De ny webpubliceringsværktøjer

I sommeren 1999 fik vi de første gode webtjenester til webpublicering. Væk med det ækle desktopsoftware.

Denne artikel er skrevet august 1999, handler om datidens webpubliceringsmæssige nybrud og har mestendels historisk interesse. Den korte konklusion er, at Steven igen havde et scoop og at artiklen igen holder flere år efter. Nok blær.

Her er Netop nu i Netland fra Alt om DATA 10/99 - uden billeder og smidt på med en skovl. Den skal nok blive pænere, når du har hjulpet mig til at tjene penge nok til at sidde og pudse gamle fjer.

Webpubliceringsværktøjer <

At opdatere hjemmeside er for de fleste noget med at starte en bestemt pc op, starte et bestemt (hjemmeside)redigeringsprogram op, starte et bestemt grafikprogram op, starte et bestemt ftp-program op...og så foretage et par småændringer. Koble op. Logge sig ind. Finde de rigtige kataloger. Uploade.

Det er forholdsvis meget arbejde for et lille udkomme, og en af grundene til at så få hjemmesideejere opdaterer deres hjemmeside så meget som de egentlig ønsker.

Men heldigvis er Mester Greenspun (se AOD 12/98 [Wayback-link]) ikke længere ene om at levere fortræffelige gratistjenester til www-udgivere.

Her ser vi på tre stykker software/net.tjenester, der kan spare tid og besvær.

Opslagstavle <

http://www.eboard.com

Det er alt for svært at lave hjemmesider.

Mange nybegyndere står opgivende overfor projektet.

"Skal jeg virkelig til at lære at bruge ny software? Skal jeg lære at bruge et www-designprogram? Eller skal jeg lære HTML? Skal jeg pludselig til at designe og formidle godt? Skal jeg også betale for det? Er det ikke lidt meget at bede om?".

Og jo. Det er det.

Resultatet er også derefter. Ser man på den danske bestand af private hjemmesider ( - 21.000 ved redaktionens slutning) med kvalitetsbrille 1089 er 15% pæne og umiddelbart brugbare, 48% er gyselige og 70% er dårligt opdaterede.

Fordi det er sådan et helvedes hyr at skrive og opdatere hjemmesider.

Heldigvis er Eboard kommet til.

Eboard

Eboard er en elektronisk opslagstavle på www.

Det eneste software man behøver, er en almindelig browser.

Den eneste basisviden om informationsdesign og brugervenlighed man behøver, er kendskab til hvordan opslagstavler fungerer. Og det gør alle. Opslagstavler finder man i firmaer, på skoler, i supermarkeder og på køleskabe.

Det eneste spørgsmål man behøver at kunne besvare i forbindelse med en ny notes placering på opslagstavlen er: "Skal den nye note føjes til før eller efter de allerede eksisterende?"

Og det eneste muligheder man får med de allerede eksisterende noter er enten at slette eller redigere dem.

Det er i sandhed lette valg.

Udformning af noter

Eboards noter er også meget enkel at skrive.

De består af en titel, noget tekst og eventuelt et billede. Og når man har lavet dem, kan man vælge at knytte et kommentarsystem til.

Man kan lave en note, der hedder "Se min nye frisure" og så indsamle kommentarer fra de forbipasserende.

Deres kommentarer vil alle være at finde lige under billedet af den nye frisure.

Med et lidt uheldigt ordvalg har Eboards bagmænd kaldt kommentarsystemet for chat, men det er så en mindre skønhedsfejl på en ellers fremragende tjeneste.

Kan det så bruges til noget?

Yderst brugbart

Ja! Endelig kan folk, der ikke gider sætte sig ind i HTML, hjemmesidestrikkeprogrammer, upload til server og alt det andet tids- og evnekrævende arbejde, lave en egen hjemmeside. En side der er meget let at overskue og navigere på. En side der kan vedligeholdes fra en hvilken som helst Internet-forbunden computer, hvor som helst på Jorden.

