Vi kan også

ComOn er hvad der blev tilbage da det papirbaserede Internetmagasinet ON-line måtte dreje nøglen om. Internetmagasinet ON-line havde hverken læsere eller annoncører nok til at understøtte et liv på papir, og det er blevet alvorligt slanket i ComOns skikkelse.

I praksis forestås det næsten udelukkende af enmands-hæren Karim Pedersen, der udover sin daglige trallen på ComOn også skriver edb-hæfter.

Og han skriver. Flere gange om dagen forlader nyheder hans tastatur og bevæger sig ind i ComOns effektive www-publiceringssystem og senere ud på nyhedspostlisterne. Det er på et år blevt til flere end 2000 artikler.

I praksis forestås det næsten udelukkende af enmands-hæren Karim Pedersen, der udover sin daglige trallen på ComOn også skriver edb-hæfter.

Og han skriver. Flere gange om dagen forlader nyheder hans tastatur og bevæger sig ind i ComOns effektive www-publiceringssystem og senere ud på nyhedspostlisterne. Det er på et år blevt til flere end 2000 artikler.

Men det over 15 år gamle ComputerWorld er mandskabsmæssigt og økonomisk så utrolig mange gange større end ComOn, der ret beset blot er en mand, en server og en aftale med et bannerannoncebureau. Det er imponerende at se hvor forholdsvis hurtigt en ny tjeneste kan æde sig ind på en gammel.

ComOn får dertil en masse Interviews med IT-branchens pinger. De bliver ikke brugt til det store, men det er jo heller ikke formålet med interviews på nyhedshjemmesider. Det vigtigste er at have varen.

Sådan forholder det sig også med IT-nyhederne. Det er vigtigt at have mange og opdatere dem tit. Så tror/føler læseren nemlig, at der er liv på siden.

Heldigvis er det ikke så svært at fylde en nyhedshjemmeside op.

Hvis man tilmelder sig tilstrækkelig mange postlister med pressemeddelelser vil man hver time uvægerligt have en eller anden "nyhed" (læs: journalistisk behandlet pressemeddelelse) man kan sende videre til sine læsere.

De danske nyhedsudspyere på ComputerWorld og ComOn er dog lidt handicappede i forhold til deres engelsksprogede kolleger, da de faktisk bliver nødt til at oversætte pressemeddelelserne før de sender dem videre med stemplet "journalistisk behandlet".

På den anden side er det også et plus, da meddelelserne så som regel bliver en del kortere, end de oprindelige forlæg. Som dansk læser kommer man dermed ikke til at bruge så meget tid på at høre at firma X har lavet en dims og at en rundspørge foretaget af rundspørgefirma Y har vist, at 40% synes noget.

Og så får man mere end anbefalet daglig tilførsel af "Analysebureauet forudser at markedet for [indsæt en betalende kundes produkter] vil være 300% større i år 2003" og "En undersøgelse sponsoret af dem vi ikke vil nævne har vist, at 12% af Internet-brugerne i valget mellem to afkrydsningsfelter har sat kryds i det til venstre".

Man har for eksempel i 20 år vidst, at folk ikke bryder sig om at læse lange tekster på skærmen. Alligevel kan Gud-ved-hvem bestille den nyhed hos et analysebureau, så den midt i december 1998 kan komme øverst på alle metervare-nyhedshjemmesiders spiseseddel. I det meste af verden. ComOn er her ingen undtagelse. De er med hver gang, og man kan dermed trygt lade dem orientere sig.

Som andre nyhedshjemmesider bekymrer de sig heller ikke om at sætte nyhederne ind i en større teoretisk/praktisk sammenhæng. De viser sjældent videre til mere information om emnet, og drager sjældent egne konklusioner.

Deres mål er nået, hvis brugeren en dag sidder derhjemme og siger til sig selv "Jeg bliver dum, kommer bagefter, og bliver dårligere til alt, hvis jeg ikke æder mine 7 pund metervarenyheder hver dag."

Der er så også et sekundært mål, der hedder, at de bliver glade, hvis brugeren lærer noget. Men det nedprioriteres ofte subtilt.

Links på metervarenyhedssider går alt for ofte til et generelt link. En nyhed med at "Forbrugerstyrelsen ADVARER mod noget der TRUER på Nettet" indeholder alt for ofte blot et link til Forbrugerstyrelsens hovedside. Ikke til den specifikke side hvor Forbrugerstyrelsen rent faktisk advarer. Og det er også utrolig sjældent at metervarejournalisten lige tænker "Jamen hov, denne her sag svarer jo meget til denne her gamle sag, der bliver forklaret i alle detaljer her" og lægger et link til den gamle eller udenlandske sag, der ligner den aktuelle sag.

