Elektroniske nyhedsbreve

Elektroniske nyhedsbreve - indhold og teknik

Denne præsentation fortæller kort om brugen af elektroniske nyhedsbreve. Den fokuserer på følgende områder:

  • Teknik. Mailinglistesystemer, programmer, CMS'er, arkiver, html vs. tekst
  • Håndtering. Til- og framelding, automatik, selvbetjening
  • Indhold. Opbygning, skrivning, redigering
  • Effekt. Nyhedsbreve som en kommerciel aktivitet, måling på brugen
  • Start: Hvad et elektronisk nyhedsbrev er <

  • Tekstbesked
  • Sendes via email
  • Een afsender, mange modtagere
  • Modtagerne har abonnement
  • Ingen dialog

    Dette skal især ses til forskel fra mailinglister hvor alle deltagere kan bidrage
  • Teknik: Valg af software <

  • Egenudviklet system til egen server eller webhotel
  • Købesoftware til egen server eller webhotel
  • Listservere a la majordomo
  • Tredjepart, der leverer tjenesten via nettet
  • Teknik: Hjemmelavet <

    Hjemmelavet software er programmeret specifikt til formålet og den aktuelle hjemmeside, virksomhed, CMS-system og så videre.

    Fordele
  • Nøje tilrettet
  • Fleksibelt
  • Med udviklingsmuligheder

    Ulemper
  • Dyrt
  • Tekniktungt
  • Potentielt fejlbehæftet
  •  

     

     

     

    Teknik: Købesoftware <

    Købesoftware er standardprodukter, der kan være en løststående løsning eller integreret med for eksempel et CMS-system i modulform.
    Bemærk at der også findes "gratis købesoftware" for eksempel Open Source-systemer.

    Fordele
  • Efterprøvet
  • Dokumenteret
  • Vedligeholdes af andre

    Ulemper
  • Dyrt
  • Ufleksibelt
  • Afhængighedsskabende

    Eksempler:
    Synkron (del af CMS) [Wayback-link]
    PHP-baseret system [Wayback-link]
    Blandede bolsjer hos Google [Wayback-link]
  • Teknik: Listservere <

    Listserverprogrammer som majordomo er tilgængelige som standardløsninger på mange webhoteller, og kan desuden hentes på nettet gratis eller for en moderat betaling

    Fordele
  • Meget stabilt og gennemprøvet
  • Billigt eller endog gratis
  • Skalérbart
  • Flytbart

    Ulemper
  • Tekniktungt
  • Svært at integrere
  • Komplekst at konfigurere
  • Ikke så brugervenligt

    Eksempler
    Majordomo [Wayback-link]

  • Teknik: Nettjenester <

    Nettjenester er bygget og drevet af firmaer, der specialicerer sig i denne form for service. De betjenes via nettet - både af brugere og administratorer - og kan normalt integreres med eksisterende løsninger

    Fordele
  • Vedligeholdes af andre
  • Drives af andre
  • Holdes opdateret
  • Ofte mange faciliteter

    Ulemper
  • Dyrt
  • Ufleksibelt
  • Afhængighedsskabende

    Eksempler:
    eNyhedsbrev [Wayback-link]
    1-1list [Wayback-link]
    EWayDirect [Wayback-link]
  • Teknik: CMS-systemer <

    Hvis man bruger et CMS-system (redigerings/publiceringssystem) bør man absolut tilstræbe en integration med dette system.

    Tingene bør kun skrives én gang, og
    • skrivning og redigering
    • arkivering
    • publicering på hjemmeside
    • udsendelse som mail
    og så videre bør synkroniseres ét sted.

    Hvor fromt dette ønske end måtte være, er det desværre ikke altid nemt at opfylde. Mange CMS'er tilbyder nyhedsbrevsmoduler men man skal være vågen, for de er af og til helt separate funktioner, som ikke er integreret med publiceringen.

    Teknik: RSS <

    RSS — også kendt som webfeed eller newsfeed - er en anden måde at sende opdateringer ud på.

    Det kræver et særligt program — en newsreader — men mange bruger det.

    Det er nemt og hurtigt at lægge ind på en CMS-baseret side.
    Det er nemt at integrere i en anden hjemmeside (syndikering).