Og Eboard går meget videre end hvad man nogensinde kunne håbe på fra GeoCities eller Get2net.

Man kan uden de mindste problemer invitere andre mennesker til at redigere siden (opslagstavlen) med sig.

En familie kan vedligeholde sin egen hjemmeside på Eboard og selv de 7-årige og 70-årige kan finde ud af det.

På en almindelig hjemmeside ville det kræve uddeling af passwords og en træls, uendelig og næsten umulig læreproces.

For dér skal alle lære at sende post til alle de andre, der også redigerer siden og sige "Jeg redigerer lige index.htm - hold nallerne væk indtil jeg poster igen." Ellers risikerer man at Onkel Anders springer fra projektet når Moster Oda for anden gang i træk overskriver hans index.htm to timer efter, at den er lagt op.

Med Eboard er der meget lette muligheder for at samarbejde, og der er versionskontrol.

Virtuelle familieopslagstavler

Brugervenligheden betyder også noget for kvaliteten af indholdet.

En af verdens mange sande sætninger lyder "Ingen medbestemmelse, ingen entusiasme". Det gælder på arbejde, i hjemmene, i det politiske liv og på indkøbsturen. Mennesker skal føle at de er en del af noget, før de gider engagere sig i det.

Man kan som familiens lysende får godt sidde og redigere en hjemmeside med adresser og telefonnumre på alle i familien og komme med sjove nyheder og billeder. Det er meget nyttigt i geografisk spredte familier.

Men kan Onkel Anders og nevø Lars ikke selv gøre noget ved siden - er de kun publikum - mister de interesen. De læser ikke siden og glemmer at sende nye telefonnumre til ham, der vedligeholder siden.

På Eboards, hvor enhver kan poste en ny vittighed, et nyt billede eller på anden måde sludre lidt, kan entusiasmen snildt risikere at blive større.

Det samme gælder i firmaer hvor man er på nippet til at kaste 70000 kroner ud på et eller andet forkromet stykke intranetsoftware, der kan mere end nogen nogensinde vil bruge. Eboards kan indeholde telefonlister, e-postadresser og projektlapper som alle involverede kan føje til.

Så ud over at være en opslagstavle, er Eboards også en meget enkel måde at samarbejde www'sk på.

Eboards føjer sig også ganske fint til allerede eksisterende hjemmesider. Er man overmåde tilfreds med sin Ballerup Command&Conquer-side, kan man lade den bestå. Men så bare linke videre til Eboards' interaktive slaraffenland.

De emenopdelte og smarte opslagstavler er langt bedre og har langt flere muligheder end de triste og nært ubrugelige gæstebøger folk i årevis har klasket på deres sider.

Sikkerhed

Man kan beskytte sine Eboards mod nysgerrige øjne med en adgangskode. Kender man ikke koden får man ikke adgang til at læse hvad der står på opslagstavlen.

Man kan også beskytte dem mod overivrige fingre. Har man ikke skrive-adgangskoden får man ikke anden adgang til at skrive på noter, end der hvor noteforfatteren giver mulighed for at man kan kommentere.

Som skaber af en opslagstavle bestemmer man selv helt og aldeles hvor meget den skal beskyttes, og hvem der skal have hvilke adgangskoder.

Man kan altså med Eboards være alt fra meget privat og restriktiv til meget åben og tillidsfuld. Man bestemmer selv hvem man giver de forskellige passwords til.

Sammenfatning

Eboards er på mange måder både sjovere og mere brugbar end de hjemmesider man kan sammensætte på steder som Homestead.com eller hive ud af en Frontpage-skabelon.

De er enkle at designe, enkle at bruge og giver mulighed for en masse interaktivitet.

Dertil kan de bruges fra alle computere. Man kan opdatere dem alle steder fra. Ikke noget krav om en 10 Mb Frontpage-installation her. Og så koster de ikke brugeren noget. Annoncørernes kunder og/eller investorer betaler gildet.

