Advokater har 13 ord for links

Et link er en stiangivelse til en resurse på nettet. Teknikken har ikke ændret sig i årevis. Men i den juridiske afdeling har kreativiteten sprudlet.

Det er en udbredt opfattelse, at eskimoer har 20 ord for sne. Det er ikke særlig korrekt, men i min pågående undersøgelse af advokaters nyopfundne ord for links, er der efterhånden kommet næsten lige så mange linktyper til. Men før vi ser på dem synes jeg, at vi skal se på den underliggende teknik.

Et link er et link er et link <

I den tekniske og småkedelige URI-specifikation [Wayback-link] står der , at en Uniform Resource Identifier (URI) er en samling tegn, der identificerer en abstrakt eller fysisk resurse på nettet.

Et link er en eller anden manifestation af en URI:
  • Skribenten af en webside kan sætte den ind i en a href [Wayback-link]-syntaks og dermed gøre URI'en klikbar i browsere. Det er hvad der sker lige her i linket til URI-specifikationen.
  • Skribenten af en e-mail, kan indsætte URI'en (http://www.ietf.org/rfc/rfc2396.txt) i brevet. Måske er det klikbart for modtageren. Måske ikke. Det er et link uanset hvad.
  • Skribenten af en avisartikel kan skrive URI'en (http://www.ietf.org/rfc/rfc2396.txt) i sin tekst. Det er ikke klikbart for læseren (<vits>medmindre denne trykker meget hårdt</vits>). Men det er, i daglig tale, et link.
Teknikere taler typisk om links og døde links, hvor sidstnævnte er links til sider/filer, der ikke længere eksisterer.

Udvikler man hjemmesider, kan man også tale om interne og eksterne links. Eksterne links er links til hjemmesider, man ikke bestyrer. Ordene optræder oftest i sætninger som "Det er ikke min skyld, hvis de eksterne links er døde. De virkede da jeg lavede dem."

Links for begyndere <

Alt hvad du i forvejen vidste om links, men var for doven til at spørge om.

Hvem skriver links?

Links skrives nogle gange manuelt af en person. Det er tilfældet på denne side. Andre sider, som f. eks. denne savskærer-søgning [Wayback-link], byder overvejende på maskingenererede links.

Hvordan fungerer links?

Tja, de står der. Du klikker, hvis du synes. Du har med en vis sandsynlighed lige læst forbi 4-5 links. Nogle har du fulgt, andre har du ladet være.

Teknisk fungerer de således: klikker du på et link, vil din browser sende en http-forespørgsel, hvori den beder om siden/filen fra den relevante server.

Billedligt talt er links stier med tydelige vejskilte på. Stier man selv kan vælge om man vil følge eller ej.


Linking er ikke kopiering

I praksis er der himmelvid forskel på at linke og kopiere!

Når man kopierer tager man en samling bytes og placerer bytes helt mage til et andet sted. Når man linker skriver man en sti til information.

- Hvis kopiering og linking var det samme behøvede vi aldrig at sikkerhedskopiere vores harddiske. Et par links ville kunne klare det.


Links fungerer med mange programmer

Links, der begynder med http:// følges ofte af en browser. Links, der begynder med news: følges ofte af en nyhedslæser [Wayback-link]. Links, der begynder med callto:// følges ofte af Windows-telefonen Skype [Wayback-link].

Links, der ender på pdf, ender oftest med at blive læst af et PDF-læseprogram. Links, der ender på mov, ender oftest med at blive læst af en Quicktime-afspiller.

Links er altså ikke strengt bundet til web og browsere.

Det danske retssystem har misforstået links

Men det er en længere diskussion. Nyd den her [Wayback-link].

Visse advokaters taler om disse linktyper <

De fleste linktyper er antruffet i deres naturlige miljø: på advokaters og juristers hjemmesider. Jeg har forsøgt at begrænse egne kommentarer til det absolut mest nødvendige.

