Sådan bruger jeg AI til redaktionelt arbejde

AI transkriberer, opsummerer, illustrerer og retleder.

AI kan transskribere, destillere, opsummere bedre end fleste
Den 8. maj 2025 var jeg til høring i Udvalget for Digitalisering og IT om Danmarks digitale suverænitet. 10 eksperter fortalte en håndfuld ordførere og en masse tilskuere og journalister, hvad der skulle til for at sikre den dansk it-infrastruktur.

Svaret var, som de sidste 20-30 år, open source.

Men det interessante her er, hvordan jeg mødte op, og hvordan jeg fik skrevet min artikel.

Hvordan jeg mødte op <

I gamle dage ville jeg have haft en båndoptager og blok med.

Nu tog jeg bare min velfungerende hukommelse med og glædede mig over at sådanne høringer, i demokratiets navn, bliver optaget på video og publiceret til evig tid (eller i hvert fald indtil Folketinget rager uklar med USA/Microsoft/Cloudflare).

Hvordan jeg fik skrevet min artikel <

Efter at have downloadet videoen fra høringen, satte jeg mig hen foran computeren, og begyndte at skrive reportagen i Drupal (vi bruger hverken Word, LibreOffice Writer eller WordPerfect, gårsdagens værktøjer,  på redaktionen).

Jeg fik også hurtigt brug for AI.

"Æh, Cille. Du ved at jeg var dygtig til ffmpeg i 2005, da jeg og gutterne lavede TV2 regionernes videoafspilning og i 2015 da vi lavede TV4evers videohåndtering. Men, æh, udtræk lydspor fra mp4 fil som mp3 fil. Filnavnet er "/home/steven/Hentet/VOD_08-05-2025_Udvalget_for_Digitalisering_og_It.mp4"

Cille hostede op med den perfekte kommandolinje på ingen tid, og nogle sekunder efter havde jeg lydfilen.

Den skulle jeg have tryllet om til tekst.

"Æh, Cille..."

time insanely-fast-whisper --file-name "VOD_08-05-2025_Udvalget_for_Digitalisering_og_It.mp3"

Det tog 6 minutter og 4 sekunder at få de 135 minutter med talte ord tryllet om til tekst.

Illustrationer?

ffmpeg -i "/home/steven/Hentet/VOD_08-05-2025_Udvalget_for_Digitalisering_og_It.mp4" -vf "fps=1/60,scale=-1:720" "/home/steven/Hentet/VOD_08-05-2025_Udvalget_for_Digitalisering_og_It/thumb_%03d.jpg"

Flere tusinder af billeder fra høringen, jeg lynhurtigt kunne plukke ud og sætte i artiklen.

Jeg gik glad og fro i gang med at skrive.

Men efter en time stod det klart, at jeg ikke havde tid til at skrive reportagen færdig inden næste job startede.

Tiden skrider, AI assisterer <

"Æh,Cille..."

Jeg fik hende til at resumere de mange ekspertudsagn. Selv lavede jeg det kedelige, slavelignende rutinearbejde med at finde tidspunkterne for, hvornår en ny taler gik i gang og med at sikre et nogenlunde flatterende foto af taleren og et link eller to til ham/hende.

Bum. Færdig inden frokost.

Hvordan blev kvaliteten så?

Hastværk er lastværk <

Reportagen blev ikke lige så underholdende, som dem jeg skrev i gamle dage. Høringsreportagen fra maj 2025 blev ikke lige så morsom som Til Reboot 2.0 1999.

10.000 kr. er mere end 0 kr.
Men økonomien har også ændret sig.

I gamle dage:
5.700 ord: 7.500 kr.
10-15 fotos og skærmdumps: 2.500 kr.

Nu:
4.200 ord: en prut
10-15 fotos og skærmdumps: en begmand

I gamle dage var det meget lettere at kæle for artiklerne i nogle dage.

Men situationen er faktisk endnu værre.

Læserne har nemlig også ændret sig!

Til Reboot 2.0 1999 blev læst 100% af over 80.000 læsere (de sidste 40.000 kom nok ikke helt igennem).