    Vertikal har også RSS

    Teknik: HTML skaber muligheder <

    HTML-formatering kan skabe et flot nyhedsbrev, som rummer mulighed for
    • Layout
    • Billeder
    • Skriftvalg
    • Spalter
    • Formularer
    • Intern navigation
    • og meget mere.

    Teknik: HTML skaber problemer <

    Men selv om HTML kan virke besnærende, så skal man fare med lempe. HTML-mails virker i store træk kun i det mailprogram, som de er skrevet i eller til.
    Der er andre mailprogrammer derude end Outlook
    • web-baserede mailsystemer som Hotmail, JubiiMail mv.
    • alternative programmer som Eudora, Pegasus
    • samt helt specielle programmer som Novell GroupWise, der for eksempel bruges mange steder i det offentlige.

    Onkel Jakob anbefaler dog ikke desto mindre HTML i nyhedsbreve [Wayback-link].

    Teknik: Arkiver <

    Man bør altid have et arkiv af sine udsendte nyhedsbreve. Det tjener to formål:
    • At gemme indholdet af nyhedsbrevene som en del af hjemmesiden
    • At vise interesserede hvad nyhedsbrevene indeholder

    Arkiveringen bør ske automatisk, men dette er desværre sjældent tilfældet. Mange gange må det overføres manuelt til for eksempel et CMS.

    Håndtering: Gyldne regler <

    • Forklar modtagerne præcis hvad det kan forvente, for eksempel med et arkiv
    • Frivilligt abonnement - tegn aldrig nogen uden samtykke
    • Nem til- og framelding - og tilmelding igen
    • Overdriv ikke

    Læs markedsføringslovens paragraf 6a [Wayback-link], der handler om den slags. Den forbyder reelt spam i Danmark.

    Håndtering: Til og framelding <

    Jo lettere det er, desto større goodwill.

    Tilmelding sker med en email, der indtastes på hjemmesiden. Hav tilmeldingen på forsiden, suppleret med et link til en særlig nyhedsbrevsside med flere detaljer, link til arkiv mv.

    Frameldelse skal kunne ske
    • samme sted
    • ved et individuelt link i nyhedsbrevet
    • ved at besvare et udsendt nyhedsbrev på en særlig måde

    Der bør ikke være krav om
    • registrering
    • login
    • passwords
    • brugernavne

    Til- og framelding sker med en email-adresse og en bekræftelse til denne adresse.

    Håndtering: Bekræftelser <

    Alle former for til- og framelding — undtaget måske listserver-stilen "unsubscribe nyhedsbrev" — bør kun effektueres efter en bekræftelse via email.

    Det sikrer mod misbrug.

    Det kan dog give problemer med mennesker, der skifter email-adresse.

    Form og indhold: En kort en lang <

    Der er to grundlæggende former:
    • kort med links
    • langt og selvbærende

    Form og indhold: Det korte <

    Det korte nyhedsbrev er i bund og grund en appetitvækker, som skal få læserne til at klikke sig ind på nettet og læse videre.

    Det korte nyhedsbrev er en trafikskaber, der trækker folk til hjemmesiden, og ikke har meget værdi i sig selv.

    Form og indhold: Det korte - eksempel <

    Onkel Jakobs nyhedsbrev er et klassisk kort nyhedsbrev, som i sin form er nærmest asketisk.

    Form og indhold: Det korte - eksempel II <

    Told & Skats nyhedsbrev er et drømmeeksempel på, hvordan det skal gøres.

    Klare meldinger, what's in it for me, tydelig motivering, tydelig afsender, overskueligt og med kun ét link.

    En rendyrket trafikskaber

    Form og indhold: Det lange <

    Det lange nyhedsbrev kan læses uafhængigt af nettet — selv om det i visse tilfælde, som for eksempel det viste næppe ville være så udbytterigt.

    Det lange rummer en oversigt i indledningen og derefter en række afsnit. Der er meget tekst, og det tager tid at læse.

    Det lange nyhedsbrev er en formidler, der rummer indhold og kan arkiveres og søges lokalt.

    Form og indhold: Det lange - eksempel <

    Jubii's nyhedsbrev om IT er et eksempel på et langt nyhedsbrev, som rummer meget tekst, utallige links og masser af annoncer.

    Det tager tid at læse, men er også et helt lokalt arkiv over alle sine emner. Man kan altså gemme det i sit postprogram, og derefter søge i emnerne på sin egen maskine.