Send meget gerne dine egne tilføjelser til denne liste. Jeg forventer at holde den opdateret, som den samvittighedsfulde filolog jeg nu engang også er.

1. Almindelige links <

Såkaldt almindelig linking retter sig - ligesom referencelinking - mod den Internet-adresse, informationsleverandøren selv anvender over for omverdenen, f.eks. , altså hjemmesidens første skærmbillede. IT-retten [Wayback-link]
Skal vi så prøve at se på virkeligheden? På www er alle sider forsider. I februar 2004 havde vertikal.dk f. eks. 745 af slagsen. De fleste læsere kom ikke til "forsiden". De sprang direkte, via links, ind til de for dem interessante sider. Flertallet af læserne ser ikke "første skærmbillede" først. Flertallet af links til vertikal.dk [Wayback-link] går til andre sider end forsiden.

På www er alle sider forsider. Alle, der siger andet, pjatter.

2. Mail links <

[...] mail links, hvor en hjemmeside under brug giver brugeren mulighed for at indtaste en elektronisk meddelelse, der herefter afsendes til en anden part eller til hjemmesidens udbyder. IT-retten [Wayback-link]

3. Direkte links <

De direkte links er udtryk for det forhold, at brugeren indtaster en URL i browserens navigationsfelt og efter tryk på "enter" bringes brugeren til den ønskede side. ehandelsjura [Wayback-link]

4. Indirekte links <

De fleste links betragtes normalt som indirekte, og betegnelsen dækker det forhold, at man som bruger kan klikke på linket for at åbne det website, som linket henviser til. ehandelsjura [Wayback-link]
Aha. Altså links der virker.

Der findes dog måske en anden tolkning.

Antipiratgruppen truede Keld Bach med sagsanlæg [Wayback-link]. Keld havde linket til en side, der linkede til en side, der linkede til sider hvor der måske fandtes musik det måske var ulovligt at udbyde. Jakob Plesner Mathiasen fra Antipiratgruppen advarede i en radioudsendelse, Kulturnyt 10.03.2004, mod indirekte links.

5. Overfladelinks <

Ifølge Jakob Plesner var problemet, at Antipiratgruppen undlod at skelne mellem personer, der havde linket direkte (deep-linking, red.) til filer fra "The Grey Album", og personer, som blot havde "overfladelinket" til websider, hvorfra man kunne finde videre til de ulovlige filer via links.
[...]
Han mener, at de 11 danskere, som blot overfladelinkede til information om det forbudte album, burde have haft en forespørgsel om deres aktiviteter i stedet. ComputerWorld [Wayback-link]

6. Interne links <

De interne links er links til andre side på det på gældende websted. ehandelsjura [Wayback-link]

7. Eksterne links <

Brugeren bringes med klik på linket væk fra webstedet, hvor linket er placeret og hen til det websted eller website som linket henviser til. ehandelsjura [Wayback-link]
Men så skal typen lige overlæsses:
Eksterne links kan dog også komme til udtryk ved at der indlæses eksterne elementer i det website, som brugeren befinder sig på. Der kan være tale om, at visse grafiske elementer, tekster, filer eller lignende er placeret på en anden server og hentes derfra, når brugeren klikker på linket. ehandelsjura [Wayback-link]

8. Referencelinks <

Referencelinks er kendetegnet ved, at et klik på referencelinket fører brugeren videre til hovedsiden/indgangssiden på et eksternt websted, dvs. et website, der ligger på en anden server, og hvor indholdet er gjort tilgængeligt af en anden. ehandelsjura [Wayback-link]

Aha. Referencelinks er altså også at regne for almindelige, indirekte, eksterne links.

