Kan man lave et fake-news trafiklys? - tanker uge 50/2016

Henne ved Anders' cafebord kom vi til at diskutere fake news og om muligheden for at sætte trafiklys op til eftertanke og advarsel (kun synligt for Anders' Facebook-venner).

Henne ved Anders' cafebord kom vi til at diskutere fake news og om muligheden for at sætte trafiklys op til eftertanke og advarsel (kun synligt for Anders' Facebook-venner).

Hvad er fake news? <

Nyheder som disse

De folk, der skriver disse nyheder, ved godt, at de er ukorrekte. Men de falske nyheder deles og tiltrækker læsere og læsere giver annoncørkroner.

Nok annoncørkroner til at fx. Makedonske teenagere i provinsen kan leve det søde liv. De makedonske teenagerer har ikke specielt negative følelser rettet mod demokraterne i USA. De tjener bare flest penge på at servicere republikanere og lignende med rare løgne. Det er beskrevet forbilledligt i How Teens In The Balkans Are Duping Trump Supporters With Fake News og How The Bizarre Conspiracy Theory Behind “Pizzagate” Was Spread.

De falske nyheder flytter også stemmer. Det er det rene Surkov derude (den russiske stat sponsorerer mange falske nyheder)

Hvad kan man gøre ved fake news? <

Tja, man kan jo sige sandheden. Sat overfor "Hillary Clintons pædofiliring køres fra baglokalet i en pizzabiks" kan jeg skrive "Arh, det tror jeg ikke". Men jeg har ikke så meget at bakke det op med.

Før jeg lærer fajtatjekkere som Snopes, Viralgranskeren, Faktatjek, Detektor, Politifact, Fact Checker osv. osv. at kende. Her sidder der faktisk ganske redelige og kompetente mennesker og forsøger at faktatjekke de mest populære historier.

Men i disse tider er det vel åndssvagt at højt betalt arbejdskraft som Steven Snedker skal sidde og gendrive vås manuelt? Kan man ikke få maskiner til det?

"Jo!" råbte Ole og Steven i kor i Facebook.diskussionen.

De var begge fascinerede af Watson (IBMs AI -fylder intet, kan meget). Især en decentral hjemmeversion. De mente begge, at den ville kunne trænes til at genkende bullshit og tænde for den gule eller røde lampe efter behov. Steven talte for en simpel version til at begynde med.

Et system, der kunne matche historier ude i virkeligheden med allerede behandlede historier hos Snopes, Viralgranskeren, Faktatjek, Detektor, Politifact, Fact Checker osv. osv. og give dem et rødt eller gult trafiklys om nødvendigt. Selvfølgelig med links til faktatjeksiderne.

Kan det lade sig gøre? <

Ja da. Steven hev straks de af Vertikal udviklede e-mærket- og Trustpilot-udvidelser op, og demonstrerede hvordan links på fx. Googles resultatside kan stemples med e-mærket (hvis butikken er e-mærket) eller en Trustpilot-score (hvis butikken har sådan en).

Det kan ses i den hurtigt redigerede video nedenfor og videokigning er måske central for forståelsen af trafiklys-systemet.

 

Er det censur? <

Morten og en del andre var bekymrede for om den slags ikke nu ikke er censur.

Steven beroligede med at det er

  • Trafiklys
  • Assistance
  • Hjælp
  • Beslutningsstøtte
  • En opfordring til at tænde for den kritiske tænkning

Ole beroligede videre "Trafiklyset vil aldrig stoppe dig fra at klikke. Det vil alene være en advarselslampe om, at det her bør du være ekstraskeptisk overfor."

Hvorefter Steven toppede op med "Du kan også få muligheden for at whiteliste Everydayfeminism eller Breitbart, så du slipper for at blive mindet om, at mange af artiklerne hviler på et fundament af bullshit."

Alle kunne i det mindste blive enige om at det ikke var censur, forhåndscensur eller bortcensurering.

Afgrænsning <

"Skal holdninger så have trafiklys, måske?" lød næste spørgsmål. Fulgt op af "Og alle de store og små religioners skabelsesberetninger. Skal de også have trafiklys?"

Steven svarede:

Mon ikke systemet bare kan forlade sig på Snopes, Viralgranskeren, Detektor osv. og så lade det være ved det? Trafiklysene skal ikke udrydde al verdens løgn, overtro og tro. Bare stoppe de populæreste løgnehistorier og minde folk om at gå til nyhedshistorier med kritikken tændt.

"Og hvad så med de analoge medier?"

Steven svarede:

Jo, det ville være fint med assistance til troværdighedsansættelse af analoge medier. Teknisk set er det bare utrolig meget sværere end i den digitale verden.

Analogt må folk bare tænke "broadsheet mere troværdig end tabloid" og så lade det være ved det.

Og, som altid i en net-diskussion, endte det med at vi skulle omkring alle de store emner. Bare fordi.

Eksisterer kendsgerninger?

Steven igen: Jeg mener at kendsgerninger eksisterer inden for rigtig mange domæner. Folk der inkorporerer kendsgerninger i deres arbejde/infoindtag laver bedre fly, chips, øl, økonomiske politikker, klimapolitikker osv. osv.
Dygtige folk med ekspertise inden for de respektive domæner kan som regel skille kendsgerninger fra holdninger.

