Anbefalinger til kommentarsystemer

Ved gårsdagens Vertikal-topmøde spurgte Steven "Hvad er så vores anbefalinger til kommentarsystemer?" Jo mere vi diskuterede det, jo mere spændende blev det.

Kommentarsystemer opfylder vidt forskellige behov og og har vidt forskellige målsætninger på forskellige sites.

De små sites og blogs <

Vertikal.dk 🏛️ har ikke kommentarer fordi

  • Vi gerne vil sortere 100% af troldene og spammerne fra helt uden at arbejde for det. Det lykkes perfekt. Trolde skriver aldrig e-mail.
  • Vi har for få læsere til at få et levende kommentarspor.
  • Vores læsere vil, som hovedregel, gerne være anonyme. De er højstatusmennesker, der laver noget fornuftigt i egne sammenhænge. De har en identitet andetsteds og vil ikke være kendt som kommentatorer andre steder.

Vores læsere efterspørger ikke et kommentarspor, men er i øvrigt rimeligt flinke til at melde tilbage, når vi skriver noget, de kan lide.

Hedengangne IT-nørdens blog 🏛️ havde kommentarer fordi

  • Blogs skal vist pr. dekret og definition have kommentarer.
  • Læserne, teoretisk set, kan hjælpe hinanden (som her hvor en læser hjælper en anden til Videolan 🏛️). Det sker i praksis, men meget sjældent. Som regel svarer de hinanden meget mindre præcist eller udpeger fejl i blogindlægget og/eller de andres kommentarer.

IT-nørdens blog brugte Facebook som kommentarsystem. Det sørgede for at spam filtreredes fra og at trolde, brokhoveder og respektable mennesker optrådte med næsten deres eget navn.

At folk optræder med sandsynligvis eget navn betyder desværre færre gode, konstruktive, "dumme" spørgsmål. Men det betyder også lidt mindre spam og lidt færre trolde i forhold til fx. Wordpress' kommentarsystem.

De mellemstore sites <

CBSObserver.dk 🏛️ er Copenhagen Business Schools avis (selvstændig redaktion, journalistiske principper) og de har kommentarer fordi

  • ledelse, redaktion og læsere ønsker kommentar- og debatmuligheder.

Det fungerer sådan

  • Spammerne klares med et spamfilter og troldene, diskussionsforgifterne, slettes manuelt. Redaktionen overvåger nye kommentarer og sletter indlæg, der ikke overholder sitets debatregler.
  • Der er tilstrækkeligt med læsere til at debatten kan blive levende.
  • Redaktionen blander sig ofte og hjælper fx. læserne med at læse artiklerne 🏛️.
  • Folk kan kommentere semi-anonymt hvilket sænker tærsklen for deltagelse  - uden at det dog betyder uoverstigelige problemer med trolde og spammere.

Version2.dk 🏛️ er mediehuset Ingeniørens avis/nyhedssite med nyt om IT.

Version2 har, som Ingeniøren, ret kvikke læsere og kommentatorer. Det betyder at kommentatorerne nu og da kan andet end at nedgøre artiklen og de andre kommentatorer. De er ret aktive og nogle af kommentatorerne kan endda underbygge deres pointer med links 🏛️(!!!). Selve arbejdet med at røgte debatten/kommentarsporene er som på CBSobserver en redaktionel opgave.

De store sites <

The Verge 🏛️ skriver om it-stof til millioner af mennesker over hele verden. De har kommetarer fordi

De fastboende kommentatorer kan dag efter dag hævde sig selv i kommentarsporerne til forskellige artikler og opbygge status i - i det mindste - egne øjne. De kan også optjene en hvid stjerne på rød baggrund for særligt gode kommentarer.

Nationen 🏛️ er et selvstændigt navn på Ekstra Bladets kommentarspor og forum-område. Her kan tusindevis af mennesker hver dag hvæse med over nyhederne og latterliggøre deres medhvæsere. Det sker både under specifikke artikler (som denne 🏛️) og i en særlig indhegning hvor Nationens borgere inviteres til at hvæse med på specialstrikkede og særligt opviglende artikler 🏛️.

Nationen giver sidevisninger, kontrovers og annonceindtægter. Måske er der også nogle, der hjælper hinanden og bliver klogere 🏛️. Men der er lidt langt mellem snapsene.

Vores yndlingssystem <

Koncertanalogien <

Sammenlign kommentarerne med bifaldet til en koncert.

Klapsalver gør ikke musikken eller udførelsen bedre. Stående ovation gør ikke musikken bedre end hvis folk sidder ned og klapper. Men begge dele gør hele oplevelsen bedre for både kunstner og publikum. Både læse- og skriveoplevelsen bliver bedre hvis stemningen omkring artiklen er god. Og det uden at gøre selve artiklen bedre.

Buhråb gør heller ikke musikken eller udførelsen bedre. Men de gør oplevelsen værre.

Analogt vil læse- og skriveoplevelsen blive værre, hvis kommentarsporet er præget af trolde og negativ respons. Dog kan der være en positiv oplevelse for læsere og kommentatorer i at gruppehade noget, der virkelig er dårligt eller forkert.

For at blive i koncertanalogien, så kan værdifulde kommentarer fra vidende læsere være som den dygtige musiker blandt publikum, der bliver inviteret op på scenen for at spille med. Musikeren kan rent faktisk gøre både musikken og den samlede koncertoplevelse bedre. Det samme kan den dygtige kommentator gøre for en artikel.

