Netikette og samarbejde

Gode råd om opførsel på Nettet.

Gode manerer <

God Internetsoftware og gode navigationskundskaber [Wayback-link] er en forudsætning for at kunne udnytte Nettets ressourcer optimalt.

Men en lige så vigtig ressource på Nettet er de menneskelige. Der er flere mennesker end www-servere på Nettet, og de er for så vidt mere interessante. Menneskene kan man nemlig vise ting, stille spørgsmål eller foreslå samarbejde. Både en-til'en (epost) og en-til-mange (nyhedsgrupper, konferencesystemer og postlister). Men i modsætning til www-serverne vil menneskene gerne behandles pænt. Det kræver gode manerer, samarbejdskundskaber og overholdelse af netikette at få noget til at køre med dem.

Opfør dig... <

korrekt! Sværere er det ikke. Gør det rigtige. Og undgå at gøre det forkerte. Hr. filosofiprofessor Ole Thyssen har i sin udmærkede bog I hinandens øjne skrevet følgende:
"Selvfølgelig er moral ikke objektiv. Men heraf følger ikke, at den er en privat og subjektiv affære. [...] Hver person har sit særlige moralske perspektiv, afhængig af hvor han kommer fra og hvor han vil hen. Men vi handler i en verden, hvor der også er andre personer. Hvad vi gør, og kan gøre, afhænger af hvad andre gør, og vil gøre. I dette spil mellem mennesker er moralen uundgåeligt til stede. Vi orienterer os efter moralske egenskaber med samme selvfølgelighed som vi orienterer os efter fysiske egenskaber. Også selvom vi ikke er enige om rigtigt og forkert."
Det betyder løst oversat, at man kan mene at dette eller hint er rigtigt eller forkert, men at det sker for øjnene af andre, der reagerer på det. Og at disse andre og deres reaktioner betyder noget.

Man kan sagtens sidde og skælde restaurationstjeneren hæder og ære fra på grund af småting, og føle det som enormt rigtigt. Men gør man det, skal man ikke regne med at hans eller borddamens respekt. Deres måde at se en på, er yderst bestemmende for ens videre muligheder. Ligeså på Nettet. Når man begynder at skrive epost eller artikler til nyhedssystemet begynder ens handlinger at nå frem til andres øjne og man bliver bedømt.

Husk altid at de folk du kommunikerer med er mennesker <

Bare fordi brugernavne er mindre personlige end diskussion ansigt til ansigt skal du ikke opføre sig anderledes i det digitale rum end du ville i et ikke-digitalt rum. Andre mennesker betaler både tid og penge for at modtage dine breve eller indlæg til nyhedsgrupperne og konferencesystemerne.

Høflighed er gratis og letter omgangen betydeligt. Folk har generelt lettere ved at svare på høflige forespørgsler, og venlige, imødekommende mennesker har en højere stjerne hos alle i nyhedsgrupperne, på postlisterne og på konferencesystemerne. Hvad enten de deltager i diskussionene eller blot læser.

Kan man også tilføre sin kommunikation intelligens kan det gå helt over gevind, og man kan finde sig selv i selskab med nye venner eller projektpartnere.

Visse folk siger i nyhedsgrupper og på IRC ting til andre mennesker de ikke ville turde i virkeligheden. Det kan gå meget godt så længe man holder sig til udenlandske grupper uden danske deltagere eller bruger et pseudonym. Men på et tidspunkt møder man folk i kødet og kan man så ikke stå ved sin net.personlighed, begynder man på et ret lavt respektniveau hos dem, hvilket hæmmer ens videre muligheder.

Det lyder tåbeligt at skulle fortælle nye nettere at de ikke skal gøre noget de ikke kan stå inde for, men Deja [Wayback-link] er fuld af artikler forfatterne næppe ville se igen, og endnu mindre ønskede at andre mennesker skulle bruge som grundlag for deres billede af dem.

Der er ikke noget galt i at drille eller diskutere med folk. Begge delehar bare positive som negative konsekvenser.

