Virtuel ytringsfrihed

Det er svært at håndhæve danske speciallove internationalt. Heldigvis.

I Danmark har vi ytringsfrihed. Det betyder at vi kan sige lige hvad vi mener... forudsat naturligvis at vi ikke mener noget af det vi ikke må sige.

Det kunne lyde svært, men det er sjældent noget problem i det daglige. Det er faktisk kun syge og onde individer der kan finde på at misbruge deres ytringsfrihed til at sige lige hvad de har lyst til. Ordentlige mennesker vil aldrig få problemer med ordensmagten på dette område.

Nogle ytringer er altså tilladte, andre forbudte. Det skifter lidt hvad der er forbudt og hvad der ikke er forbudt. Pornografi faldt ud af loven i 1967, og Seksuel Orientering kom ind i 1989. Hvad den næste ændring i den danske lovgivning bliver, er det lidt svært at finde ud af.

Ytringsfrihed er også et internationalt anliggende. FN forsøger at indføre en verdensstandard (ISO?), der fortæller hvad det skal være mennesker tilladt at ytre, og hvad der ikke må siges. Den revideres lige som den danske også en gang imellem. For øjeblikket er det noget med at man godt må kritisere samfundet uden at skulle straffes, og noget med at man ikke må sige grimme ting om (andre) folks race, kultur eller religion.

Praksis <

Det her med at have ytringsfrihed skal ikke misforstås. Vi taler naturligvis om frihed under ansvar. Og fremkommer man med uansvarlige ytringer om HM Dronning Margrethe eller Profeten og præstestyret i Iran, må man naturligvis også tage følgerne.

Nationalt er der for det meste udførlig lovgivning og præcedens for hvordan man behandler tanke- og taleforbrydelser. Men når forbrydelserne bliver internationale bliver tingene mere spegede.

Tyskerne bryder sig f.eks. ikke om at den gamle nazist Thies Christoffersen sidder i Danmark og spreder information, der er forbudt efter tysk lov, til Tyskland. De vil gerne have ham udleveret, så de kan give ham en stor endefuld. Men de har det problem at Thies' misgerninger ikke er forbudte ved dansk lov, og danskerne derfor ikke vil udlevere ham til retsforfølgelse. Tyskerne har reageret med resignation.

Langt mere effektive er man i Iran. Godt nok er Salman Rushdie ikke blevet henrettet endnu, men der er da blevet myrdet nogle forlæggere og oversættere af hans bog De Sataniske Vers, en meget effektivt metode, der samtidig har en fortrinlig præventiv effekt. Det betyder dog ikke at man automatisk i vesten vil ændre praksis og i fremtiden løse problemer omkring ytringsfrihed a la Khomeini.

Medmindre EU finder på at harmonisere også på dette område, vil tingene i den vestlige verden nok fortsætte som de gør. Det vil sige at den stat hvis love om forbudte ytringer er blevet brudt, vil koncentrere sig mest om at straffe dem der videreformidler den forbudte ytring inden for landets grænser, og droppe tanken om at give forbryderen den store endefuld. At sidde og finde ud af hvordan man harmoniserer regler for forbudte/tilladte ytringer indenfor EU er naturligvis kongelig underholdning og god beskæftigelsesterapi for embedsmænd der ikke ved hvad de ellers skal tage sig til. Det vil være noget af en udfordring at harmonisere den danske bøsseparagraf med den engelske lov mod "positiv fremstilling af homoseksualitet i bøger henvendt til unge". Men skulle det lykkes er der endnu et problem for geschæftige lovgivere. Virtuel ytringsfrihed.

Virtuel ytringsfrihed <

Aviser, magasiner, radio, tv osv. har den fordel for statsmagten, at de er nationalt funderede og omgivet af tyk lovgivning. Skulle der smutte en forbuden ytring ind i f.eks. Alt om Data, er der helt klare regler for hvem der skal have enden på komedie. Anderledes er det på vores BBS. Der har vi en sys-op. Han er flink, men han er ikke ansvarshavende.

Så vidt vides er der endnu ingen sys-op der er blevet idømt bøder for at have drevet et BBS, hvor der er blevet sagt slette ting om diverse minoriteter. Lovgivningen giver dog stadig mulighed for at dømme den bruger af BBS'et der har sagt for budte ting...Men for at få ham dømt skal det bevises at han virkelig har sagt det, og her gælder en tilfældig ascii-fil ikke som bevismateriale i retten. Og så kræver det naturligvis også en anmelder af tanke- og taleforbrydelsen. Og det er stadig de færreste BBS-brugere der tørster efter at bringe staten ind for at regulere og lovgive og bestemme og dømme på et område den indtil videre har overset.