Er der en hage ved Eboards, er det, at man ikke kan tage dem med sig. Bliver man en dag træt af dem, og vil publicere informationerne på en anden platform, f. eks. en konkurrent til Eboard, er der kun den hårde vej: gem det hele manuelt.

Det til trods, er det en meget nyttig tjeneste, der her pludselig er sprunget frem på Nettet.

Logbog <

http://www.blogger.com

Det er ikke kun skibskaptajner, der fører logbøger - små bøger hvori dagens hændelser på skibet nedskrives. Det er også ved at blive på mode blandt mange af Nettets skribenter.

Fordi de både er lette at skrive og lette at læse.

Webloggens fordele

Det er ikke helt let at skrive en artikel om Eboards. Man skal have en begyndelse, en afslutning, fine pointer, et vist flow i teksten. Det tager kort sagt mange timer.

Det er meget lettere at kommentere og/eller resumere dem.

"I det nye Alt om DATA [http://www.aod.dk/aod/1099/nnin.htm] er der en artikel om Eboards [http://www.eboards.com], www-opslagstavler for alle. De er smartere end så mange hjemmesider. De er meget lettere i brug og giver muligheder for samarbejde. Jeg tror at det kan betale sig for alle at tjekke dem."

Sådan. Skrevet på et minut. Og eftersom formatet på en weblog er fast med dato som overskrift efterfulgt af dagens tanker/hændelser/kommentarer i tilfældig rækkefølge tager publiceringsdelen også kun et minut. Med en weblog skal man ikke til at finde på et nyt filnavn til den nye artikel/kommentar og begynde at linke til den fra oversigtssider. Den kommer bare ind øverst i webloggen under dags dato. Det er så let at de fleste weblogskrivere har automatiseret det.

Set fra Ballebjerg

En anden af webloggens fordele er dens forankring i en bestemt person.

Er føreren af webloggen bare en nogenlunde habil person, kan man regne med at han finder de mest interessante nyheder til en og også kan give dem nogle mere fornuftige kommentarer med på vejen end det er lykkedes for artiklens skribenter.

Al respekt for daglige IT-nyheder, men det er ikke en disciplin der løber over med vittige og kloge kommentarer. For leverandører af daglige IT-nyheder drejer det sig mere om at levere den aftalte mængde nyheder til den aftalte tid så ComputerWorld, Hotwired, ComOn eller hvad de nu hedder (http://www.aod.dk/aod/0299/nnin.htm) kan bringe det antal daglige nyheder deres forretningsmodel kræver.

Gode Weblog-førere kan skille skidt fra kanel og henvende sig til smallere læsergrupper end de store nyhedsudsalg.

Gode Weblogs er også hurtigere at læse - en stor kvalitet på Nettet. Det tager 5 minutter at læse Alt om DATA-artiklen om Eboards mens weblog-notatet kan læses på 5 sekunder.

Typerne

Det er mange forskellige mennesker der fører weblogs. Nogle bruger formatet til en art dagbog, nogle andre bruger det til strøtanker. Det er dog mest udbredt blandt IT-kommentatorer. Fordi IT-kommentatorerne indtil nu har været de eneste med evnerne til at automatisere den alligevel tunge opdateringsproces.

Blogger

Men med Blogger er det blevet muligt for enhver hjemmesideejer at føre en smuk weblog.

Med smuk menes, at det er umuligt for webloggens læsere at se, at det ikke er hjemmesideejeren selv, der har programmeret webloggen.

Ens Blogger-weblog har nemlig præcis samme udseende og URL-start som ens øvrige hjemmesider.

Snedkers hjemmeside ligger på http://snedker.netuni.dk og Snedkers Blogger-weblog ligger passende på http://snedker.netuni.dk/weblog/.

Hvordan kan det nu lade sig gøre?