Fat dig i korthed <

Computerskærme og stresset hverdag indbyder ikke til fordybelse og opmærksomme læsninger af sludrede tekster. Skriv tingene så kortfattet og præcist som muligt.

På nyhedsgrupper bliver mange nye nettere ramt af ego-syge. De bliver lige pludselig til noget.

"Hurra! Jeg bidrager til en diskussion. Folk lægger mærke til mig. Jeg er en del af noget." tror de. Imens udbryder 200 andre nettere ved skærme spredt over det ganske land "Aargh! Ikke ham igen. Han har aldrig noget spændende at sige, og endnu en gang er det en tynd omgang mening uden brugsværdi."

At man får net.adgang gør ikke ens mening om tingene mere interessant for andre mennesker. Det kan være at den er det. Måske har man en speciel værdifuld indsigt i noget. Men man skal ikke tage det for givet. Især ikke syv gange om ugen året rundt. Denne regel kan sammenfattes til tænk på dit publikum.

Opsummér <

En dyd man bør forsøge at tillægge sig er kort at opsummere hvad man kommenterer eller svarer på. Skarpe, præcise opsummeringer viser at man har tjek på stoffet, og ens ord får dermed mere vægt. Jo længere man er på Nettet, jo mere begynder man at elske folk, der kan skære igennem våset og præsentere sagerne klart. De tilfører diskussioner værdi.

Modsat de mennesker, der blot tilføjer et "Jeg er enig i det her" eller "Nej, stavefegl staves med j" efter at have citeret et helt indlæg. Det er eksempler på ego-syge og pedanteri ingen får noget ud af. Vil man rette folks stavefejl kan man bruge e-post. Og når man bruger e-post skal man selvfølgelig heller ikke citere hele indlæg med mindre det er strengt nødvendigt.

Vær ydmyg <

Forventer du at andre folk sidder yderst på stolen og venter på din daglige mening om noget tilfældigt, må du tro om igen. Det gør de ikke. Og hvis folk fortæller dig at du tager fejl eller spilder mange menneskers tid, så vær imødekommende og afvis ikke ideen med det samme. Som sagt: der er som sådan ikke noget galt i at tage fejl og spilde andre menneskers tid. Man begrænser bare sine muligheder ved det. Tager man heller ikke kritik til efterretning begrænser man sig endnu mere.

Visse mennesker på Nettet kombinerer deres ego-syge med selvskadelig autoritetsforagt. Straks de bliver irettesat af en mere eller mindre velmenende mednetter råber de med en hastighed, der får knæreflekser til at blegne af misundelse: "Med hvis ret siger du, at jeg poster dårlige artikler? Er du net.gud eller net.politi eller sådan noget, hva'? Hey, det kan jeg fortælle dig, at det er du IKKE!!! Internettet er anarki, og jeg skriver hvad jeg vil!!! Du skal ikke censurere mig!!!" På overfladen et jævnt fornuftigt udsagn. Men det undgår komplet klagerens pointe, og resultatet bliver blot at den ego-syge bliver ved med at poste dårlige artikler til ingen eller et fåtals glæde.

Netop argumentet med de fås glæde, er det værd at se lidt nærmere på. Argumentet udtrykkes i praksis som "Hvad der er skidt for en, kan være guld for en anden". Og det holder ikke særlig langt.

Der eksisterer sådan noget som en velskrevet artikel.

Hvad der er godt og skidt er ikke udelukkende en subjektiv vurdering.

Hvis en besked er spildtid for langt de fleste i den nyhedsgruppe eller postlisten hvor den optræder, er det måske på tide, at posteren finder et mere velvilligt indstillet forum.

Visse mennesker trives med at få kastet tomater på sig - det smager altid lidt af opmærksomhed - men gør de sig rigtig upopulære bliver det til sten, og så er det ikke sjovt længere. Man kan ryge af postlister eller få tilsendt store breve ofte, hvis man ikke arter sig. Straffe uddeles ikke efter demokratiske principper på Nettet. Kun få gange bliver der stemt om det. Borgerværn/nyhedsgruppeværn plejer at tage spontan affære i nyhedsgrupper og postlisteejere kan smide folk af deres liste efter forgodtbefindende. En sidste mulighed er filtre. Ballademagere eller velformulerede genier af anden opfattelse end en selv lukkes ude ved hjælp af avancerede funktioner i nyheds- eller postprogrammet [Wayback-link].

