Det er koldt uden for papiret

Det er fremtiden at udgive sine ting på www. Der er kæmpe fordele på www. Undtagen i virkeligheden.

Mit navn er Steven Snedker. Jeg har brug for en ordentlig krammer når jeg har talt færdig. Jeg forlod en behagelig stilling som skribent for et papirmagasin til fordel for en stilling som www-udgiver af egne artikler.

Motivation for springet <

Der er en del fordele ved at skrive på papir. Folk kan læse længere artikler og økonomien er sund. Men produktionstiden på et papirmagasin er lang (cirka 1.5 måned) og artiklerne har - omend de er nok så gode - en flygtig karakter. Når måneden er omme er de døde, ligger i bunden af kaninburet og kommer ingen til gode.
Ved at lægge alle mine artikler online ville jeg kunne bygge videre på solid viden i nye artikler. Ved at lægge ting online kunne jeg blive fri for at gentage mig selv og hjælpe flere mennesker.
Derudover ville jeg også underbygge mit konsulentfirmas salgstekst: "Jeg har før lavet skarpe analyser. Jeg kan gøre det igen." Alle rigtige forskere har en publikationsliste på deres hjemmeside, og det var bare på tide at jeg fik viftet lidt med guldet foran en større forsamling.
I marts 2000 åbnede jeg mit eget Internet-universitet på netuni.dk. En af mine venner havde programmeret Internet-tjenesten og jeg selv fyldte lystigt brugbare artikler på. Endelig væk fra det hæmmende papir og ude på Nettet med de mange muligheder. Men det blev mere til ude i kulden end inde i varmen.

Ingen penge <

På papirbladet Alt om DATA havde jeg - når det stak mig - kunnet holde en almindelig journalistløn på 30.000 kr. pr. måned. På netuni.dk betalte jeg 1000 kroner pr. måned for at få lov til at publicere mine artikler.
På Alt om DATA kom pengene til i rigelige mængder. Listeprisen på en annonceside er cirka 30.000 kr. og i et 100 siders blad er der cirka 40 af dem. Dertil betaler omkring 28000 læserne omkring 50 kr. for bladet.
På Nettet er der andre boller på suppen. Der får man i bedste fald 15 øre for at vise en bannerreklame. Og der er cirka én eller to læsere, der vil betale for at læse artiklerne. I praksis er der kun én dansk hjemmeside der kører ordentligt rundt. De har også mindst 6 fuldtidsannoncesælgere ansat. Resten er større eller mindre afløb i pengebadekarret.

Ingen læsere <

Læserne? Dem var der i øvrigt næsten ingen af online. På Alt om DATA havde der været ca. 200.000 ifølge Gallup. De hårde www-målinger sagde at ca. 3.000 mennesker kom forbi netuni.dk den første måned. Det var nu ikke fordi artiklerne var dårlige. På Alt om DATA havde de høstet stor ros fra læserne og resulteret i forholdsvis mange foredrag. Folk anede simpelthen ikke at netuni.dk eksisterede.
Forståeligt nok. Med et månedligt underskud på 1000 kroner var der ikke særlig mange penge at markedsføre for. netuni.dk forblev ukendt for langt de fleste. Kun de mest trofaste læsere fulgte med over på www-tømmerflåden.
Men det bliver værre.

Ingen respekt <

På Alt om DATA havde jeg nydt stor respekt fra læserne.
Fordi bladet kostede 59.50 kr., blev udgivet på papir, havde chefredaktør og kontor og så videre troede folk på, at det der stod i bladet var rigtigt. Selvom det egentlig bare var noget jeg fandt på og gav til en redaktionssekretær, der rettede kommaer og slåfejl.
På netuni.dk var argumenterne og konklusionerne de samme. Faktisk var artiklerne de samme. Men ikke for de nye læsere. Nu var det bare noget, der stod på Nettet.
På papir kommer man også automatisk til at indgå i respektable sammenhænge. De fleste af mine papirartikler blev lagt ind i bibliotekernes artikelbaser, og en datalogistuderende, der skrev en universitetsopgaver om anonymitet på Nettet kunne slå op på http://www.kkb.bib.dk/is/WWWART/search.asp og finde
65.87 Snedker, Steven.
Billetmrk. bodoni@alpha.c2.org. I: Alt om data. - 1996. - ISSN 0109-2847. - Årg. 14, nr. 9 (1996), s. 30-31, 33-35 : ill.

Emner: elektronisk post * kryptografi * anonyme servere"

Papiret havde i øvrigt også den fordel at jeg hvert år fik en check fra Copy-Dans Erhvervs- og Undervisningskopier. Betaling for de af mine artikler, der var blevet brugt i undervisningen på læreanstalter og i erhvervslivet.
På Nettet fik jeg 0 kroner for hver artikel en eller anden skrev ud og delte rundt til sin klasse eller www-arbejdsgruppe.

Nu kommer online-artikler i bibliotekets artikeldatabase <

Nu om stunder kan ens online-artiker godt dukke op i databasen. Se bare Del og nyd [Wayback-link].

Vil du have dine online-skriverier i bibliotekernes artikeldatabaser, så se på pligtaflevering.dk [Wayback-link].

