Global FlyFisher

Global FlyFisher er et meget stort og trafiktungt site om fiskeri, som har været igennem mange generationer og nu er Drupal 11.

Global FlyFisher 🏛️ er et fritidsprojekt, som har eksisteret siden midt i 90'erne, og længe har kørt på et hjemmelavet CMS. I 2015 blev de tusinder af artikler, videoer, billeder, kommentarer, forumindlæg og brugerkonti dog omlagt til Drupal 7, og sitet fik helt nyt design og en række nye funktioner. En yderligere opdatering i 2025 bragte Drupal-versionen op på Drupal 11, og den kan forhåbentlig holde nogle år.

Der er tale om store mængder indhold og mange besøgende, og Global FlyFisher er vores "legeplads" når det handler om ting, der kræver trafik. Med op imod 5.000 daglige besøgende, der ser op mod op til en halv million sider på en travl måned, 4.500 registrerede brugere, 5.500 abonnenter på nyhedbrevetm snesevis af forfattere og 4 redaktører, er Global FlyFisher virkelig et mediesite, der stiller krav til mekanik og logik.

Sitet rummer 2.600 artikler, 20.500 redaktionelle billeder, 12.000 videoer, 3.500 billeder i brugernes gallerier, 600 blogindlæg, 450 anmeldelser og meget mere, og leveres trods kompleksitet og omfang lynhurtigt fra en virtuel server i USA.

På selve sitet blogges der lidt om teknikken bag - på engelsk. 🏛️