Tilbage i 2005 lavede vi et site for Dansk Skovforening. Sitet hed Skovguiden (skovguide.dk), og det var en digital forlængelse af foreningens trykte indkøbsguide til medlemmerne. Det udviklede sig dog til at være den centrale skovguide, som blev opdateret med data, annoncer og logoer, og i mange år blev brugt som udgangspunkt for den trykte udgave ved hjælp af forskellige udtræk, der belv tilføjet til systemet.
Det var et simpelt, objektorienteret PHP-system bygget fra bunden. Med data i en MySQL-database og skræddersyet kode var sitet kompakt, lynhurtigt og meget fleksibelt - men takket være sin alder også noget bedaget i designet.
Men det blev immervæk 20 år gammelt før det blev væltet af pinden af en afdeling af Skovforeningens nye Wordpress-system i 2025. 20 år - stort set uden berøring af menneskehånd andet en en lille kodeopdatering i ny og næ så det kunne køre på det billige webhotel, det lå på, og som skiftede PHP-udgave i ny og næ.
Slet ikke så ringe. Vertikal laver langtidsholdbare web-sites!