Vertikal leverer altid A-løsninger

Denne lille skala er ganske genial til at vise hvor risikabelt det kan være at købe software

Grundlæggeren og én af hovedkræfterne bag Drupal, Dries Buytaert, har begået en lille genistreg.

I blog-indlægget ”The Software Sovereignty Scale” bruger han den klassiske og fælleseuropæiske energiskala med A til E og farvede pile til at illustrere en klassifikation af softwareløsninger.

Nem at forstå <

Ligesom energiskalaen, så er den her nem at forstå: A og grøn er godt, E og rød er skidt.

Som det ses af skalaen, er den gradueret fra fuld open source software til lukket, kommerciel, udenlandsk software.

Risikoen for at blive fanget i en kommerciel eller politisk blindgyde er stigende, jo længere ned på skalaen vi kommer.

 

  Type Kan nogen tage det fra dig? Eksempler
A Copyleft open source Nej. Koden kan ikke kommercialiseres, og alle afledte værker skal forblive open oource for altid. Linux, Drupal, WordPress
B Copyleft Nej. Alle afledte værker skal være open source. Men fremtidige versioner kan kommercialiseres, hvis ophavsretten samles ét sted. MySQL → MariaDB
OpenOffice → LibreOffice
C Open source Nej. Licensen tillader proprietære afledninger, som kan flytte værdi og fokus væk fra det åbne projekt. Elastisearch → OpenSearch
D Europæisk kommerciel/proprietær software Ja. Ét opkøb overfører al kontrol. Finansiering kan forsvinde. Du er kunde — ikke medinteressent. Skype
E Udenlandsk kommerciel/proprietær software Allerede taget. Underlagt leverandørens priser, roadmap og deres regerings jurisdiktion. Du er kunde — ikke medinteressent. Microsoft, Oracle, Salesforce

 

Æggene i én kurv <

Der har jo været en del debat om risikoen ved at lægge sine æg i en kurv, der ejes og drives af store udenlandske - især amerikanske - virksomheder, som ved mere end én lejlighed har demonstreret en vilje til at lukke for adgangen til deres tjenester. Det er sket for Den Internationale Krigforbryderdomstol, som mistede en del af sin Microsoft mail-adgang, og for både Ukraine og Rusland, som har haft begrænset adgang til SpaceX's StarLink-netværk - i begge tilfælde klart politisk motiveret.

Det kan også ske uden politiske motiver, men af forretningsmæssige hensyn, hvis fx Oracle bestemmer sig for ikke længere at udvikle MySQL som et projekt med fuld open source, men laver den primære udgave om til et kommercielt produkt.

Det kan også ske ved uheld eller tilfælde hvor AWS, Crowdstrike eller CloudFlare oplever tekniske fejl, og trækker en kolossal masse kunder med sig i faldet.

Den sidste risiko er der selvfølgelig altid uanset hvad for en løsning, man vælger.

Men grundlæggende: Al Ikke-A-software og alle ikke-A-tjenester kan i princippet trækkes fra markedet. Men i alle tilfælde med open source, er den seneste udgave af softwaren ofte tilgængelig, og kan forkes, som det kaldes, altså videreudvikles i en parallel udgave, som det skete med MySQL, der blev forket til MariaDB. (Fun fact: begge databaser er opkaldt efter den primære udvikler, Michael Widenius’ døtre My og Maria.)

Foreningen Digital Uafhængighed arbejder for et mere robust IT-Danmark.

Der er altid en risiko <

Hvorom alting er, så vil enhver investering i et system eller et stykke software være omfattet af en risiko, uanset hvor open source, kommercielt eller selvudviklet det er.

Men som det ses af Buytaerts skala, så stiger risikoen jo mere man fjerner sig fra fuld open source.

Absolut mest risikabelt er ikke-europæisk lukket, kommerciel software. Det gælder i disse Trump-tider især amerikansk software, som paradoksalt nok er den absolut mest udbredte type, ikke mindst på grund af Microsofts totale dominans på Office-området. Både deres front-end (Word, Ecxel mv.) samt back-end og cloud-baserede systemer (MS-365, Azure, Exchange) er ofte det bevidstløse førstevalg for virksomheder og organisationer, både her og i resten af verden.

Der er masser af lignende systemer, fx førnævnte Oracles databasesystem, Amazon Web Services (AWS), SAP, Google-tjenester, Palantir, Salesforce, Adobe, Atlassian og mange flere.

Dertil kommer den udbredte brug af fx Facebook, Instagram, X, YouTube og andre sociale medier og tjenester til markedsføring og kommunikation. Med tanke på hvem der driver og har ansvaret for disse tjenester, og hvor deres politiske og økonomiske interesser ligger, kan det med rette betragtes som ganske risikabelt.

Tvungen opgradering og skiftende licenser <

Et af vilkårene som følger med den lukkede, kommercielle software, er at der ofte er tvungen opgradering.

Ikke mindst de online- eller cloud-baserede systemer tvinger brugerne med over på nye versioner. Der er kun én udgave af systemet, og det er den, som udbyderen mener at kunden skal have. Hvis der ændres i brugerflade eller faciliteter, så må man som kunde følge med og omstille sig. Man kan ikke selv vælge om man vil have AI, knapper i stedet for menuer, cloud-lagring i stedet for lokal ditto. Det bestemmer leverandøren.

Lige nu kører dette site fx på en Drupal 7, som er en ældre version af systemet. Det kan vi i princippet lade det gøre så længe vi vil. Sitet leverer det, vi skal bruge, og vi er ikke tvunget til at opgradere før det passer os.

Licensændringer behøver vi heller ikke bekymre os om. Der er ingen snærende licenser nu, ingen licensomkostninger, og heller ikke nogen i fremtiden. Ægte A-software.

Vertikal leverer A-software til kloge kunder <

Vi lever af at skrive software til mediesites, klubsystemer, intranet, prisopdateringssystemer oma.

Når kunderne har købt softwaren, er den deres, og de kan gøre med den, hvad de vil: udgive den, lade andre bygge videre på den, lade den komme de rette til gode.

Vejen ud af blindgyden.
Vi har lavet flere hundrede Drupal-moduler o.l. for os selv og for kunder. Som regel løser de unikke opgaver. Men vi udgiver i ny og næ software som fx. Wayback Filter, der kan komme millioner af brugere til gode. Helt gratis.

Det kan du læse om i Vertikal bygger broer.

Du kan dertil læse vores store arbejde med at holde Danmark digitalt suverænt i Vertikal holder dine data tæt på dig – og langt fra USA.

Dries' længere forklaring af software-suverænitetsskalaen kan som sagt findes på ”The Software Sovereignty Scale” og hans Funding Open Source for Digital Sovereignty har flere gode pointer.

Endelig kan man læse mere om nytten af open source i Danmark hos Danske Open Source Leverandører og Digital Uafhængighed.