Steven skriver 6/2006

Få artikler, mange arbejds- og undervisningstimer.

Det er vist nogle måneder siden jeg sidst fik fortalt hvad jeg skriver andre steder end på her i venteværelset til Vertikals konsultation.

Men her er det.

  • 3Fnet [Wayback-link]
    Fagbladet fra 3F er et umanerlig godt fagblad. Jeg bidrager i hvert nummer med omkring 400 forhåbentlig oplysende ord. Det sker under titlen Digitalt lige over for Nikolaj Kirks opskrifter.
    Artiklerne er, til trods for deres korthed, ret gennemarbejde og ender på 3Fnet til glæde for alle omkring-surfende.
    Artiklerne drejer sig ofte om hardware-indkøb, men der berettes også om mere kulturelle ting som charterferie, Internet-radioer og digitalt tv. Et godt eksempel på en gennemarbejdet artikel er er artiklen om prissammenligningssider, der faktisk resulterer i en guide over...

  • Danske prissider [Wayback-link]
    30-40 links plus forklaringer, lang artikel og smart grafik. Skulle kunne bruges med udbytte af de fleste.
    Men tilbage til artiklerne.

  • Lav gratis digitale kort [Wayback-link]
    En trin-for-trin vejledning til den spændende (og gratis) digitale kortverden. Artiklen løser typiske problemer: hvordan finder jeg et kort, jeg må bruge? Hvordan linker jeg til et kort? Hvordan sætter jeg 2000 prikker på et kort? Som det kan ses af artiklen har Googles gratis kort allerede ændret nettet til det endnu bedre og vi har endnu ikke set bare halvdelen af de supertjenester, der kommer til at ride på ryggen af Google Maps.

  • Nettets bedste musikbutik lukker [Wayback-link]
    Et lille scoop. Allofmp3.com lukker til september og uredelige mennesker er allerede ved at falde over hinanden for at hævde at det var deres vældighed, der gjorde udslaget. Jeg har ved samme lejlighed trukket nogle gamle vejledninger fra Jubii Svar om IT frem, så alle læsere af artiklen har en vejledning udi i brugen af Allofmp3.com. Der er links til vejledningen sidst i artiklen.

Steven interviewes, leverer og snydes <

Men ikke så meget.
  • Piraterne går på gaden [Wayback-link] i Politiken
    Det blev til et par ekspertkommentarer (← journalistsprog) i anledning af retsovergrebet mod The Pirate Bay. Denne artikel er vist den eneste, der er online, og det er den vist ikke engang evigt. Jeg skriver selv en længere artikel om The Pirate Bay ved anden lejlighed.

  • Kragerne vender - tilbage [Wayback-link] (← biblioteks-link) en undervisningsbog om lokal udvikling.
    Bogen handler blandt andet om:
    Mennesker, der sætter skub i nye udspil, som kan skabe liv, arbejdspladser og tilflytning i udkantsamfundene: Ildsjæle, ihærdige beboere, pengestærke mennesker, iværksættere og andre. Nogle er enkle og jordbundne, andre er mere vidtløftige. Alle tager afsæt i troen på, at der kan skabes et miljø helt ude i kanterne i Danmark, så kragerne ikke bare vender, men vender tilbage.
    Jeg interviewes i min egenskab af "sådan en højteknologisk en, der er flyttet på landet". Bogen kan også købes [Wayback-link].

  • Microsoft undskylder dansk skræmmekampagne [Wayback-link] i ComputerWorld.
    Tilbage i september 2005, da jeg redigerede Open Source portalen nordicos.org opdagede jeg, at Microsoft overtrådte god markedsføringsskik og markedsførte sig på bekostning af open source-produkterne. Af forskellige årsager, mest økonomiske, tog det mange måneder før historien blev til en historie.

  • Advarsel mod køb af Tamiflu på nettet. Ritzau-artikel, ikke på nettet.
    En meget interessant oplevelse. Da fugleinfluenza-hysteriet var på sit højeste i marts, gik jeg i gang med en artikel om, at man ikke kunne købe Tamiflu sikkert på nettet. Jeg havde brug for en udtalelse fra informationschef i Lægemiddelstyrelsen Lotte Ustrup Christensen. Hun udtalte sig også som forventet... Og kontaktede derefter Ritzau og gav dem historien kvit og frit. Man kan tale om proaktivt informationsarbejde og om at grænserne mellem journalister, organisationer og borgere udviskes i det nye mediesamfund. Men det var min historie og mine penge og jeg giver aldrig Lotte Ustrup Christensen adgang til min research nogensinde mere. Puhadada.
    Det er faktisk første gang, jeg for alvor har fået nallet en historie, jeg var i gang med.

Steven arbejder, taler og underviser <

Tja, arbejdet skal jo også passes. Vi har i vertikal.dk haft alt for travlt med en masse hjemmesider, undervisning og udarbejdelse af kort-funktionalitet her og hisset.

Det skriver vi noget mere om engang, når vi har fået opdateret Vertikal.dk.

Dette her er jo Steven skriver og skal helst blot handle om alle de artikler, der ikke er at finde på Vertikal.dk.

Til næste gang <

Nu går vi ind i en ny periode hvor det kun er folk tæt på Vertikal, der får nyt om nye historier hist og pist.

Men til vi ses igen her i artikel-listen: hav det fremragende!