Ingen invitationer <

Som skribent på et stort papirmagasin eller en stor papiravis får man ofte invitationer til at komme på alt betalt rejser til messer og festlige produktdemonstrationer i udlandet. Hah! Det gør man ikke som udgiver af et lille www-magasin. Messearrangører og producenter elsker en for ens læsere, ikke for ens kløgtighed. Fair nok. Men selv med 30.000 datasikkerhedsinteresserede læsere på Jubii Virusbasker [Wayback-link] er der ikke kommet nogle invitationer. Selvom det ret beset er en bedre målgruppe end den de fleste papirmagasiner kan opvise.

Ingen testmaskiner <

På et papirblad ringer man som regel til producenten og siger "Vi har 40.000 læsere. Må vi teste din nye maskine for øjnene af dem?". Producenten er som regel ellevild, og man får en maskine til test.
Mine forsøg på netuni.dk og Jubii har hidtil været næsten frugtesløse. "Må jeg anmelde din smarte DVD/mp3/cd/svcd-afspiller?" spurgte jeg en importør. "Hm." Han var nølende. Vi enedes om at jeg købte den til 3000 kroner hvorefter jeg anmeldte den. Jeg kunne kun som Misse Møghe udbryde "Den slags var aldrig sket mens Mor levede!" (anmeldelsen er i øvrigt på netuni.dk/kiss [Wayback-link]).
På papirløse Jubii er der dog sket en bedring. Jeg fik lov til at anmelde et digi/web-cam til 1500 kroner. Det er ok, men i forhold til papir er det som at leve af småfugle og kryb. Producenter og importører tror ikke at velbeslåede folk læser noget online.

Ingen interviews <

En person der lever af at fortælle om wwws lyksaligheder og om papiraviserne snarlige død spurgte mig om jeg ikke ville interviewe ham. Vi havde en gammel halv-aftale.
"Jo. Men det bliver kun til www svarede jeg. netuni.dk eller jubii.dk, 10-30.000 læsere. Men jeg gør det godt, og det bliver spændende læsning."
"Åh... Så springer jeg over i denne omgang. Jeg havde alligevel lidt travlt." fortalte www-bannerføreren. Han vidste godt at folk der køber dyre foredrag om det fantastiske Internet udelukkende læser papir.

Ingen hjælp <

På papir har man korrekturlæser. Man har lay-out'er. Man har trykkere. På www har man sig selv. Jeg skulle selv til at korrekturlæse mine artikler, sætte dem op og trykke dem. Det tog sin tid og til en månedlig indkomst på -1000 kroner var det ikke særlig festligt. www-trykkeriet var iøvrigt en server til 10000 kroner.
Indtil den den 25. juli smeltede i sommervarmen. Så var den gammelt jern.
På papir havde det ikke været mit problem. Jeg ville have været økonomisk skadefri og udgiveren vile blot have fundet et nyt trykkeri. Som selvstændig www-udgiver kom det til at koste endnu en skovlfuld penge at få flyttet netuni.dk til en anden maskine. Plus en lang nedetid og vrede breve fra de få læsere, der rent faktisk brugte netuni.dk jævnligt.

Så hvad fik du ud af det? <

Jeg var skam klar over al www-publiceringens elendighed før jeg tog springet. Til gengæld kendte jeg også dens fordele. Permanent indhold der tjener til fremstilleren anseelse og læsernes uddannelse. En frihed for censur man ikke finder i annoncebårne medier. På netuni.dk kunne jeg kalde mp3-byttetjenesten Napster for Napster og jeg måtte underbygge mine pointer med eksempler fra den virkelige verden. Det måtte jeg ikke altid i Alt om DATA.
Jeg ønskede også at gå netuni.dk-vejen for af egen erfaring at kunne fortælle unge mennesker at man kan lave en godt magasin på nettet. Man kan bare ikke leve af det. Hvad var de artikler, der på Alt om DATA havde tjent mig op mod en million danske kroner værd på nettet? Tæt på ingenting. netuni.dk blev dermed endnu en måde at understrege det tossede i megen snak om "Den ny økonomi" og "Internet-revolutionen".
I praksis sker ændringerne meget meget langsomt. Lige nu er der koldt uden for papiret. Og lunt som aldrig før på papiret, der kan betale for så meget mere talent og hårdt arbejde.

Februar 2002 <

Det er stadig koldt uden for papiret. Til gengæld er der blevet lidt koldere på papiret.

Denne artikel blev oprindeligt skrevet til Politikens Internet-tillæg. Det er lukket nu.

Alle de papirredaktioner jeg nogensinde har vitaliseret har problemer. Se bare under månedsmagasiner hos Dansk Oplagskontrol [Wayback-link].

Jeg har her på vertikal.dk sammen med Martin bygget et meget bedre publiceringssystem end det på netuni.dk.

På vertikal.dk får vi rent faktisk også kunder ud af vores publiceringsanstrengelser.

Det er ikke sådan at én ny artikel giver én ny kunde. Men for så vidt artiklerne trækker kunder til og underbygger vores ekspertise er der vel cirka en ny kunde for hver 5 artikler vi publicerer. Så vi takker himlen for alle vores allerede betalte artikler.