At deres stemme evt. kan udtrykkes i et trafiklys i tilgift til en artikel, ser jeg som et plus.

Jeg vil have nogle dygtige, ubestikkelige mennesker/systemer der kan vurdere om noget er bedre end andet og jeg vil have deres dom så let som muligt. Smiley-ordningen har givetvis sparet mig for mange problemer og gjort verden til et bedre sted blot ved at eksistere

Man har ret til egne holdninger, men ikke til egne kendsgerninger.

Måske behøver man ikke faktatjekke holdninger og generaliseringer. Hvis man gør en indsats mod "Paven anbefaler Trump/Hillary/Bernie", "Sverige tjener penge på indvandring fra Afrika", "Hillary Clintons pædofilring har hjemsted i et pizzeria" får folk måske en vis afsmag for de medier, der bringer falske nyheder til torvs.

Det er ligesom med vaccine. Man behøver ikke ramme alle varianter af en sygdom eller vaccinere alle for at få en klart positiv effekt.

Er du en agent for den siddende magt/status quo?

Udtrykt lidt langt: "[...] med demokratiseringen af publiseringsretten har den enkelte borger nu mulighed for at ytre sig alene og sammen med andre i nye interesse grupperinger. Alt det uden fra den gamle støvede medie og magt klasses kontrol og derfor er det så vigtigt at få den tilbage [...] retten til udtrykke sig frit skal begrænses fordi den truer nuværende magtstrukturere. Det sjove i den her situation er at det bliver endnu engang gjort i demokratiets hellige navn - også en klassiker."

Steven bedyrede, at han forsøgte at tjene den sandheden, redeligheden og brugbarheden mere end magten og linkede til Hvad er nyheder? hvor han netop taler varmt for at folk kan skabe en virkelighed udenfor gammelmedierne. Han kunne også have linket til Anbefalinger til kommentarsystemer, hvor han og Martin diskuterer korrekt røgtning af sådanne.

Er der fake-news trafiklys ude i den virkelige verden? <

Vores diskussion startede om mandagen.

Få timer efter fortalte Viralgranskeren, at de havde lavet et trafiklys til fejksajter.

Torsdag meddeltes det at Facebook ville gøre lidt ved problemet (NYT, Guardian).

Fredag sendte Washington Post en Trump-Tweet-Tjekker på gaden. En Chrome-udvidelse - ligesom Viralgranskerens fejksajte-advarselslampe og Vertikals shoppingassistent, nu vi er ved det.

Der kommer helt sikkert flere til.

Hvor svært er det egentlig at bygge et fake-news trafiklys? <

Det kommer an på hvor avanceret, det skal være.

Viralgranskerens udvidelse spørger "Er jeg på en fupside? Så hejs det røde flag!". Den er meget simpel.

Vertikals shoppingassistent kobler op til e-mærket og TrustPilot for at hive bedømmelser ud til fremvisning.

Washington Posts Trump-Twitter-Tjekker kræver forholdsvis meget håndarbejde. Hver gang manden tweeter, skal en anden mand (m/k) tjekke og tilføje tekst og links.

Så: de simple trafiklys kan bygges på en eftermiddag, de komplicerede tager år at bygge.

Snopes er en god kilde. De er lette at skrabe og ville garanteret også gerne, med lidt hjælp, udgive deres opdagelser som maskinvenlig XML.

Viralgranskeren er sværere. Her skal man være god til både svensk og billegenkeldelse for at finde ud af om en historie er sand, falsk eller midt i mellem.

Stevens og Oles gæt var at falske nyheder om føje år kan få en omgang trafiklys og at de systemer, der nu med utrolig god præcision mærker spam, også snart vil kunne mærke en stor del af de falske nyheder.

Bonus <

Du kan gå i faktatjekker-lære hos Detektor. De har endda et skema. Desværre kun i PDF-format. Men det ville ikke tage mange dage at lave fedt Detektor Junior-site. Der ville understrege hvor vigtigt det er, at faktatjekkere er mere kompetente og redelige end befolkningen generelt.

Pernille Tranberg foreslår positiv mærkning af troværdige artikler/medier. Gode medier/nyheder er mærket med T for troværdighed, ligesom økologiske kartofler er mærket med Ø for økologisk. Fint Interview, lav interesse.

Alt.hate. For 20 år siden bekymrede Vertikals yndlingsorakel Clay Shirky sig over falske nyheder og falske "kendsgerninger" på nettet. Bemærk hans innovative brug af drop-downs. Protip: Den røde baggrundsfarve, kan skiftes med et hug på F12 og et skift fra ee1111 til ffffff i den pludseligt opdukkende kildetekst.

Quis custodiet ipsos custodes? Nærværende to billeder er sakset fra en interessant Twitter-diskussion og kan bruges til endeløse diskussioner om hvorvidt kendsgerninger og sandhed eksisterer.


 

I Vertikal er vi lidt gammeldags og ikke specielt postmoderne.

Vi tror på kendsgerninger inden for rigtig mange domæner og tror også på at en vis videnskabelig redelighed gør alting bedre.

Vi kommer nok ikke til at kæmpe maskinelt mod falske nyheder. Men emnet er interessant nok til at være diskussionsværdigt.