Udeladelsen giver nemlig en mulighed for at få mere interesse for sine nyheder efterhånden som sagen skrider frem. Hvis udfaldet allerede er sandsynliggjort ryger spændingen.

Det er sundt for ComOn, for så bliver tjenesten bedre kendt af flere kunder. ComOn kaprer flere læsere, og stiger dermed i værdi. Læserne vinder også på det. De behøver ikke hver dag at smutte forbi på http://www.comon.dk/ for at se hvilke begivenheder, der kaldes nyheder den dag. De kan skimme overskrifterne før de surfer i en for dem gavnlig retning.

Men med en tilføjelse.

"Nyheder og artikler på e.magazine 🏛️ vil dagligt blive leveret af Internettets egne brugere. Derved bliver e.magazine både innovativt og interaktivt." fortæller bagmand Morten Lund i pressemeddelelsen. Man kan så tilføje: billigt at producere.

Levebrødsskribenter koster en formue, og med den sølle bannerannonceindtægt 95% af de danske hjemmesider kan opvise, er alle interesserede i at få hvem som helst med bare et minimum af talent til at skrive gratis. For jo mere stof man har, jo mere trækker ens magasin læsere til. Og enhver kan da i det mindste producere metervarenyheder - afskrift af pressemeddelelser.

Det siges dog sjældent så direkte, og Morten Lund fortsætter da også "Vi vil vende op og ned på forestillinger om hvad der bør kommunikeres i et nyhedsmedie og lade autonomien råde i skabelsen af helheden".

Hvad får man så som skribent på e.magazine som man ikke kan få i dk.edb?

Skulle e.magazine gå hen og blive lige så smart som Nat&Dag og Magasin Schäfer har man også noget at blære sig med.

Af en eller anden grund er der ikke særlig meget eksklusiv kling-klang i at fortælle, at man skriver gratis for tusinder af mennesker i en relevant nyhedsgruppe på det autonome og anarkistiske Internet. Selvom man måske dér hjælper og underholder mange flere mennesker end man kan gøre i et lille elektronisk magasin.

Nyhedsgrupper er så frit tilgængelige for gratis arbejde, at de ikke kan give den em af eksklusivitet et magasin opfundet af nogle smarte folk med tilknytning til reklame- og kommunikationsbranchen kan opvise.

Masser af undersøgelser og angstfyldte forestilinger hos www-udgivere siger, at hvis der ikke sker hyppige ændringer på en given hjemmeside, holder folk op med at komme der. Og det er jo det værste, der kan ske. Folk kan glemme, at man er i live. Bannerindtægterne falder.

Så tænderne bides sammen, nyhederne findes ude på Nettet og tilføjes til ens eget offentlige univers.

Det betyder på bundlinjen, at folk med interesse i metervarenyheder nu har i hvert fald 6-7 steder at henvende sig på den danske del af Nettet og hundreder på den engelsksprogede.

Giver det så den mangfoldighed, som man kendte det fra svundne tiders lillebyaviser, hvor der var en avis til både socialdemokraten, den konservative, den kristlige og venstremanden?

Nej, for de nye mediers skribenter har alle lært at skrive objektivt og kortfattet (nyheder skal nemlig være korte på Internet).

Det er yderst sjældent at personlige sympatier og antipatier skinner igennem artiklerne. Man kan som regel forvente at se metervarenyhederne afleveret så upersonligt og tonløst som muligt.

Det gør konkurrencen meget hård. Når ingen tør skille sig ud, men alle som besatte går efter at levere metervarenyhederne uden farvning, bliver det som læser ligesom at skulle vælge mellem at købe sin letmælk i Netto eller Fakta.

Det er ligegyldigt.

Produktet er det samme og det koster det samme begge steder.

Ret skal dog være ret. Reklame- og kommunikationsfolkene på e.magazine skriver selv "Vi har en mening", og selvom det klinger lidt hen ad "Altid sandheden - selvom den kan være ubehagelig" i en multinational koncerns informationschefs mund, kan der være noget om det.

Mellem metervarenyhederne kan man da også finde nogle begejstrede udsagn om det nye vilde interaktive medie, og når dette læses skulle magasinet også været forbedret med et brainstorm-modul, der skulle kunne sætte turbo på den kreative proces hinsides alle geografiske grænser. Tusindårsriget er lige om hjørnet og brugbarhedguru Jakob Nielsen skulle også begynde at levere stof til magasinet. Så må vi se om han dér kan levere noget, der er bedre og mere relevant end det han så fremragende disker op med på http://www.useit.com 🏛️.

Med lidt held og fortsat entusiasme hos de 3-4 bagmænd og hvem, der nu måtte komme til, er der altså en mulighed for at e.magazine fortsætter mindst lige så længe som ComON og også når op på tusinder af artikler i løbet af et års tid.