Hvis vi bruger nyheden om Nvidias G-sync 🏛️ som eksempel, vil vi som læsere have mest og bedst mulig information om emnet hurtigst muligt. Vi gider ikke høre om Dell-skærme eller høre halvhjerner skælde ud på kvarthjerner fordi, de ikke formår at læse artiklen, ikke kan stave eller hvad de nu kan klandres for. Vi vil have en forbedret artikel eller et link til det forumindlæg, der forklarer hvordan G-Sync-systemet virker.

 

Så vi udtænkte dette system:

Artikelskribenten modtager alle kommentarer til sin artikel og kan med klik på et link afgøre om den er brugbar, sjov eller meta

  • Brugbar. Kommentaren er værdifuld og gør folk klogere på det emne, artiklen omhandler.
  • Sjov. Skribenten syntes at kommentaren var så sjov, at den er læseværdig for en større kreds end kommentarsporets vanlige deltagere.
  • Meta. Folk der råber Hurra eller Buuh af artiklen. Folk der ønsker at artiklen handlede om noget andet.

Og så kommer tricket. Almindelige besøgende på nyhedssitet ser som udgangspunkt kun brugbare kommentarer. Registrerer folk sig på sitet (fx. via Facebook 🏛️, Google, Twitter, Medielogin 🏛️ eller hvad man nu har) kan de vælge at se brugbar/sjov/meta/revl&krat alt efter behag.

Fordele:

  • Den almindelige læser skal ikke gennemtrawle 100 kommentarer for at finde det ene gode link, der gør dem klogere på noget, de er levende interesseret i.
  • Kommentatorer, der får noget socialt ud af at mene en masse om en masse artikler, kan fortsætte med det. Det bliver bare for en mindre kreds af, sandsynligvis, ligesindede.
  • Kommentatorerne kan se at lidt flid i kommentararbejdet lønnes med flere læsere. Denne politik vil dog nok også fremmedgøre og irritere de 95% af kommentatorerne der ingen intention har om at skrive brugbare indlæg.

Ulemper:

  • Der kommer færre sidevisninger og sandsynligvis færre kommentatorer. Både eksperter og almindelige folk kommer lettere til tasterne, hvis de ser at andre har skrevet noget forkert 🏛️. Hvis systemet skåner dem for de tåbelige kommentarer, er der ikke så mange veje ind i en kommentar-karriere på et givent site.
  • Skribenten vil måske have en tilbøjelighed til at overse relevant og lødig kritik af sit arbejde. Det er lidt noget skidt hvis man, som de bedste steder, gerne ser at skribenten blander sig i kommentarsporet; uddyber, forsvarer og lover bedring efter behov.

På visse sites markerer de kommentarspor eller indlæg med "Redaktionel deltagelse" når den slags forekommer (Ars Technica forfremmer også kommentarer 🏛️). Det sender et signal til kommentatorerne om at de nogle gange bliver hørt af skribenter og redaktører og et signal til læserne om at debatten i bunden af artikler bliver taget alvorligt fra redaktionelt hold. Redaktionel deltagelse giver alle en idé om at kommentarsporet ikke bare er en indhegning for hvæsere.

Mærkning og filtrering af kommentarer burde være ret simpelt med Drupal 🏛️.

Hvad får nyhedssitet ud af kommentatorernes arbejde? <

Medier og skribenter vil have kommentarer under deres artikler/lydindslag/videoindslag fordi de gerne vil

  • Have flere sidevisninger, højere annonceindtægter.
  • Give mulighed for offentlig debat (det er ofte et politisk ønske og en forudsætning for bevillinger).
  • Få vigtige tips, der ikke kommer hvis man kun har tilbagemeldingsfunktion.
  • Have et offentligt klap på skulderen efter veludført arbejde.
  • Have offentlige spark, hvis de ikke laver ordentligt arbejde. Desværre er det sådan at positive og negative tilbagemeldinger som regel kommer i forholdet 1:4.

Hvad får kommentatorerne ud af deres arbejde? <

  • De får ret. Det er dejligt. De kæmper for det rigtige, mod det forkerte.
  • De får status, anerkendelse.
  • De hjælper i ny og næ andre mennesker og måske skribenten.

Kommentatorerne kunne bare skrive til skribenten med deres kommentarer. Men det er ikke altid optimalt.

  • Kommentatorerne er bange for ikke at blive krediteret og få æren for deres specialviden.
  • De er bange for at blive ignoreret.
  • De skal være mere høflige, hvilket er en social anstrengelse.

Hvad får læserne ud af kommentatorernes arbejde? <

I bedste fald en merværdi fordi kommentatorerne rent faktisk bidrager med

  • mere viden
  • yderligere kilder
  • berettiget kritik og
  • egne erfaringer.

Den ikke-kommenterende læser får også en grad af selvtilfredsstillelse fordi han eller hun kan spejle sig selv i kommentatorernes udsagn, hvilket igen giver et forstærket tilhørsforhold til mediet. De sidder og læser samme artikel som andre kloge og retfærdige.

I tilfældene med de forfærdelige kommentarer, de infantile kommentatorer er der også lidt at hente. Den tavse læser føler sig hævet over de brægende masser, hvilket også har en værdi.

Vi sælger skamløst viden og assistance vedrørende