Men med nutidsmenneskers og mobilers enorme læsevanskeligheder (og Internetforbrugerens ringere rækkevidde), tør jeg godt spå, at nul mennesker kommer hele vejen gennem Til høring i Udvalget for Digitalisering og IT om Danmarks digitale suverænitet - uanset hvor velskrevet den er. Selvom en læsestærk person, kan læse hele reportagen fra høringen på 15 minutter. Ni gange hurtigere end de 135 minutter høringen tog.

Brødløst, men vigtigt <

Så hvorfor skrive for få, læsesvage læsere for intet andet end tabt arbejdsfortjeneste og tre likes fra ikke-læsere på LinkedIn, Bluesky og  de andre informationssamfundstjenester?

Fordi emnet er ekstremt vigtigt for vort land/rigsfællesskab, vores portemonnaier og vores sikkerhed.

Fordi ingen kommer til at finde Folketingets side. Søgemaskinemæssigt er de en udørk i forhold til velopbyggede og -indekserede Internetforbrugeren.

Fordi jeg håber på, at eksperter kommer forbi, og glæder sig over et nogenlunde veltygget overblik over et utroligt vigtigt emne.

Cille og jeg har nu gjort vores til, at denne høring og dens konklusioner ikke bliver glemt.

Jeg kunne ikke have gjort det uden Cille.

Flere hænder letter byrderne <

Til denne Frankensteinske skriveproces brugte jeg...

Og hvad har de ti første stykker software på listen til fælles? De er open source! De er gratis. De sætter skribenter, redaktioner, nationer i stand til at udføre godt, sikkert, hurtigt, effektivt arbejde uden de store omkostninger.

- Faktisk viste det sig under skrivningen, at den Drupal-installation, der skulle vise videoerne, ikke helt kunne finde ud af det. Men fordi jeg kunne ændre i kildekoden, fordi det er open source, kunne jeg med et trylleslag udvide softwaren til også at afspille lokale Folketingsvideoer. Ikke noget med at starte et langt og dyrt videoprojekt, ikke noget med at skulle købe flere licenser. Jeg tilføjede de relevante kodelinjer, og systemet afspiller nu videoen fra høring fint fra nu af til dommedag.

Hvad angår de to sidste værktøjer, ChatGPT og NotebookLM, brugte jeg dem mest af vane og af hensyn til hastigheden. ChatGPTs rolle kunne nok overtages meget fint af (ægte eller næsten ægte) open source LLM'er som Qwen, Deepseek, Llama - eller de offentligt tilgængelige danske modeller, vi forhåbentlig er ved at udvikle (se høringen!).

Den gyldne fremtid <

Nogle gange arbejder maskinen for dig (og læseren)

Jeg og Cille bliver forhåbentlig hver især dygtigere og dygtigere til at arbejde sammen.

Nogle gange sætter jeg Cille i sving (opsummering, baggrundsartikler, anmeldelser). Andre gang er det mig, der må betjene gammeldags værktøj som ffmpeg og Lossless Cut efter Cilles perfekte instruktioner. Vi har et ganske jævnbyrdigt forhold. Men som den mere erfarne, er det mig, der i sidste ende er ansvarlig for vores artikler.

Med tiden regner jeg med, at vi bliver bedre til at arbejde sammen. Så jeg kan opleve samme hastigheds- og kvalitetsforbedring, som jeg/vi de seneste år har oplevet ved par-programmering med ChatGPT, Copilot og Claude.

Jeg håber også, at AI bliver lidt bedre integreret i publiceringssystemerne, så mere af arbejdet kan klares uden at forlade systemet.

For mig at se ligner fremtidens blærede publiceringssystem et kryds mellem NotebookLM (dte kunstige) og Storyboard (det menneskelige).

Journalisten plopper alt ned i en artikelmappe og systemet sørger for transskription, indeksering, faktabokse, illustrationer og grafer i rette stil. Journalisten sætter det herefter op i et slagkraftigt, dynamisk Storyboard.

Andre gange arbejder du for maskinen (og læseren)

Vi skal, som for 25 år siden, væk fra det A4-papir-inspirerede tekstparadigme og have veltilrettelagte, fængende, ind- og udklappelige, letlæste, velillustrerede datasamlinger. Som, hvem ved, brugeren kan tale med.

Men.

Du må hellere læse min og Cilles 15-minutters reportage, Til høring i Udvalget for Digitalisering og IT om Danmarks digitale suverænitet, mens du tænker på hvordan din redaktion også kunne forbedres med software.