Når intelligente mennesker begynder at bede en holde inde, er det på tide at man gør det.

Anse det aldrig for utænkeligt at de folk, der irettesætter dig er klogere end dig og har tilført on-line samfundet mere værdi end du har.

Vær mere ydmyg og tjenestevillig tillige <

I Networking on the Network (se samarbejdsafsnittet længere nede) skriver Phil Agre: "Du bør altid give enhver der skriver til dig komplet og respektfuld opmærksomhed, hvor ringe stand de end måtte indtage eller hvor langt fra dig de end måtte være. Hvis du taler med en, der er aggressiv eller forvirret, så hav medfølelse. Det er op til dig at vælge hvilke forhold du vil gå i dybden med, men alle du møder former dit rygte - og med god ret."

Bliver du kendt som "ham idioten, der altid udtaler sig dumt og håner andre i den og den nyhedsgruppe" eller "ham der altid er ubehøvlet i epost" blandt folk af ringe stand, skal rygtet alligevel nok nå op til de, der er højere på strå end dig. Venlighed gør ikke ondt, og tager heller ikke så lang tid. Og al erfaring viser, at det er den bedste modus vivendi på det store kaotiske net.

Hvis ingen på Nettet hjalp hinanden ville alting gå langsommere og mere besværligt. Derimod går tingene lettere for alle når alle hjælper hinanden. Nybegyndere slipper for at begå fejl, og gamle nettere slipper for at bruge opmærksomhed på dem. Ser du nogen begå en fejl, så påtal det venligt, og send vedkommende en peger til den relevante FAQ. Hvis alle tager vare på det nære, kan helheden tage vare på sig selv.

Ole Thyssen snakker i sin bog om at man i verden har en imaginær moralsk arbejdsdeling og går ud fra - uden at være sikker på det - at andre engagerer sig andre steder. Man spreder sig ikke for tyndt, man rutter ikke med sin indsats, man koncentrerer den så den bliver den dråbe, der gør en forskel.

Det er dog ikke altid let at koncentrere sin indsats, hvis man får ry for at vide noget.

Mine redaktørjobs [Wayback-link] fører en del kontakt med nybegyndere med sig.

Jeg har flere svar end de har spørgsmål. Men skulle jeg svare alle grundigt, måtte jeg påregne et månedligt indtægtstab på flere tusinde kroner. Det går ikke. Det er godt nok at være en flink fyr jævnfør Agre. Men man kan også være så tjenestevillig, at man ødelægger det for sig selv.

Jeg løser normalt problemet ved korte svar fulde af henvisninger til relevante ressourcer. Både ansvar og ansvarsløshed forstærker sig selv. Man må sørge for at hjælpe folk på en sådan måde, at de kan klare sig selv og ikke bliver afhængige af yderligere hjælp. (Og her finder du den lange version af metoder vs. paratviden [Wayback-link].)

Ole Thyssen skriver i sin bog om etik og moral også om den fjernsynlige lidelse: problemet med at ny teknik sætter en i stand til at se langt - længere end ens egen sociale kreds. I TV-Avisen, denne katastrofernes vejrudsigt, kan man hver dag se en masse folk der dør af forskellige årsager i Langbortistan. Det er umuligt at hjælpe dem alle, men fjernsynet bringer katastroferne tæt på, og speakeren, der er vor ven - fra vores kreds - fortæller oprørt om rædslerne.

Man oplever det samme på Nettet. Det udvidede netværk bringer fremmede menneskers problemer helt ind i ens postkasse. Fra de ramte selv med direkte adresse til en. Man føler sig tilskyndet til at hjælpe en nybegynder fra Ålborg eller Lithauen selvom man aldrig har set manden.