    Form og indhold: Det lange, eksempel II <

    Dette nyhedsbrev findes ikke mere, men var kendetegnet ved en god længde, en causerende og meget personlig tone kombineret med fagligt særdeles godt indhold.

    Formålet var tydeligvis at drage læseren ind i teksten og skabe et engagement og en samhørighed. Og det lykkedes.

    Form og indhold: Hårdt arbejde <

    Uanset om man sender den lange eller den korte udgave ud til læserne, så er det hårdt arbejde at skrive et nyhedsbrev.

    Det er vigtigt at man gør sig klart hvad det er for et medie, man skriver til, og ikke forfalder til gamle skrivevaner fra papir — eller hjemmesider for den sags skyld.

    Man bør ikke falde for fristelsen til at klippe og klistre fra en hjemmeside. Indholdet kan være det samme, men teksten bør gennemgås og tilpasses formatet.

    Form og indhold: Samling og samarbejde <

    For mange brugere er nyhedsbrevet en service, som sparer dem for at lede efter det, de har brug for.

    Hjælp dem med at få overblik.

    Saml vigtig information om
    • hjemmesiden
    • produkter
    • markedet
    • nyheder

    Vær ikke bange for at nævne konkurrenterne. Det skaber goodwill.

    ...eller hvad med måske at samarbejde med konkurrenterne?

    Form og indhold: Skriv til nyhedsbreve <

    • Teksten bør være letlæst
    • Sætningerne bør ikke være for lange
    • Vær gavmild med mellemslag, skillelinier og overskrifter
    • Brug kortfattede lister
    • Hav altid en indledning eller indholdsfortegnelse i lange nyhedsbreve
    • Vær forsigtig med tabulerede opstillinger
    • Indsæt links som http:// og brug tinyurl.com [Wayback-link] eller et tilsvarende eget system til de rigtigt lange
    • Send altid en test til dig selv eller et par forsøgskaniner før det ryger ud til listen

    Form og indhold: Emne <

    Atter må Onkel Jakob stå model. Hans emner (subject:) er klassiske, korte og meget informative, skrevet for at få folk til at læse videre:

    Alertbox: Deep Linking is Good Linking
    Alertbox: Intranet Usability - The Trillion-Dollar Question
    Alertbox: Convincing Clients to Pay for Usability
    Alertbox: Usability For $200

    Form og indhold: Emne II <

    Lad det fremgå af emnet
    • Hvem der er afsender
    • Hvad er indholdet
    • Hvad får læseren ud af at læse nyhedsbrevet

    Ikke
    Käthes nyhedsbrev #10, 12 juni 2003

    Men
    Skater-Käthe #10: Bliv bedre til at køre baglæns

    Eller
    Skater-Käthe: Kør baglæns - nye inline-modeller - messe i Herning

    Form og indhold: Individualisering <

    Nyhedsbrevet kan individualiseres. Brugeren kan selv vælge eller systemet kan tage nogle beslutninger
    • Direkte framelding ved link
    • Valgfrit format - HTML eller ej
    • Valgfrit indhold sammensat efter interesse for eksempel ud fra kategorier
    • Valgfri frekvens - dagligt, ugentligt, kun opdateringer
    • Personlige "FDB-links" i nyhedsbrevet

    Form og indhold: Individualisering II <

    Overdriv ikke mulighederne for at brugerne kan skabe deres eget nyhedsbrev. Det er dyrt at udvikle og ressourcekrævende at skrive til og styre.

    ...og generelt benytter meget få brugere sig af sådanne muligheder.

    Men er
    • stoffet omfattende
    • frekvensen høj
    • abonnementstallet stort
    så er det en overvejelse værd

    Folkekirkens Nødhjælp [Wayback-link] har et nyhedsbrevssystem, der kan individualiseres.

    Form og indhold: Frekvens <

    Frekvensen afhænger af publikum og stoffets karakter

    Den generelle regel er:
    Jo større publikum desto oftere kan man sende.
    • Den lille hjemmeside kan sende påmindelser månedligt
    • Det mellemstore firma eller organisationen kan sende opdateringer ugentligt
    • Det helt store medie kan sende nyheder hver dag


    Undervisningsministeriet [Wayback-link] sender lidt mere end en gang om måneden og har oven i købet et rigtigt godt arkiv

    ComputerWorld [Wayback-link] sender mail ud to gange om dagen, men deres publikum er lidt forenklet også fagligt interesserede nørder, der er online hele tiden.

