, og de tilføjes ofte dynamisk i toppen af rullen, som vokser mens det sker, også uden at brugeren genindlæser siden, som af og til ”hopper” når de nye indlæg kommer.

Man indikerer tit at et nyt indlæg er på vej med de kendte tre hoppende prikker eller lignende animationer, som skal vises at der skrives – ganske som det kendes fra mange beskedtjenester, hvor man kan se at modtageren er ved at svare.

Andre live-blogs opdaterer ikke af sig selv, men får et ”stempel”, der siger ”Nye indlæg” eller lignende, og klikker man på det, så føres man til toppen af siden med de seneste indlæg opdateret.

Hvis man sidder som læser og vil følge med i præcis hvad der sker når det sker, så er formatet ikke nødvendigvis så dårligt.

Men vil man læse op på en begivenhed, som er overstået, så er det en rigtig dårlig måde at få den formidlet på.

Ikke-længere-live-blog <

Når der ikke er tale om, at tingene sker live – altså når de er overstået eller hvis ikke indlæggene skrives mens det sker – så virker formatet virkelig dårligt.

Det ser dog ud til at både DR og TV2 trods det har forelsket sig i formen, og måske mener nogen at det bibringer dynamik og aktualitet til formidlingen, for formatet bruges ofte til at rapportere ting, der slet ikke sker live, men blot hænger emnemæssigt sammen.

Det betyder at journalisterne tilføjer opdateringer, kommentarer og betragtninger løbende, men uden den ellers kendetegnende kronologi eller aktualitet.

Eller værre endnu: det bruges bare til at lave en lind strøm af ultrakorte nyheder, hvor der løbende fyldes på for oven så resten glider nedad. Ofte er det eneste der binder indlæggene sammen, at de er nyheder og at de er korte.

Samtidig annonceres bloggen ofte på forsiden, stemplet med ordet LIVE, og den eller de nævnte dansende prikker. Der er et billede og en overskrift, og klikker man på det, så ryger man over på rullen.

Så langt så godt.

Hvad er problemet? <

Der er dog flere problemer med formen.

Først og fremmest er bloggen omvendt kronologisk som blogs jo er, og starter med slutningen – eller i det mindste det seneste indlæg. For læsere, der ikke har fulgt udviklingen løbende, er det en skidt måde at får tingene serveret på.

Indlæggene er relativt ustrukturerede, begyndelsen og baggrunden (hvis den overhovedet er der) står til sidst – nederst i teksten – og man skal altså læse om emnet ”baglæns”, hvor senere og højere placerede indlæg ofte refererer til noget, som er nævnt tidligere, og derfor først forekommer længere nede på siden.

Den form svarer selvfølgelig til mange andre typer indhold på nettet, fx indlæg på sociale medier eller kommentarspor. Men de er heller ikke optimeret til at præsentere en sammenhængende historie.

Dertil kommer at live-blogs ofte skrives af mange journalister, som poster hver deres indlæg – måske i et samarbejde, men tilsyneladende ofte uden egentlig plan og sammenhæng. Det gør flowet dårligt og bidrager til inkonsistens i form og formulering.

Ingen ankre <

For det andet kender hverken DR eller TV2 (eller mange andre medier, der bruger live-blogs) tilsyneladende til ”ankre” – eller fragments, som de også kaldes – altså steder på en side, som der kan henvises til med en ”havelåge” (#) således at browseren ruller ned til det aktuelle sted på siden.

Det betyder at en henvisning fra forsiden til et indlæg i en live-blog, hvor der er kommet indhold på efter det refererede indlæg, ikke viser præcis det indlæg, men det seneste og øverste – som overraskende ofte intet har med forside-linket at gøre.

Man ser simpelthen toppen af siden, selv om der på forsiden er refereret til et tidligere indlæg, som ligger længere nede.

Nogle gange forsøges det udbedret med en form for ”indholdsfortegnelse” øverst på siden, men da den ofte ser ud til at være vedligeholdt manuelt, så er den ikke altid opdateret, og nogle gange også forkert, fx med forskellige overskrifter i oversigten og i selve indlæggene.

Ingen visuel forankring <

For det tredje mangler der ofte en visuel forankring fra en henvisning, fx på forsiden. Der er mange indlæg uden billeder i selve bloggen, og hvis der er billeder, så skiller de sig mange gange ud fra forsidebillederne, som måske er valgt af en forsideredaktør, der ikke er indblandet i selve bloggen.

