Videoblogging - hvorfor egentlig ikke?

Steven Snedker fra Vertikal videobloggede i en uges tid. Resultatet kan være svært at se på.

At videoblogge er at kaste et eller andet selvoptaget stykke video ud på sin webserver i ny og næ. Det er altså cirka det samme som at opdatere hjemmeside, blogge eller podcaste. Bare med video.

Og uh hvor jeg videobloggede i uge 14 2005!

Begyndelsen <

Informanter og refererfelter havde i noget tid fortalt om interessant aktivitet på videoblog.dk [Wayback-link].

Så en dag midt i 10 spørgsmål til bloggeren [Wayback-link] stod der:

Hvis du frit kunne vælge en gæsteblogger i en uge hvem skulle det så være?
Steven Snedker
Nå ja. Hvorfor ikke. Det er altid interessant at prøve nye publiceringsmuligheder på egen krop. Jeg havde et digitalkamera og så kunne jeg ligeså godt springe ud i det.

Jeg optog den første dags videoblogging.

From: Steven Snedker
To: videoblog.dk
Subject: En uges videoblogging på vej
Date sent: Mon, 04 Apr 2005 16:23:56 +0200

Hej Hvem du end er

Hvis du frit kunne vælge en gæsteblogger i en uge hvem skulle det så være?
Steven Snedker

I afdelingen for ønskeopfyldelse: her er 40 Mb Steven Snedker
http://snedker.netuni.dk/videoblog1.zip

Om du lægger dem som zip, klistrer dem efter hinanden som én stor mpg eller ligefrem klipper, er ligegyldigt.

Videoen kommer frisk og ubehandlet fra et Canon A80 og er dermed MJPEG- kodet.

Med venlig hilsen

Steven Snedker

Jeg anede ikke

  • hvem der kørte videoblog.dk
  • om vedkommende egentlig virkelig gad have min video, eller
  • om der var en eneste seer.

Men det skal man ikke lade sig genere af.

Jeg lavde et par små indslag den ganske uge og fik dermed min videoblogdebut.

Ikke pionér, bare selvoptaget <

Alexanderband [Wayback-link], Søren Ryge [Wayback-link], familien og alle mulige andre [Wayback-link] har selvfølgelig hældt hjemmelavet video på nettet i årevis. Det er ikke det, der er det nye.

Det eneste nye er at kalde det videoblogging. Helt som vi kender det fra Podcasting (folk hælder lyd på nettet, men kalder det noget nyt) og blogging (folk får en datosorteret nyhedsspalte på deres hjemmeside, men kalder det noget nyt).

Hvordan var det så? <

Jeg kunne godt have brugt et manuskript. Jeg omtaler fejlagtigt videoblog.dk som videoblogging.dk og vrøvler nogle gange.

Med et CMS retter man bare teksten på 2 sekunder. Med video... Skal man optage og redigere om.

Jeg savnede også links.

Første dag optager jeg etableringsbilledet [Wayback-link] af kontoret, men kan ikke rigtigt linke til Indretning af arbejdsplads, artiklen om Vertikals fine kontorforhold.

Næste dag vil jeg så gerne linke til min længere snak om podcastings begrænsede fordele. Men det er ikke helt let at pege folk meningsfuldt videre til Podcasting-revolutionen er aflyst

Endelig er der også formatproblemerne. Jeg er for doven til at redigere og har trods min partielle ekspertstatus på området [Wayback-link] ikke nogen videre idé om hvilket format jeg egentlig burde lade videooptagelserne ende i.

Med nok snak.

Video! <

Du kan følge uge 14 hos den ene del af Vertikal på videoblog.dk:

På Videoblog.dk er optagelserne vistnok klippet sammen og konverteret til Windows Media af det hemmelige playboy-geni bag netstedet.

Originaloptagelserne kan også findes friske fra Canon A80-digitalkameraet som MJPEG avi'er: 1 [Wayback-link], 2 [Wayback-link], 3 [Wayback-link], 4 [Wayback-link] og 5 [Wayback-link].

Min videoblogging er naturligvis ufrivilligt inspireret af David Brent [Wayback-link] (England) og Janni Carstens [Wayback-link] (Danmark).

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende