Dansk Bilbrancheråd havde (og har til dels stadig) en række forskellige hjemmesider og et intranet, alt sammen lavet i skræddersyet ASP og alt sammen en smule bagud rent teknisk og brugerflademæssigt. Vi overførte det meste af de gamle aktiviteter til Drupal 7, og integrerede hjemmeside, intranet, webshop, nyhedsbrev og en række andre online-aktiviteter i et og samme system med fælles login og selvbetjening. Brugere og en stor del af indholdet blev importeret til det nye system, hvor udviklingen stadig pågår mens dette skrives.
Systemet omfatter nyheder, videoer, nyhedsbrev, intranet, et omfattende kartotek over værksteder, geografisk oversigt på kort, kalender, rubrikannoncer, forskellige ekspertsystemer, lister og medlemsfunktioner, integration med eksterne tjenester og meget andet.