9. Illoyale links <

[Ingen nærmere definition]. ehandelsjura [Wayback-link]

10. Krænkende links <

[Ingen nærmere definition]. ehandelsjura [Wayback-link]

11. Dybe links <

[...] deep linking, hvor der linkes til efterfølgende sider eller filer under øverste niveau. Ved deep linking når brugeren altså ikke sit mål fra hjemmesidens øverste niveau. IT-retten [Wayback-link]
og
Deep-linking er kendetegnet ved at være en henvisning til en konkret side eller en konkret fil, som er tilgængelig på Internet. "Deep" referer således til, at der linkes dybt i den hierarkiske struktur, der ofte kendetegner websites. ehandelsjura [Wayback-link]
og
[deep-linking er] en ekstensiv værkudnyttelse. ehandelsjura [Wayback-link]
Men har du bemærket et fællestræk for alle links i denne artikel? De er "dybe". Det er alle de gode links på nettet (plus/minus 10 styks). Ser man ud over nettet ser man også ufattelig mange flere "dybe links" end "almindelige links".

"Dybe links" er nok den advokatopfundne linktype, der har gjort størst skade. På en eller anden måde er det faret en række ellers fornuftige mennesker i hjernen, at de kan forbyde "dybe links" til deres materiale.

Information er et klasseeksempel. På http://information.dk/PDF/materiale.pdf [Wayback-link] finder vi reglerne for hvordan de mener man må bruge og linke til stadset på information.dk. Det fjerde punkt i afsnittet om linking siger
Det er ikke tilladt at linke direkte til andet materiale (f.eks. billeder eller andre filer).
http://information.dk/PDF/materiale.pdf er sjovt nok en fil (ligesom html, php og asp-filer også er filer) og altså må man ikke linke til den. På en eller anden måde svarer det til at skrive en plakat med teksten "Det er forbudt at pege på denne plakat" og så hænge den op på et offentligt sted.

Tim Berners-Lee har nogle yderst fornuftige bemærkninger [Wayback-link] i den retning, og også fra W3.org er der mere sund fornuft [Wayback-link]. Disse tekster burde være pligtlæsning for advokater og de, der køber advokatydelser.

Opdatering 02.04.2014: EU-retten velsigner "dybe links".

12. Gentagen, systematisk linking <

Hedengangne Newsbooster [Wayback-link] indekserede de danske avisers onlinenyheder og linkede til dem fra egne websider og nyhedsbreve. Omtrent som news.google.com [Wayback-link] gør det. Københavns Fogedret sagde, på opfordring af Danske Dagblades Forening [Wayback-link] at gentagen, systematisk linking [Wayback-link] var i modstrid med markedsføringsloven. Men Newsbooster gik konkurs inden en egentlig retssag kunne begynde, og der faldt derfor aldrig en rigtig dom i sagen.

13. Badutlinks <

Lidt snyd eftersom typen endnu ikke har fundet vej ind til advokaternes sprogbrug. Men her er den:

Badutlinks er links, der springer fra den ene side til den næste. F. eks fra Makeashorterlink.com [Wayback-link] til
kortlink.dk [Wayback-link] til Krak [Wayback-link]. [Opfundet af Steven Snedker på privat postliste, marts 2004]

Det må så være op til en dommer at afgøre om linkteksten "Køb hash her!" gør
Makeashorterlink.com [Wayback-link] til et eksternt, tiltalepådragende, ulovligt badutlink.

Få specifikke links er ulovlige <

De mange linktyper kan virke som et beskæftigelsesprojekt - hvad de da også er i udpræget grad.

Men dermed ikke sagt, at alle links, man overhovedet kan lave, er lovlige. Links kan, som andre ytringer, være ulovlige.

Ved at linke kan man medvirke til et eller andet der er ulovligt. I Tyskland kan man f. eks. blive straffet for at linke til nazisterne [Wayback-link]. I Saudi-Arabien kan man blive straffet for at linke til bøsserne [Wayback-link]. I Kina kan man blive straffet for at linke til Tibet [Wayback-link]. I alle lande kan man dertil straffes for at medvirke til krænkelser af lov om ophavsret, lov om markedsføring, privatlivets fred, overtrædelse af injurielovgivningen og meget mere.