Jo, i Bloggers registringsfase giver man Blogger.com nøglerne til sin server. Giver dem fuld mulighed for at læse og skrive alt på den. De lover så til gengæld at det eneste de vil gøre er at skrive en Blogger-weblog i det katalog man beder dem om. Og kun når man beder om det.

Det er måske ikke verdens sikreste handel. Men det giver en en fremragende weblog på ingen tid.

Daglig brug

For Blogger er forrygende let i daglig brug.

Man kobler op til http://www.blogger.com og en cookie finder ens weblog-administrationsside frem. Her skriver man så noget tekst ind i et felt og beder om Save to server. Når det er klaret - og det tager som regel 20 sekunder - er webloggen på ens hjemmeside blevet opdateret.

Det er svært at se hvordan det kunne blive lettere.

For nybegyndere vil det måske være lidt svært at vide præcis hvor de skal placere deres weblog. Men opretter man et nyt katalog til den på sin server (f. eks kaldet weblog, meninger eller kommentarer) kan man ikke komme i tvivl om hvor Blogger bør placere webloggen og dens arkiv.

Sætter man så FTP Blog Filename til index.html, default.html, index.shtml, index.php3 eller default.asp er man sikker på at ens læsere vil få serveret webloggen bare de vælger http://hjem.get2net.dk/andersen/kommentarer/).

Og ja, de mere tekniske typer så rigtigt: Blogger ødelægger ikke mulighederne for Server Side Include, Perl, PHP3 eller ASP. Man kan altså på rekordtid føje sin weblog ind i sit eget design og der er heller ingen problemer med at få hverken den aktuelle weblog eller arkivet indekseret af fritekstsøgemaskiner. Det er bare almindelig tekst på ens server.

Begrænsninger

Sine mange kvaliteter til trods er Blogger ikke helt færdigudviklet.

Ved redaktionens slutning var der lidt småfejl på administrationssiderne og det var kun muligt at køre med det irriterende amerikanske tids- og datoformat.

Det er også lidt af et offer at lukke fremmede ind på sin server. Blogger lover naturligvis at de passer godt på ens adgangskode og at man da også bare kan taste den ind idet man gemmer en ny weblog.

Sidste metode er da også mere sikker.

Her er det mindre sandsynligt at en hacker eller utilfreds eks-Blogger medarbejder pludselig får adgang til en masse hjemmekataloger.

Men på den anden side sendes ens ftp-password i klartekst til Blogger og en hacker hos Bloggers Internet-udbyder vil dermed kunne sidde og opsamle adgangskoder til den store guldmedalje.

Har man sin egen server, kan man oprette en ny bruger - Blogger er et godt navn - og så give Blogger meget begrænset adgang til serveren.

Har man ikke sin egen server, kan man oprette en gratis hjemmeside et eller andet sted og så publicere weblog derfra. Det er ikke så pænt. Men det er sikkert.

Blogger vil med tiden tilbyde at publicere folks weblogs. Det vil give grimme URL'er, men sikkerheden vil så være helt i top.

Skal jeg have en weblog?

Det er ikke alle, der har brug for en weblog. Det er først ved et vist antal læsere og ugentlige kvalitetskommentarer at weblogbøger begynder at være mere brugbare end klassiske hjemmesider.

Det meste af det, der foregår i weblogs kunne egentlig ligeså godt foregå på postlister - som er noget lettere for læserne at læse og administrere.

Men der er en grænse for hvor mange postlister folk vil og tør være med på. Og her er en weblog en meget god omgang erstatningskaffe, og måske et skridt på vejen mod den postliste som er den ultimative måde en net.skribent kan henvende sig til sit publikum på.

Vedligehold logbogen via e-post <

http://www.flutterby.com/software/newwwsboy/newwwsboy.html

Newwwsboy er en programsamling til vedligeholdelse af weblogbøger.