Det bør man også gøre. Men med skyldig hensyntagen til egen ressourcemængde og den nødstedtes egen mulighed for at kunne klare sig selv bagefter.

Nærhedsprincippet <

Nærhedsprincippet er det vigtigste når man søger hjælp på Nettet. Har man brug for hjælp skal man så vidt mulig søge hjælpen tættest på. Har man problemer med et givent program skal man først søge hjælp i dokumentationen. Den ligger på ens harddisk, og er slet ikke svær at få fat i.

Hjælper det ikke, må man gå videre til FAQ'er og i yderste nødstilfælde mennesker.

Jeg havde for et stykke tid siden et problem med krypteringsprogrammet PGP. Først læste jeg al dokumentationen igennem, men kunne alligevel ikke løse problemet. FAQ'erne hjalp heller ikke. Det var et ret kompliceret problem. Hmmm. Jeg sprang på Deja og søgte i gamle artikler fra alt.security.pgp. Heller ikke der var der svar. Jeg var - efter tre timer - moden til at spørge mere vidende mennesker. - Høfligt naturligvis.

I mit spørgsmål huskede jeg at nævne alt relevant: operativsystem, PGP-version, de fejlmeddelelser jeg fik og de løsningsforsøg, der allerede havde slået fejl.

Jeg skrev ikke "på forhånd tak". Det er som regel en uskik. I stedet gjorde jeg mig klar til at takke den barmhjertige og vidende netter der ville komme mig til undsætning...

Men ingen kunne svare!

Det illustrerer Nettet meget godt: du har ikke krav på svar fra nogen. Du har ikke krav på at finde det du vil finde. Du er selv aldeles ansvarlig for hvordan det går dig.

Så jeg fyrede op under Netscape og Net.sekstanten og tog til den Internationale PGP-side i Norge. Den drives af Ståle Schumacher og modtager tusinder af besøgende hver uge. Hvis bare en procent besværer Ståle med spørgsmål, har han mere end rigeligt at lave. Derfor sprang jeg til en mindre besøgt engelsk PGP-site og læste lidt på den. Jeg fandt et par ting der kunne gøres bedre og et dødt hyperspring.

Det skrev jeg til den tilsyneladende venlige professor, der drev siden, samtidig med at jeg stillede ham mit spørgsmål. Han var glad for ændringsforslagene og kunne på fem minutter svare på mit spørgsmål. En handel begge parter fik noget ud af. Han fik en bedre side, og jeg fik svar på mit spørgsmål. Endnu bedre: løsningen kom flere mennesker til gode. Den er nu en del af PGP for noble fritænkere.

Jeg huskede naturligvis at spørge professoren om han ville krediteres for svaret, men han mente nok at han kunne leve videre uden. Men generelt er det god tone at spørge folk, der hjælper en, om de vil krediteres. Ligesom man altid bør spørge om lov før man offentliggør dele af e-post.

Hold samfundet levende <

Post kvalitet. Anspor folk der poster kvalitet. Lok folk fra at poste indlæg af ringe kvalitet.

Det er det enkle tre-trinsprogram, der holder nyhedsgrupper, konferencesystemer og postlister levende og sunde. Alle vil hellere se 12 gode artikler fra dit tastatur i løbet af et år end 12 dårlige om ugen. Folk der poster lidt, men godt, får endda mere respekt og flere muligheder.

Man skal heller ikke være bange for at bede udannede nettere om at tage sig sammen. Det er sandsynligvis den eneste uddannelse de får, og kan de ikke tåle det, hører de sandsynligvis ikke til i on-line samfundet.

Før du skriver et indlæg bør du bruge noget tid på at finde ud af hvad folk generelt synes om eller hvad dit unikke bidrag kan bestå i. Intetsigende mennesker og mennesker med ego-syge er der nok af på Nettet. Tal for så vidt muligt kun når du har noget værdifuldt på hjerte. Brug følgende tommelfingerregel: gider du ikke selv gemme dine egne indlæg, bør du ikke påføre andre dem.

Vær logisk <

Logik er bare en af mange måder at tænke på. Tænkemåden kan ikke bruges til alt, men de fleste forventer nu alligevel at man holder sig indenfor dens regler, når man diskuterer dette eller hint. Kun i meget få grupper (som alt.non-sequiteur) kræver man irrationelle og ulogiske indlæg. Skal man dømme efter placeringerne af de to bedste vejledninger i brug af logik på Usenet, må de værste logikforsyndere befinde sig blandt kristne og nazister.

Alt.atheism har gennem siden 1990 - en menneskealder på Nettet - leveret Nettets absolut bedste introduktion til logik og logikkens brug i diskussion. Den befinder sig på de gudløses hjemmeside http://www.infidels.org/news/atheism/ [Wayback-link] og fylder ca. 13 sider udskrevet. Næsten 50 logiske faldgruber gennemgåes og vejledningen anbefales på det varmeste enhver, der har tænkt sig at begive sig ud i net.diskussioner. Eller for den sags skyld enhver, der ser TV-Avisen hver aften.

Forsøg at lære on-line samfundets værdier at kende <

FAQ'erne for begyndere er et godt sted at starte i færden mod en forståelse af værdigrundlaget på Nettet. Men man kan også gå dybere.

På sin hjemmeside [Wayback-link] fortæller Claus Tøndering, en almindelig folkekirkedansker, om hvorfor han er kristen, og hvorfor man bør tage Gud alvorligt.

"Det eneste der er en smule specielt ved mig er, at troen på Gud betyder meget for mig, og jeg er overbevist om at den også bør gøre det for dig." skriver han. Hvad har det med netikette at gøre? Sjovt nok en hel del. Netikette og kristendommens kærlighedsbud minder slåenede meget om hinanden. Hvis alle gik til Nettet og nyhedsgrupperne med samme alvor som Claus ville der være mindre ballade og bedre resultater.

Nuvel, kristendommen har ikke monopol på samarbejde, gavegivning og barmhjertige samaritranere. Nettet er opstået i akademiske cirkler. Dér hylder man friheden til at tænke som man lyster, redelighed, kompetence og grundighed. Man ynder også at bruge logik og rationel tankegang samt at se tingene fra mange sider. Fra akademisk hold bør man lade sig inspirere af laissez-faire ånden på Nettet. Er der noget du ikke kan tåle, så lad være med at spilde andres tid med brok. Nettet er stort, og et eller andet sted må du kunne finde noget du bryder dig om. Eller selv bygge det.

Det er ikke let at bygge et fredeligt netværk hvor folk fra alle dele af samfundet og verden skal kunne leve sammen. Det kræver stadige apeller til folks samvittighed og det trods alt fælles værdigrundlag at få tingene til at køre. Men det kender vi allerede fra De Forenede Nationer, der kom til verden mange år før Nettet.

På Forende Nationers halvtredsårsdag blev bogen Living Values - Levende værdier/at leve på grundlag af værdier - udgivet. Bogen forsøger at finde et fælles værdigrundlag for alle mennesker i hele verden uanset deres religiøse, kulturelle og sociale baggrund. Og bliver dermed ikke bare den perfekte bog til FN men også til Netterne. Bogen, der på papir kun koster 20 kr. (tlf/fax: 31 31 04 21) og ligger gratis på http://www.brahmakumariswso.com/ls/values.html [Wayback-link], opskriver følgende værdier som basale og eftertragtelsesværdige:

Samarbejde. Fordi det får alting til at virke bedre. Løfter man i flok, løfter man mere.

Ydmyghed. Tillægger man sig ydmyghed undgår man mange unødvendige personkonflikter, der dybest set ikke bibringer nogen noget godt.

Ansvar. Mennesker, der holder ord, bliver generelt mere populære end mennesker, der løber fra deres ord.

Frihed. Lev og lad leve. Frihed for Loke såvel som for Thor.

Kærlighed. Som med venlighed og høflighed smøremidlet, der får det hele til at gå lettere. Forudsætter man, at man egentlig elsker andre mennesker, gør man sig ikke så umage med at misforstå dem, eller blive uenige med dem over småting.

Enkelhed. Der er ingen grund til at komplicere tingene unødigt. Det gør kun fattige mennesker.

Glæde. Som med kærlighed et smøremiddel. Besidder man glæde undgår man at komme til at lyde som alle de andre indignerede læserbrevsskribenter, der befolker Ekstra Bladet, TV2s tekst-tv og dk.politik.

Fred. Tilstræber man indre som ydre fred, koger tingene sjældent over, og man behersker situationen bedre. Diskussioner bliver mere saglige, og kan måske endda risikere at lede til bedre forståelse i stedet for dårligere.

Tolerance. Værdierne her er på en måde utroligt indlysende som godt grundlag for omgang med andre mennesker. Man kan jo bare prøve at se på hvad de modsatte værdier afstedkommer: er man vred, intolerant og løgnagtig kommer man ikke langt med særlig mange mennesker.

Årlighed. Sandheden er ikke altid ilde hørt. Respekterer vi hin enkelte, respekterer vi også hans sandhed, uden dog at behøve at være enige. De færreste bryder sig om at deres venner lyver for dem. Det være sig af venlighed eller svigagtighed. Det samme gælder for folk, der ikke er ens venner. Det mindste man kan gøre er at betale tilbage med samme mønt.

Respekt. Som med ydmyghed en af de allervigtigste værdier i en net.forbundet verden. Man respekterer folk og deres meninger, uanset hvor uenige man er med dem.

Enhed. Fns mål er, at skabe enhed og dermed undgå krig og lignende ubehagligheder. Det lader til, at der er en praktisk værdi i enhedsfølelse.

Erfaringen på Nettet viser at alle disse kristne/akademiske/mellemfolkelige værdier har stor praktisk nytteværdi. Erfaringen viser også at mange lader hånt om dem. Det er op til hver enkelt at afgøre om de er noget værd. Både på afsender og modtagersiden.

Samarbejde. Fordi det får alting til at virke bedre. Løfter man i flok, løfter man mere.

Ydmyghed. Tillægger man sig ydmyghed undgår man mange unødvendige personkonflikter, der dybest set ikke bibringer nogen noget godt.

Ansvar. Mennesker, der holder ord, bliver generelt mere populære end mennesker, der løber fra deres ord.

Frihed. Lev og lad leve. Frihed for Loke såvel som for Thor.

Kærlighed. Som med venlighed og høflighed smøremidlet, der får det hele til at gå lettere. Forudsætter man, at man egentlig elsker andre mennesker, gør man sig ikke så umage med at misforstå dem, eller blive uenige med dem over småting.

Enkelhed. Der er ingen grund til at komplicere tingene unødigt. Det gør kun fattige mennesker.

Glæde. Som med kærlighed et smøremiddel. Besidder man glæde undgår man at komme til at lyde som alle de andre indignerede læserbrevsskribenter, der befolker Ekstra Bladet, TV2s tekst-tv og dk.politik.

Fred. Tilstræber man indre som ydre fred, koger tingene sjældent over, og man behersker situationen bedre. Diskussioner bliver mere saglige, og kan måske endda risikere at lede til bedre forståelse i stedet for dårligere.

Tolerance. Værdierne her er på en måde utroligt indlysende som godt grundlag for omgang med andre mennesker. Man kan jo bare prøve at se på hvad de modsatte værdier afstedkommer: er man vred, intolerant og løgnagtig kommer man ikke langt med særlig mange mennesker.

Årlighed. Sandheden er ikke altid ilde hørt. Respekterer vi hin enkelte, respekterer vi også hans sandhed, uden dog at behøve at være enige. De færreste bryder sig om at deres venner lyver for dem. Det være sig af venlighed eller svigagtighed. Det samme gælder for folk, der ikke er ens venner. Det mindste man kan gøre er at betale tilbage med samme mønt.

Respekt. Som med ydmyghed en af de allervigtigste værdier i en net.forbundet verden. Man respekterer folk og deres meninger, uanset hvor uenige man er med dem.