    Form og indhold: Regelmæssighed <

    Hvorvidt man skal sende nyhedsbrevet regelmæssigt må afhænge af stoffets karakter og mængde - og i den virkelige verden om man har ressourcer til at producere nyhedsbrevet med den ønskede frekvens.

    Hellere sende godt og uregelmæssigt end halvkedeligt og jævnligt.

    Effekt: Billig markedsføring <

    Et simpelt, regelmæssigt nyhedsbrev er formodentlig den billigste form for markedsføring man kan lave for en hjemmeside.

    Det skaber
    • opmærksomhed
    • goodwill
    • trafik

    Og tænk bare: modtagerne beder selv om reklamen!

    Og husk lige på at billigt er billigt i forhold til udbyttet. Der skal stadig ofres ressourcer på at drive og skrive det!

    For nogle hjemmesider kan det endda skabe indtægter.

    ComputerWorld [Wayback-link] tjente en overgang mere på annoncer i nyhedsbrevet en på annoncer i det trykte medie. Og det til trods for at de ikke har noget arkiv og ret beset bare sender en bid tekst fra hjemmesiden ud med et link.

    Effekt: Annoncer <

    Hvis man er et medie, er annoncer i nyhedsbreve en potentielt stor indtægtskilde, der ikke må negligeres.

    Andre kan også have glæde af annoncer, for eksempel fra samarbejdspartnere eller kunder.

    Annoncer i nyhedsbreve er ofte mere effektive end bannerannoncer.

    Effekt: Målinger <

    Hvordan måler man så effekten af et nyhedsbrev?

    I de grove træk ser man på
    • udviklingen i abonnenter
    • udviklingen i trafik på hjemmesiden
    • respons på konkrete aktiviteter udbudt i nyhedsbrevet
    • Hvor mange der viderebringer ens historier.

    Vil man vide mere skal man se på:
    • hvad de klikker på

    Effekt: Klik <

    Man kan meget præcist se, hvad brugerne interesserer sig for og læser, ved at se hvilke links de klikker på i mailen.

    Interne links kan tælles i for eksempel CMS-systemet eller statistikken.

    Eksterne links tæller man ved at lave en katapult, der tæller og sender brugerne videre til destinationen.
    Dette er en katapult [Wayback-link]. Hold musen hen over for at se tælleren. Klik og prøv igen. Hver gang der klikkes på den tæller den frem.

    Vil man virkelig kende detaljer, kan man inkorporere en individuel kode i linket — et "FDB-link". Så kan hver brugers adfærd analyseres.

    Effekt: Analyse <

    Måleresultater er ikke meget værd uden analyse, og det er ikke opsamlingen, der er krævende, det er den efterfølgende bearbejdning.

    Der er ingen grund til at skabe et lager af adfærdsdata, hvis ikke man bruger dem i videreudviklingen af nyhedsbrevet.

    Slut: Hvad et elektronisk nyhedsbrev er <

    Et elektronisk nyhedsbrev er:
    • En billig og effektiv måde at nå mange læsere eller kunder på og skabe trafik på en hjemmeside eller interesse omkring produkter og aktiviteter.
    • En særlig medieform der skal tages særdeles alvorligt og ofres opmærksomhed i såvel udformning og indhold som håndtering af abonnenterne

    Læs mere <

    Hvis du ikke kan deltage men alligevel gerne vil vide lidt om nyhedsbreve har jeg skrevet en artikel med råd om nyhedsbreve på Vertikal.dk

    Onkel Jakob har selvfølgelig også skrevet om nyhedsbreve [Wayback-link].

    Danske Jesper Kjærgaard har flere gode artikler om elektroniske nyhedsbreve [Wayback-link].

    En lang og god gennemgang af overvejelser omkring elektroniske nyhedsbreve [Wayback-link] af Carolyn Kotlas, redaktør, CIT Infobits.

    Om HTML eller ej [Wayback-link] fra SitePoint

    Er man mere til papir, så er der titlen "Poor Richards Email Publishing [Wayback-link]" af Chris Pirillo, som anbefales af kendere som det bedste på området.

    Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende