Hvad hulen er en Application Service Provider?

De køber, installerer, vedligeholder og/eller udvikler softwaren for dig. Du betaler dem for det.

Hurtigt spørgsmål: hvor meget koster det at lave en www-butik fra grunden af? Med varedatabase, Dankort-understøttelse og så videre? Lad os sige mindst 30.000 kroner. Hvor meget koster det så at køre en e-butik med Jubii [Wayback-link]? 299 kr. pr. måned.

I den første løsning har man brændt alle pengene af på software før man har fundet ud af om den er pengene værd. I den anden version kan man stoppe efter 2-3 måneder, hvis det ikke er en succes, uden at have brændt nallerne alt for eftertrykkeligt.

E-butikken er et program, der vedligeholdes og udvikles af Scannet. Scannet er Application Service Provider, leverandør af en softwaredrevet tjeneste.

Fordele og ulemper <

Der er mange fordele ved Application Service Providers
  • De installerer, driver, opgraderer og videreudvikler software.
  • De sørger for oppetid, sikkerhedskopier og det andet kedelige.
  • Det er som oftest meget billigt og ret hurtigt, man kommer i gang.

Det kan dog også være ulemper

  • De bestemmer hvilken software man kan bruge og hvad den skal kunne. Der er meget lidt skræddersyning til folk, der betaler 299 kr. pr. måned.
  • Tager de ikke sikkerhedskopier kan man komme meget galt afsted.
  • De data, man lægger hos Application Service Provideren kan være meget svære at integrere med dem man behandler på eget udstyr.
  • Vælger man at forlade dem, er det svært at få sine data med i et format, der kan bruges andre steder ned hos tjenesteudbyderen. Tjenesteudbydere kan ikke se deres fordel i at bruge åbne standarder.

Nogle softwaretyper er også mere velegnede end andre til at lægge i hænderne på Application Service Providers.

Du kan få et overblik over webtjenester hos FindApps [Wayback-link].

Nogle anbefalinger? <

At leje software, der hele tiden bliver bedre, er en sund idé. 100, 200 eller 2.000 firmaer kan sammen betale til en løsning, det ville være dyrere og dummere at realisere 2.000 gange i de respektive virksomheder. Til gengæld går visse (web)tjenesteudbydere konkurs engang imellem.

Webtjenesteudbydernes største konkurrent hedder Open Source. Open Source basker i forvejen masser af kommerciel software af banen, og den kan også banke en del webtjenester af banen. Læs mere om det i Open Source vs. Application Service Providers.