Enhed. Fns mål er, at skabe enhed og dermed undgå krig og lignende ubehagligheder. Det lader til, at der er en praktisk værdi i enhedsfølelse.

Erfaringen på Nettet viser at alle disse kristne/akademiske/mellemfolkelige værdier har stor praktisk nytteværdi. Erfaringen viser også at mange lader hånt om dem. Det er op til hver enkelt at afgøre om de er noget værd. Både på afsender og modtagersiden.

Samarbejde <

Når de gode manerer er på plads, bliver det lettere at samarbejde over Nettet. Er man kommet til Nettet med et projekt i lommen på udkig efter samarbejdspartnere skulle man gerne have brugt alle indtil videre givne råd til at finde det rette forum og have fundet ud af hvordan det virker. Så er det blot at udpege de mennesker man ønsker at samarbejde med og sende dem en skrivelse. Man kan gøre det en efter en, og gøre invitationene personlig. Men man kan med lige så stort held fremlægge hele den store plan på en gang, og fortælle alle hvor de passer ind i den. Det kræver dog at de alle kender en fra gruppen/listen og har tillid til en fordi man er kompetent, redelig og så videre. Samarbejdspartnere skal have tillid til at du har evnerne, tiden og pengene til at løfte det projekt du foreslår dem. Ellers vil de ikke være med.

Det kan være at du har ideen til den ultimative hjemmeside. Men en meget stor del af overtalelsesarbejdet kommer til at hænge på din person, og på hvad du har tilført det forum du vil bygge for.

I retorik inddeler man argumentationens forskellige appeller i etos, patos og logos.

Etos er hvem man er. En økonom med speciale i russisk økonomi har et bedre udgangspunkt for at foreslå hjemmesiden "Det økonomiske sammenbrud i Sovjetunionen 90-95" end Randi fra Fremskridtspartiet. Åkonomen har højere troværdighed end økonomaen.

Patos er en appel til følelserne. Det kan være meget godt at foreslå hjemmesiden "Det økonomiske sammenbrud i Sovjetunionen 90-95", men der skal være en smittende passion bag, for at få sat noget som helst i gang. Brænder man ikke for sagen kan man ikke tænde ild i andre.

Logos er så selve den saglige begrundelse. Hjemmesiden "Det økonomiske sammenbrud i Sovjetunionen 90-95" vil være god at lave fordi den vil give brugerene en ny og vigtig viden om et samtidigt forhold osv. osv.

Skal man overtale nogen til et samarbejde bliver man nødt til at have alle tre appeller med i sin indbydelse. Virker de ikke alle tre, er sandsynligheden for at man kommer nogen vegne beskeden. Det gør nu ikke så meget. For virker de ikke alle tre, er sandsynligheden for at projektet bliver vellykket heller ikke så stor.

Og så er det hele egentlig heller ikke så svært.

Underlægger man sig (on-line)samfundets værdier og gør sit bedste for at udvikle sin kompetence i alle relevante retninger, bliver man et menneske folk gerne vil samarbejde med, og muligheden for større projekter over Nettet åbnes.

Anbefalet læsning <

Networking on the Network
af Phil Agre.
http://dlis.gseis.ucla.edu/people/pagre/network.html [Wayback-link]
Networking er amerikansk og betyder noget i retning af "at arbedje i netværk". Networking er noget man gør, når man vælger at møde mennesker, der er relevante for ens faglige eller erhvervsmæssige udvikling, og ved hvad man vil med dem.

Man kan godt lade være med at knytte forbindelser til sine kolleger, men den dag man mangler noget svært fremskaffeligt materiale til sin Phd-opgave eller 5.000 kr. på det månedlige budget, er det nu rart at kende de rigtige mennesker. Og erfaring viser også, at det ikke bare er godt at kende dem i nødsituationer. I det daglige liv på uddannelsesinstitutionen eller arbejdsmarkedet er det bedre at tilhøre et netværk af kolleger, end at forske/arbejde for sig selv. Kommunikationen løber let i et netværk, og professionelle samarbejdende mennesker får lavet mere på en mere tilfredsstillende måde.

