Kom ind ad min indgang

Med partnerprogrammer tjener man penge på at vise sine brugere videre til en given biks.

"Der findes ingen bedre mad end Paolos! Magnifico! Paolo har den bedste restaurant på hele øen"

Og, nå ja, så giver han mig 3000 lire for hver godtroende turist, jeg kører hen til ham.

Den slags handel kaldes returkommission, og hvis taxachaufføren sidder og roser mad han faktisk ikke selv ville sætte til livs, er man helt oppe hvor man kan tale om bestikkelse.

Det spil kan alle hjemmesideejere nu deltage i. Selv mens de ligger hjemme i sengen og sover.

Placerer de et spring til en bog- eller cd-biks, kan de få en mængde penge for hver betalende kunde, de sender ind i den.

De bliver til et stykke akkordbetalt salgspersonale i forretningen.

De forskellige ordninger <

Den simpleste form for samarbejde er visning af bannerreklamer.

"Du viser min reklame 1000 gange. Og får en 20'er. Det er 5 øre pr. visning" er den typiske ordning for private hjemmesideejere.

Reklamen skæmmer sandsynligvis hjemmesiden, men pengene pynter jo på bankbogen.

Næste skridt hedder "Du viser min reklame. Jeg giver dig 1 krone for hver person, der klikker sig videre."

Her er belønningen tilsyneladende højere, men er reklamen dårlig og hænger den ikke sammen med sidens emne, er der ikke særlig mange brugere, der tror på, at et klik på bannerreklamen, vil opfylde deres ønsker. Kun 1% klikker. Så viser man altså reklamen 1000 gange for 10 kroner.

Nu varierer det meget, hvor meget folk klikker. Men procentdelen er yderst sjældent mere end et-cifret. Diverse undersøgelser peger på 2% bannerklikkende som det forventelige.

Nogle forretninger elsker denne løsning, da de på den måde får fortalt en masse mennesker, at de eksisterer, uden at det koster dem noget videre. Andre bryder sig ikke om denne svært beregnelige aftale, og de sværger stadig til afregning pr. tusinde visninger.

Bedst synes de dog om partnerløsningen.

"Du henviser på en eller anden måde til min biks eller et specifikt produkt i min biks. Køber folk det lige med det vuns får du 5% af købsprisen. Hvassirduså!?"

Man bliver salgsknægt i forretningen. Med en kommission.

God fidus <

For forretningen er det en god fidus. De får al deres reklame gratis. Det begynder først at koste dem penge, når de har tjent dem. Og er forretningerne heldige, får de en fast kunde, der handler direkte med dem 10 gange til. Uden at salgsknægten får 5% af de efterfølgende køb. Det er en rigtig god ordning for forretninger.

For hjemmesideejere er ordningen dog heller ikke så skidt igen.

Er hjemmesidens emne snævert, har de som regel for få besøgende til at bannerreklamer giver noget videre. Derimod kan de høste pæne penge på at lokke folk til at købe dyre varer med pæn returkommission, uden at de af den grund vil blive anset for at være til fals.

Har man en hjemmeside om en musikgruppe, er det ganske redeligt at henvise til steder, hvor man kan købe cd'er med den. Skriver man om avanceret Unix-scripting, er det meget naturligt, at henvise til en online-boghandel, hvor standardværket kan købes. At standardværket så koster 50$ og man dermed bliver en 50 kroner rigere for hver bruger, der køber det, gør jo ikke en til en mindre troværdig person. Bare en, der ser en mulighed og udnytter den.

Det er heller ikke alle partnerprogrammer, der indføjer en passus om, at man ikke kan købe gennem sin egen hjemmeside. Har man lyst til at købe noget, i en online-biks med rabat, kan man altså lige bruge 5 minutter på at blive partner først. Og så få en 1000 kroners ordre for 850 kroner.

Det er ikke tiltænkt brug. Men umuligt for forretningen at gardere sig imod.

