JavaScript - et nødvendigt onde

JavaScript er irriterende, uforudsigeligt og besværligt... men næsten også uundværligt

Jeg er ikke meget for at bruge det, men nogen gange er man nødt til at have kontrol med browserens opførsel. Så er det ikke til at komme uden om. Desværre er der ikke helt enighed om en standard - JavaScript er ikke en World Wide Web Consortium stanadard, så der har været frit slag for Netscape og Microsoft. Det har de benyttet sig af. Holder man sig dog indenfor et begrænset felt af funktioner - hvilket man bør under alle omstændigheder - så lykkes det normalt ganske godt.

JavaScript er et let sprog at have med at gøre. Det er C-lignende og fuldt objektorienteret, hvis man har den slags tilbøjeligheder, og der findes et utal af færdige, gratis rutiner - lige til at bruge. Hvis man er nervøs for sin kildekode, er det ikke JavaScript man skal vælge. Ved Clientside JavaScript er hele fidusen at kildekoden overføres til brugerens maskine, lige til at læse - og kopiere.

De primære formål med JavaScript er at styre browservinduer og holde styr på formularer. Derudover kan det en forfærdelig masse andre ting, som ikke alle er lige praktiske og brugbare... men selvfølgelig er det smart.

<@ JavaScript>