Networking on the Network er Biblen for dannede mennesker, der tager deres liv på netværket alvorligt. Hæftet, der fylder 14 sider når det har været en tur gennem printeren, fortæller med Californisk entusiasme om formålet med netværker, deres opbygning og vedligeholdelse. Som en ekstra bonus er de gængse former for Internet-kommunikation taget med: epost, mailing-lister, nyhedsgrupper og Spind.publicering.

Hæftets forfatter, Phil Agre, underviser i kommunikation på universitet i San Diego, og har 15 års erfaring fra Nettet og den akademiske verden at trække på. Hans opfordringer til at skrige, når man bliver gal, og spørge sine totemdyr til råds for at finde ud af hvad man vil, kan synes lidt vel new age'de på en reserveret nordbo. Men det er bestemt ingen grund til at undgå den times stærk koncentrerede højkvalitetsinformation Phil så venligt stiller gratis til rådighed. Nettet rummer simpelthen ingen bedre vejledning indenfor dette ekstremt vigtige område.

Hæftets målgruppe er i første omgang universitetets andendelsstuderende, men kan læses med lige så stort udbytte af den flinke gymnasieelev i 1.g og den fastkørte 42 årige eksportchef. Eller hvorfor ikke den arbejdsfri adelsmand på overførselsindkomst? Målrettede netværk er en så vigtig del af det menneskelige samfund, at de ikke kun burde bruges i forsknings- og erhvervsøjemed.

Bliv mig fra livet med det halvreligiøse moralvås
Rigtige mænd snakker TCP/IP, FTP og HTTP. Ydmyghed og respekt har intet med Nettet og computere at gøre. Og dog. TCP/IP, FTP og HTTP er alle standarder for datatransmission. Kan ens maskine ikke snakke efter disse protokoller bliver den afskåret fra netværket. Det forholder sig ikke stort anderledes med de søbede humanistiske værdier. De er protokoller for omgangen med mennesker hvad enten de er på netværk eller ej. Med mennesker er det hele dog lidt mere kompliceret, idet man kan foregive at holde sig til protokollerne. Man kan give udseende af at være redelig, ærlig og kompetent. Men det holder kun indtil man bryder illusionen, og konsekvenserne er derefter de samme som hvis man fra starten havde været uredelig, uærlig og inkompetent. Måske med noget vrede fra de mennesker, der brugte tid på en illusion. Mennesker er dog også mere tilgivende end datatransmissionsstandarder. Samarbejde kan også finde sted i forhold hvor der nu og da fraviges fra protokollen. Er resultatet af samarbejdet mere værd end fraværet af det, samarbejdes der som regel.
Religion
Er man blevet hidset af al denne snak om religion anbefales man at tænke lidt over sagerne. Det skader aldrig. Claus Tøndering har et godt tilbud til de 95% af læserne, der alligevel er medlem af Folkekirken, og de øvrige on-line-muligheder mange.

Jeg selv er ualmindelig doven. Jeg valgte verdens absolut letteste religion, Universal Life Church. Man kobler op, skriver sit navn, og bliver ordineret præst på få sekunder. Beviset kan ses et sted i nærheden.

Skaffer man en håndfuld nye medlemmer kan man gå hen og blive biskop. Selve religionen er et studie i underbydelse. Der er kun en ting man skal holde sig for øje: altid at gøre det rigtige. Jeg har endnu ikke fået min præstestand gjort til basis for skattefritaget kursusvirksomhed som L. Ron Hubbard, men det kommer nok.

Savner man lidt mere indhold i sin net.religion, bør man læse Principia Discordia [Wayback-link] (brug Yahoo) eller opsøge Church of the Subgenius [Wayback-link]. Har man som ung, smart og ironisk knægt dyrket Master Fatman, Karl Stegger, Jacob Haugaard og Povl Kjøller er det på tide, at man lærer den alvorlige baggrund.