Den har nogle fordele: Newwwsboy er sikker, kan konfigureres bedre end Blogger og Newwwsboy giver mulighed for at føje til sin weblog via e-post - ikke noget www-formular her.

Men den har også nogle bagdele: Den kræver at man har sin egen Linux/Unix-server og kan programmere lidt.

E-post über alles

"Jeg skrev Newwwsboy fordi jeg blev ved med at love at opdatere min hjemmeside. Men jeg fik det aldrig gjort. I mellemtiden sendte jeg dog tonsvis af e-post," fortæller Newwwsboys ophavsmand Dan Lyke. "Jeg indså at e-post var min yndlingsbrugerflade og at jeg ville opdatere mine sider meget oftere hvis jeg havde muligheden for at opdatere via e-post".

Mennesker hænger forskelligt sammen og føler forskellige grader af besvær ved Nettets forskellige brugerflader.

En typisk brugers oplevelse af Nettets forskellige input-muligheder ser måske sådan ud:

Send e-post: 200 g besvær.

Find en www-formular og indtast nogle data: 400 g besvær.

Start et redigeringsprogram og et ftp-program: 3 kg besvær.

Leverer man meget tekst til Nettet, er det måske en idé at tvinge input-mulighederne i en retning hvor man ikke skal bære så meget besvær.

Newwwsboy

Newwwsboy tager e-post, formaterer det til HTML og www-publicerer det.

Det kræver noget arbejde bag scenen.

Kører man for eksempel to weblogbøger, en om teknik og en om sjov, skal man oprette to e-postadresser, teknik@minserver.dk og sjov@minserver.dk. Alt sendt til teknik lander så i http://minserver.dk/teknik/ og alt til sjov i http://minserver.dk/sjov/.

Man kan godt pille ved Newwwsboys scripts, så man bare kan skrive Forum: teknik eller Forum: sjov i første linje af et opdateringsbrev. Men så begynder det at tage tid. Det er næsten lettere at oprette e-postadresserne og opdatere Newwwsboy.

Newwwsboy er heller ikke programmeret til at kunne kræve passwords af folk der vil publicere. Enhver kan altså poste til http://minserver.dk/teknik/ ved at skrive til teknik@minserver.dk.

Er det for uhyggelig en tanke, kan man bare vælge en mindre indlysende e-postadresse til publiceringen af de tekniske noter. gerda117@minserver.dk er der næppe nogen, der vil mistænke for at være tekniklistens www-publicist.

I praksis er Newwwsboy let at have med at gøre og nogenlunde let at passe ind sammen med de allerede eksisterende publiceringsmetoder på ens server.

Den kræver ikke databaseadgang eller lignende avanceret. Newwwsboy er en enkel samling scripts, der blot kræver egen e-postadresse og derefter læser og skriver i et par filer.

Skal jeg vælge den?

Newwwsboy er klart mere konfigurerbar og mere sikker end Blogger. Men hvor det tager 30 minutter at sætte Blogger til at drive pæn weblog, tager det snildt 5 timer at få Newwwsboy til at opføre sig helt som man lyster.

Man skal altså www-publicere meget og være meget glad for e-post og sikkerhed for at vælge Newwwsboy.

Og er man så langt, er der andre muligheder.

De fremragende http://e-groups.com (http://www.aod.dk/aod/0998/nnin3hj.htm) www-publicerer postlister, hvis man ønsker det. Det er ikke pænt, men alle kan gøre det, og det er gratis og let.

Mhonarch, http://www.oac.uci.edu/indiv/ehood/mhonarc.html, som de bruger på http://www.sslug.dk/emailarkiv/, www-publicerer også postlister. Mhonarch kan med noget programmering overtales til at fungere som weblog-publiceringsværktøj - men det er heller ikke let.

De to muligheder skulle dog nævnes. Det er de letteste muligheder der ellers eksisterer for at vedligeholde hjemmesider via e-post.

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende