At sælge uden at møde fysisk op - tanker uge 22/2020

Henne hos Peytz proklamerede de, at den første uge efter hjemsendelsen, havde været den mest produktive, så længe de havde målt. En ejer af et større it-firma sagde det samme til mig. Produktiviteten steg, da storrumskontoret blev forladt.

"Det eneste problem er salget. Vi har ordrebøgerne fyldt til oktober. Derefter kniber det. Det er meget svært at sælge online."

I Matt Mullenwegs samtale med Sam Harris forklarede han også at deres 20 milliarder-kroners distribuerede firma klarede alt bedre distribueret. Undtagen salget.

De har alle ret.

Mit salg, mit salg, en dråbeinfektion for mit salg <

Jeg sidder og skriver dette i Corona-ekspressen mod København på vej til et møde med en ny kunde

Jeg har ikke været på fysisk kundebesøg siden den 6. marts (se Coronavirus for de unge på 40) og havde egentlig heller ikke den store lyst til at bruge tid og penge på en langtrukken transportoplevelse.

Hjemme funkler haven i forårssolen. Her i toget - der passerer gennem Danmarks mest Corona-inficerede byer - sidder folk og rømmer sig om kap.

Jeg savner allerede den hjemlige livsstil uden håndsprit og mundbind.

Men en pige skal jo leve og kunden i det fineste København K ville gerne have et morgenmøde på et sted, der kun med umådelig smerte kan nås med bil til kl. 9 om morgenen.

Så jeg sidder altså sammen med 200 andre potentielt smittede i et tog på vej mod København.

Hvorfor vil de dog se mig fysisk?

Eksamen <

Jeg tænker mig at salgsmøder er ligesom eksamen. Hvis jeg bare sidder hjemme og svarer skriftligt, kan kunden ikke være helt sikre på at jeg/vi virkelig kan hvad jeg/vi siger.

Kunden får en bedre idé om mig, når der testes live. Der er det let se usikkerhed, flakkende øjne og famlende svar ved svære spørgsmål.

På den anden side.

Jeg kan sagtens sætte 1080p-webkamera på og, når jeg deler skærm, kan jeg med lethed demonstrere smittende selvsikkerhed og de mest utrolige evner udi Drupal'eriet.

Så hvorfor fysisk møde?
 

Vane <

Stærkest af alt er vanen. Sådan har det altid være og sådan skal det forblive. "Vi har tænkt på at hyre et firma til app'en."
"Ok, send dem ind"

Magelighed <

Kunden har alligevel de 1-7 relevante personer samlet, så man kan lige så godt trække kandidaten ind.
 

Pausen <

Konsulentbesøg betyder tid væk fra storrumskontoret. Ind i de fine mødelokaler. Måske bedre forplejning en stund.
Det er heller ikke let at skulle opgive.

Det eksotiske <

Alt det sexede og eksotiske kommer slet ikke ordenligt med i et videoopkald.

Man kan ikke se nederdelene, dufte colognen, føle afbrækket i hverdagen. Man får højst hipster-skæggene og de skarpe frisurer med.

Ligesom med fine restauranter er der en masse teater knyttet til fine konsulenter og det skal man også have med, når man betaler så meget.

Hvordan gik det så? <

Fint. Jeg mødte op. Nogenlunde velbarberet og iført autoritetsdragt. Jeg kunne svare for mig, vise ting der kunne forbedres, tid og penge der kune spares. Jeg/vi fik jobbet.

Men det var mere eller mindre en formsag.

Jeg er rimelig sikker på, at vi sagtens kunne have klaret den del af festen online.
 

Hvad gør de kloge? <

De distribuerede firmaer - og dem er der faktisk en del af i milliardklassen - hyrer selv folk uden at se dem fysisk. Det gør at de får adgang til en større pulje af konsulenter/ansatte.

De får også adgang til mere sky typer, der kan deres arbejde, men som måske ikke formår  - eller trives med -  at møde op i autoritetsdragt og tale selvsikkert om deres evner og metier.

Så nogen kan altså både købe og sælge uden at møde op.

Lær mere om det ved at følge de mange fine links fra Sådan arbejder Vertikal hjemmefra.