Baby, you've got IT <

Associate-IT er en fortrinlig fortegnelse over omrent alle Nettets mange partnerprogrammer. Pænt inddelt i kategorier.

Det er altså forholdsvis let at finde en biks, der handler med noget af det, man skriver om på sin hjemmeside og så overveje, om man vil være salgsagent for den.

Man kan også bruge Associate-IT omvendt. Man kan finde ud af hvilke forretninger, der giver den bedste returkommission, og så begynde at skrive om relaterede emner. I de skrivendes verden har den slags hjemmesider ikke så høj en stjerne. Men i papirverdenen er der store mediehuse, der er grundlagt på denne filosofi.

Lykken ville selvfølgelig være at skrive om liebhaverejendomme og så få 15% af 4 millioner kroner for en solgt strandvejsvilla, men desværre er der ikke så store avancer at hente inden for salg af biler og huse, som der er på bøger og musik.

En velopbygget tjeneste <

Associate-IT gør et fint stykke arbejde med at guide rundt i partnerjunglen.

De har fået alle beskrivelserne af partnerprogrammer kogt ned til fire linjer, og har altid det rigtige link til partnerprogrammet hjemmeside.

På Associate-IT har de også hitlister over de mest populære partnerprogrammer, og de giver brugerne af Associate-IT mulighed for at anmelde og karaktergive de forskellige ordninger. Ja, man kan sågar diskutere sine oplevelser med diverse partnerordninger med de andre i nogle diskussionsfora.

Markedet bliver dejlig gennemsigtigt på Associate-IT.

Konkurrent <

Refer-IT var faktisk den første superdatabase over partnerordninger, men intet på Nettet er så unikt, at det ikke kan kopieres forholdsvis hurtigt.

Så pludselig var Associate-IT sprunget frem, og kunne også liste over 400 partnerprogrammer.

Associate-It havde bare ikke brugt så mange mandtimer på at lokalisere partnerprogrammer. Så de har kunne investere i bedre kundebetjening end Refer-IT og tilbyde brugerne endnu flere måder at anmelde, karaktergive og diskutere en given ordning på.

Associate-IT er dermed en lille, udslagsgivende del bedre end Refer-IT.

Hvad med stordrift? <

En nyere dansk www-baseret bogbiks er http://www.bookshop.suite.dk 🏛️. Det er tilsyneladende en filial af den engelske superboghandel iBS. Men skinnet bedrager.

"Bemærk venligst, at denne side er en partner til The Internet Bookshop. Den repræsenterer således ikke The Internet Bookshop og er ejheller en del af The Internet Bookshop."

Den er faktisk bare en privat, dansk indgangsside til iBS.

Det samme gælder, i skrivende stund, http://google.dk. Manden bag http://google.dk har været rigtig smart. Han har lavet en dansk forside til den engelske boghandel (med et par stavefejl hist og pist og længere nede en formular, der ikke virker) og kommer sandsynligvis til at tjene nogle penge på den måde.

Det er snedigt, for arbejdet består blot i at opdatere en enkelt side nu og da. Den side der så giver videre adgang til de 1.4 millioner bøger og hjemmesider der findes på den engelske iBS.

Vor fremsynede danske versionist tager sig ikke af noget andet. Al bestilling, betaling og forsendelse ligger også i trygge rammer hos den engelske superboghandel.

Det er som at lave sin egen indgang til Magasin eller Illum og få del i omsætningen. Snedigt. Men for brugerne stadig kun én dansk side klistret over 1.4 millioner engelske.

Tjener man så penge? <

Nej. De færreste tjener noget videre på at vise folk videre til butikker. Tjene penge på Nettet 🏛️? fortæller den trøstesløse og morsomme historie om den ringe indtægt på partnerprogrammer.

For tiden giver søgetjenester som Google, Alta Vista og About.com også returkommission til de, der skaffer dem brugere. Men det er også svært at blive rig af, og de kræver at man klistrer sin side til med deres varemærker.