Politikens madanmeldelser vs. vores filmanmeldelser - tanker uge 3/2025

Upload af indlæg vs. databasepublicering.

Også madanmeldelser fortjener entusiastisk publicering.
Inspireret af Kirsten Birgit dykkede jeg ned i Politikens madanmeldelser.

Først blev jeg slået af, at de - tilsyneladende unødvendigt - var spredt ud på flere uldent afgrænsede kategorier. Mindst tre: anmeldelser, cafeanmeldelser, restaurantanmeldelser

Dernæst led de alle af  clickbait-overskrifter  og ringe søg- og sortérbarhed.

Det så grangiveligt ud som om skribenterne bare uploadede Word-dokumenter, der så blev publiceret mere eller mindre tilfældigt.

Nu be’r jeg Dem, fru Heilbunth! <

Det fik mig til at tænke på, hvad Politiken - og ikke mindst læserne, brugerne, abonnenterne - kunne opnå, hvis organet for den højeste oplysning (*) i stedet publicerede madanmeldelserne lige så struktureret, som vi publicerer filmanmeldelser på Internetforbrugeren.

De kunne vise...

  1. de nyeste madanmeldelser
  2. alle anmeldelser skrevet af Lærke Kløvedal (hun er ikke engang klikbar hos Politiken)
  3. en liste med de bedste madsteder
  4. en liste kun med cafeer (Politiken blander andre artikler i)
  5. madsteder i et afgrænset, geografisk område (vi kan afgrænse til film på DR)
  6. anmeldelser af historisk interesse
  7. årets bedst anmeldte spisesteder (kun hvis nogen manuelt skriver et nyt dokument)
  8. spisestederne efter tradition (italiensk, fransk, asiatisk, mexicansk etc.)
  9. indbyde læserne til restaurationsquiz
  10. give læserne både afgrænsede og avancerede søgemuligheder

Mulighederne eksploderer, når man publicerer struktureret!

Og selvfølgelig vil læserne af boganmeldelser, filmanmeldelser, musikanmeldelser have samme gode muligheder for at bladre, blive inspireret, søge.

Hvorfor får de det ikke?

Teori 1: læserne efterspørger det ikke <

Næppe. Da vi skulle på Den Gyldne Tomat fandt vi den bare via Tripadvisor i stedet for Politiken. På Tripadvisor kan man nemlig sætte geografi, kulinarisk tradition, udgift og på ingen tid finde noget, der passer med de øvrige planer.

Læserne kan godt lide databaser/strukturerede hjemmesider som Tripadvisor, IMDB, Rotten Tomatoes, JustWatch osv. osv.

Teori 2: det giver ikke et højere antal sidevisninger <

På Internetforbrugeren sprøjtes notitserne ud uden nogen struktur. De samme gælder tv-omtalerne.

Men de ustrukturerede opslag bliver læst ca. 1/4 af hvad de strukturerede og veldeklarerede filmanmeldelser bliver læst!

Indholdsmæssigt er der nærmest ingen forskel på tv-omtalerne og tv-anmeldelserne. De mange brugere (og de gode søgemaskineplaceringer) kommer fordi, det er publiceret struktureret.

I de fire årtier, vi har webpubliceret, har vi aldrig oplevet at struktur gjorde andet end at føje læser- og søgemaskinekærlighed til et medie/en styrelse/et firma.

Teori 3: udgiverne kan ikke finde ud af det <

Det er mere sandsynligt. Jo større organisation, jo større handlingslammelse. Strukturerede data nedprioriteres i en travl hverdag, hvor det altid er mere spændende at se hvordan man kan trække 2½ ikke-læser og 4 botter til ved manuelt at poste noget på link-hadende X.

Tre artikler, der kan inspirere til bedre publicering <

Anbefalinger til anmeldelser. En lang og grundig forklaring af hvorfor strukturerede data er bedre end bunker af omvendt kronologisk ordnede Word-dokumenter. Webpublicering i 2025 er ikke et ræs for at vinde PC-kørekortet i 1995.  [artiklen fås som meme].

Nyhedsfaldstammen. En besyngelse af nyhedsfaldstammen. Den er ikke helt så slem. Så længe den ikke står alene.

Lær af bibliotekarerne - svar uge 52/2004. Civilisationens og videnssamfundets riddere i skinnende rustninger.

 

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende