WWW, WTC og Krugman - Tanker uge 37/2001

En uge præget af flyvning -- på godt og på ondt -- satte visse ting i perspektiv.

Det er et paradoks, men i den uge hvor nogen ændrede verdenshistorien ved hjælp af fire kaprede passagerfly, var jeg ude at flyve for første gang i mere end et år — og ikke mindre end fire gange.

Det gjorde mig ikke specielt nervøs, og bortset fra et stærkt forhøjet sikkerhedsniveau og omkring 30 strandede amerikanere foran mig i billetkøen i Kastrup, havde det ikke de store effekter på flyveturene.

Breaking news <

Min første flyvetur tirsdag formiddag gik til Bornholm, hvor jeg skulle undervise et hold diplomjournalister i trafikanalyse. Min optræden var programsat til om aftenen, og det lagde unægtelig en dæmper på begejstringen at vi havde siddet det meste af eftermiddagen og set CNN.

CNN! Bemærk det. Nettet var nemlig nede, og selv om Baltisk Mediecenter i Svaneke formelig strutter af båndbredde, så var den kilde løbet ganske tør. Alle de store amerikanske sites var nede, og selv CNN's servere har formodentlig ikke haft en chance. DR og TV2 var også på hælene mens Jyllandsposten klarede skærene eksemplarisk.

CNN tog hurtigt konsekvensen og ryddede forsiden for al tant og fjas, og serverede en side så rå, at den lignede noget fra midthalvfemserne.
Rigtigt set og rigtigt gjort af CNN, der i det hele taget havde en stjernestund den tirsdag. Stjernestunden var dog på TV, hvor nyhedskanalen leverede direkte billeder, meget velafbalanceret og lødig dækning i en situation, hvor det ellers havde været nemt at forfalde til aggression og vilde spekulationer. DR fulgte godt med takket være gode journalister, korrespondenter og studiegæster, mens TV2 var noget i vildrede med, hvad de skulle stille op, og febrilsk prøvede at følge begivenhederne, men endte med noget der lignede dårligt underbyggede rygter. De synes ikke engang rigtigt selv at kigge på deres kilde nummer et, nemlig CNN, som på billedsiden faktisk gav flere detaljer end TV2 formåede at gøre på speakersiden.

Alt sammen på TV. Nettet havde ikke en chance. Ikke engang på et hold af lutter netjournalister. For at understrege det forhold, havde holdet endda snakket om breaking news på nettet den samme formiddag. Det her var breaking news, og nettet holdt ikke.

Det gjorde derimod det gode, gamle pushmedie.

Lærerigt <

Det var en lærerig oplevelse, og som sagt blev aftnens gennemgang af trafikanalyse nok en smule mere afdæmpet end planlagt.

Flyveturen hjem var relativt begivenhedsløs bortset fra at jeg fik gennemlyst min bagage og mine støvler og måtte gå på strømpesokker gennem sikkerhedskontrollen — i Rønne lufthavn!

Og jeg gjorde som alle andre skriverkarle da der kom noget blod og bang i New York. Jeg kastede alt relevant arbejde fra mig, og skrev om det. Til mit forsvar må anføres
  1. Det blev godt
  2. Det viste præcis hvorfor nettet er mere værd end massemedier. Bredere information. Mere specifik information. Flere forskellige stemmer. Flere forskellige vinkler.
Du kan læse det i Jubii Svar om IT 124 🏛️ (start med at læse ved Vinkler) og Jubii Svar om IT 125 🏛️.

Verdens tv-nyheder ,11-18 september 2001 <

"Blod&brand skal ses i TV" var stadig den offentlige mening i september 2001. Men tv-nyhederne er jo, udover at være meget autoritetstro, også meget flygtige.

Det råder nettet bod på. Du kan nu sidde og se nyhedsudsendelser fra en stor del af verdens tv-stationer fra en uge i september 2001 på Tv-archive 🏛️. Genoplev gyset, skriv en universitetsopgave, bliv deprimeret - tv-arkivet kan bruges til meget.

Op og flyve med Krugman <

Jeg har fået et ny idol! Han hedder Paul Krugman og han er økonom. Jeg havde medbragt nogle print af hans artikler 🏛️ på vejen til Bornholm, og under mit korte ophold i Danmark printede jeg en håndfuld mere til min efterfølgende tur til Norge, hvor jeg skulle op og fortælle om søgemaskineoptimering for en række norske og danske onlinemedier.

Paul Krugman er en dygtig økonom og en fantastisk skribent. Han fremhæver sig selv som værende en god formidler af svært økonomisk stof til lægfolk som mig.

God! Det er en underdrivelse, der er til at føle på. Han er i en liga for sig selv!

Jeg skiftevis klukkede, sukkede og kom med små, dårligt undertrykte begejstringsytringer i Widerøes lille og larmende Dash 7 på vej mod Sandefjord.

Så rigtigt! Så godt skrevet!

Berømmelsesøkonomi <

Én af Krugmans genialiteter er artiklen om de forhold, som nutidens mennesker ser tilbage på om hundrede år 🏛️. Den er skrevet som et fantasistykke til New York Times.

Artiklen hedder "White Collars Turn Blue", og handler om fem fundamentale, økonomiske forhold, der kendetegner vores tid — og som de fleste overser.

Krugman observerer med største selvfølgelighed:

  1. Ressourcepriserne stiger — primært energi, men også råvarer. De ikke fornybare ressourcer er dem, der rummer ægte værdier. Det gælder især i en tid hvor den tredje verden stræber efter vestlig standard — og dermed vestligt forbrug
  2. Miljø bliver værdisat — samme ræsonnement som ovenfor. Der er simpelthen grænser, og rent vand og ren luft bliver en værdifuld ejendom ligesom jordbesiddelser og olie er det i dag. Forurening kommer til at koste penge.
  3. Storbyerne vokser — trods en tendens til at søge væk fra byerne, hvis man har pengene til det, bliver prisen for at bo ude og transportere sig ind så horribelt høj, at ingen har råd. Ergo flytter vi ind til byerne igen.
  4. Høj uddannelse bliver værdiløs — det bliver konkrete færdigheder, der kommer til at tælle, ikke evnen til at analysere eller strukturere. Det gør maskinerne bedre en os. De kan derimod ikke snedkerere et gelænder til enhver trappe — det kan en gelændersnedker.
  5. Berømmelsesøkonomien sætter ind — information bliver værdiløs når den er næsten gratis og meget let tilgængelig. Det bliver pludselig personerne, der er interessante. Man vil se folk fysisk og høre dem tale, spille eller vise hvad de kan, og ikke blot opleve en repræsentation af dem — en tekst, et musikstykke eller en film.
Og hvad har alt dette så med Vertikal at gøre?

En del faktisk — særligt det sidste punkt.

Under mine forskellige former for undervisning, debatoplæg og foredrag plejer jeg stort set altid på et eller andet tidspunkt at sige noget i stil med: "Jeg forærer min viden gratis væk, for det er min krop de vil ha'". Bortset fra at bemærkningen har den ønskede virkning — latter — så er den et eksempel på, at Krugmans berømmelsesøkonomi allerede er i kraft. Vertikals viden er til rådighed her på webstedet, men den bliver faktisk først rigtigt interessant, når vi selv fremfører den.

Kontaktinformationen står lige herunder...

"Jeg forærer min viden gratis væk, for det er min krop de vil ha'"