Det sker lige så tit at overskriften er forskellig på forsiden og i indlægget, sikkert af samme årsag. Se fx indlægget fra TV2 på denne side. Her er teksten på forsiden "Endelig" - Vingegaard-chef hylder ændring til dagens etape. Klikker man på den ender man øverst på siden om Tour de France med overskriften Tour de France: 5. etape. Ser man godt efter, er der dog en overskrift Visma-chef hylder ændring til i dag. Det kan man jo klikke på - eller man kan rulle et godt stykke ned på siden og finde overskriften "Endelig" - Visma-chef hylder ændring af arrangør. Tre forskellige overskrifter (den sidste i øvrigt noget vrøvl) og ingen billeder, der kan hjælpe med at finde fodfæste. Kaos!

Så kan det være svært at finde den del af bloggen, som er nævnt på forsiden. Man ser kun den endeløse, ret uoverskuelige rulle af indlæg.

Uforpligtende <

Sidst, men ikke mindst, så er en live-blog rent journalistisk en ret uforpligtende måde at skrive på.

Den er lidt telegramagtig, og opfordrer ikke ligefrem til at gå i dybden, researche eller linke – for slet ikke at tale om at formulere sig godt eller strukturere tekst og indhold.

Det gør den selvfølgelig nem og hurtig at skrive, men også ret overfladisk. Blog-formatet er i høj grad noget, der tilgodeser afsenderen og ikke modtageren. Det gør skrivearbejdet nemt, men formidlingen dårlig.

Hvor virker det? <

Det virker i et vist omfang når begivenhederne virkelig er live, og udvikler sig hurtigt. Det bedste eksempel er faktisk sportsbegivenheder, hvor udviklingen og stillingen kan opdateres løbende.

Det er måske ikke den mest ophidsende måde at ”se” sport på, men er der ikke andre kanaler til rådighed, så kan det være en brugbar løsning.

Det fungerer også ganske godt, når der kobles interaktion med læserne på. Det sker af og til i live-blogs, at der kan stilles spørgsmål til journalisten eller en eller flere eksperter mens en sag udvikler sig.

Det retfærdiggør blog-formatet en smule mere, og kan give præsentationsformen lidt mere dynamik og spænding, og kan måske få læserne til at engagere sig mere i det skrevne og i begivenheden.

Et godt eksempel var DR’s live-sending af NASA’s seneste færd omkring månen, hvor der blev opdateret og interageret på nettet mens der blev sendt live fra begivenheden i TV og online. Her støttede live-bloggen videosiden særdeles godt.
Ligesådan er TV2's live-dækning at Tour de France faktisk velfungerende mens løbet køres. Her opdateres stillingen kilometer for kilometer, der fortælles om begivenheder på dagens etape, og læserne kan stille spørgsmål og få svar. En fin måde at bruge formen på.

Hvor virker det ikke? <

Formatet virker ret dårligt, når det bruges som en form for temaside. Flere af de vedstående eksempler er sådanne temaer, fx Trumps tarifpolitik i forbindelse med den amerikanske højesterets underkendelse af hans politik, eller fx tøvejret, der blev varslet efter en måned med frost. Jovist tør det, men en live-opdatering er næppe nødvendig for at kunne følge med i den proces.

Her bliver de enkelte indlæg postet over meget lang tid, ofte flere dage (ikke særligt ”live”), og deres eneste ret til at stå på samme side er at de handler om det samme emne.

De skaber ingen egentlig sammenhæng og der er intet flow i dem, og slet ikke noget behov for at de præsenteres kronologisk og ”dynamisk”.

En kommende storm eller skybrud kunne være et godt emne til en live-blog, hvor information til tiden vil være kritisk. Formidlingsmæssigt kan et politisk valg også lægges ind i en live-blog med løbende opdateringer på noget, der udfolder sig på en enkelt dag.

Alternativet <

Kort nyt er en fin form for formidling, hvor nyheder og notitser ikke nødvendigvis bliver omfangsrige og dybdegående, men har form af nogle få linjer, der lige opdaterer på en situation eller refererer hændelser og begivenheder. Det behøver bare ikke blive stemplet med LIVE. Det er jo bare løbende nyheder.

Hvis de dertil mærkes med nøgleord, og publiceringssystemet kan samle indhold med samme nøgleord på egne sider, så kan læseren selv klikke sig ind på en form for blog, der kredser om et givent emne.