Det skal man selvfølgelig tænke på, når man linker. Men pointen er, at det er fløjtende ligegyldigt om et link er almindeligt, stort, lille, bredt, dybt eller hvad man nu kan finde på. Det er det indhold, der ligger i den anden ende af linket, samt ens intention i linkøjeblikket, ens generelle linkmønster, der er afgørende for om man kan dømmes for medvirken i et eller andet stats- eller forretningsskadeligt.

Og så gælder det selvfølgelig stadig, at folk med gode advokater [Wayback-link] må linke til meget mere end småfolk [Wayback-link].

Note: eksimoer har ikke 21 navne for sne <

Bær over med mig, men jeg er jo også uddannelsesministeriegodkendt halvfilolog [Wayback-link]. Og følgende gendrivelser af myten om eskimoer og de mange ord for sne, er, i min bog, pragtlæsning.

Den korte version: journalister, konsulenter og meningmand bruger deres kræfter på at sprede historien om eskimoernes mange ord for sne. Kun de veluddannede og velskrivende sprogvidenskabsfolk kan fortælle, at det er fri fantasi, en vrangopfattelse, et diskrediteret meme, der ikke vil dø.

Jeg vil med fornøjelse gøre mit:

Inuitternes sprog giver mulighed for at koge så mange sneord man orker. Hvis vi på dansk kunne samle snedækket+[et eller andet navneord] til ét ord,ville vi også pludselig have utallige ord såsom snedækketbakke, snedækketklippe, snedækketklippetop osv. osv. Men ville det være ord for sne? Nej! Det giver altså ikke særlig meget mening at tælle inuit-ord indeholdende grundformen af sne.

En redelig optælling giver ikke flere ord for sne, end dem vi har på dansk. Man skal være kreativ og medregne gletscher (sirmiq), snedrive (apusiniq) og snedækket plet (aputitaq) for at nå det imponerende tal for "eskimoers ord for sne". Geoffrey K. Pullum, forfatteren til The Great Eskimo Vocabulary Hoax, har her det definitive indlæg i denne del af debatten.

Så, kort sagt, eskimoer har ikke flere ord for sne end danskere - eller oldgrækere.

Og her kommer så plastret på såret: somaliernes mange ord for kameler og alt kamelrelateret.

Note: Indlejrede objekter er ikke links <

Visse advokater taler også om embedded links og framing. Det særlige ved denne type links er, at de ikke er links. Følgelig kommer de ikke med i listen ovenfor.

Men lad os se på dem.

Teknisk

Vil du have et embedded link? Værsgo: Swimwear Catalogues hjemmeside.

Det er et link. Det er indlejret i dokumentet. Helt ligesom de foregående 51 links i denne artikel. Sværere er det ikke.

Så indlejrer jeg et objekt, et billede, her på siden:



"Vruuuuåååååh!" skriger advokaterne. "Et embedded link!".

De mest troende klikker gentagne gange på det.

Men det er vrøvl. Det er et indlejret objekt.

Links fører steder hen. Det ovenstående er bare et billede i dokumentet.

Hvorfor beskæftige sig med indlejrede objekter?

Fordi der også er noget ophavsretligt interessant på færde.

Jeg kan snuppe objektet, billedet, ovenfor på to måder.

1. Enten napper jeg billedet fra http://tunnel.dk/trax1.jpg, smider det i Vertikals database og publicerer det derfra.

2. Eller også napper jeg det i farten, mens denne side sammensættes, fra dets placering på http://www.tunnel.dk/trax1.jpg (det var sådan jeg gjorde - du kan forvisse dig med et højreklik på billedet. Som ikke er et link).

Ophavsretligt er det hamrende ligegyldigt hvilken af de to metoder jeg benytter.

Har jeg autorisationerne på plads, må jeg publicere billedet. Har jeg ikke, skal jeg afholde mig fra det.

Den samme enkle regel gælder for frames.

Og så ikke mere snak om "embedded links".

Opdatering 08.08.2012: det kan, i USA, indtil videre, være lovligt at indlejre videoer, man ikke har ret til at publicere.