Men er lovgivningen løs nationalt, bliver den omtrent ikke-eksisterende når vi bevæger os ud på internationale computernetværk som Fidonet og Usenet. Lovgivningen er ikke lagt an på at man skriver til en samling harddiske rundt omkring i hele verden. En artikel postet til Nettet kan udmærket være tilladt i det meste af verden og strafbar i Danmark. Den kan modsat også være tilladt i Danmark men strafbar i en del af verden. Der er så vidt vides heller ikke nogen der i Danmark er blevet hevet i retten for at have sagt noget grimt på Nettet, og det giver jo plads til lidt spekulation. - Altså spekulation for os her. Ikke for nogle af de væmmelige arbejdssultne jurister og administratorer der ikke ved hvad de skal få tiden til at gå med, og kun spekulerer i at lave ulykker.

Et tankeeksperiment <

Bruger X sætter sig ned og skriver et lille oprob, der hadsk hetzer mod alle de minoriteter og institutioner der beskyttes i dansk lov, men som den amerikanske lovgivning samtidig er helt og aldeles ligeglad med. Godt. Han gør det naturligvis så overbevisende at alle er overbevist om at han mener det alvor ligt, og allerede har søgt om iværksætterydelse til et par koncentrationslejre. Artiklen er på engelsk og spredes til hele verden. En til formålet indkaldt indigneret pædagog forestår anmeldelsen til politiet. Scenen er sat. Vi går derefter ud fra at det danske samfund er ude på at give ham en dom med til hørende bøde for hans ilgerning, og ikke bare nøjes med at afskære ham muligheden for at ytre sig. Vil de kunne gøre det?

Det er svært at sige. Bruger X er dansk statsborger, men siger han tingene i et andet land er den danske lov uvedkommende. Og nu siger han det i Netland; et ikke-nationalt land - hvor bagvendt det så end lyder.

Netland er dog ikke mere ikke-nationalt end at computerne og telefonledningerne det eksisterer på stadig befinder sig indenfor diverse nationalstaters grænser. Ligeledes vil ind byggerne i Netland også være statsborgere et eller andet sted. Der er altså tale om at Bruger X, misdæderen, befinder sig i et eller andet land når han begår sin rædselsgerning, og at denne rædselsgerning bliver spredt fra en computer, der også står i et land.

Så lang tid han sidder i Danmark og skriver fra en dansk computer gætter jeg på at overmagten vil føle sig ret sikre på at sagen kan køres ved en dansk domstol. Men så snart han ændrer bare et parameter, og f.eks. poster oprobet fra en amerikansk computer, er der ikke den store hjælp at hente i lovbøgerne. Om artiklen postes fra en amerikansk eller en dansk computer ændrer ikke det mindste på hverken indhold eller distribution. Det kan så være at retten vælger at overse at den amerikansk computer der fik det forbudte budskab først. Men Bruger X er en snedig rad, og tager flyvebåden til Sverige, og kobler sig op til føromtalte amerikanske computer derfra. Nu må det blive svært for domstolene at få ham dømt efter dansk lov. Og det bliver nok heller ikke efter svensk lov. Og han har intet forbudt gjort ifølge amerikansk lov. Den indignerede anmelder af forbrydelsen må vente på at loven bliver udbygget.

Netland er stadig et ungt land. Når en artikel postes globalt bekymrer ingen sig om at se 60 landes straffelove igennem for at finde ud af om de ved at poste kommer til at begå en forbry delse et eller andet sted. Man poster bare. Sys-op'erne på de mange computere bryder sig også sjældent om at skulle gennemgå alle de nyheder de modtager for at se om lokale love er blevet brudt. Og så længe der ikke kommer politianmeldelser og for megen opmærksomhed omkring den store frihed i Netland, kommer der nok ikke nogen for at begrænse den.

Så lad os allesammen holde det hemmeligt. Hold det vilde vesten vildt.

Thies Christoffersen er død. Khomeini er død. Bo Warming prøvede ytringsfrihedens grænser af i Danmark og blev dømt. I Danmark. Dmitri Sklyarov lavede et program i Rusland, der var tilladt at lave i Rusland. I USA var det måske ikke tilladt. Han blev anholdt, da han tog til USA. Men de historier må vente.

Indtil videre er her en fin artikel af Henrik Palle om ytringsfriheden, bibliotekerne og folkeoplysningen. [Wayback-link]