10 råd om mikrobetalinger

Som nævnt i artiklen Vertikal forbliver gratis! er en sammenslutning bestående af de mest besøgte danske Internet-tjenester ved at kaste penge efter mikrobetalingssystemer. Selvfølgelig i håbet om at det vil tjene sig hjem.

Vertikal forbliver gratis! er fuld af velunderbyggede advarsler. Her kommer rådene.

Med andre ord: software duer ikke. Lad os lære af PBS og deres massive skræmmekampagne og presseindsats 🏛️ da de ville have folk til at bruge SET (speciel software) til betaling på nettet. I dag siger de at

Der er i alt tegnet 2.274 SSL-aftaler og 86 SET-aftaler 🏛️.

Det er vel at mærke på serversiden, at det er gået SET så "godt". Ude i de små hjem og på arbejdspladserne er der ingen, der bruger SET.

PBS fortæller ikke hvor mange af de 1.25 millioner Dankort-transaktioner på nettet mellem april 1999 og oktober 2001, der har været SET-forbedrede. Men lad os regne med 123.

Jeg hopper på nettet fra fire forskellige maskiner i løbet af en uge - en af dem har ikke engang floppydrev. Speciel klientsoftware duer ikke. Brugernavn og kode er godt nok usexet, besværligt og usikkert. Men det er næsten til at administrere for brugerne.

"Du må kun læse disse sider, hvis du er tilknyttet KartelCard betalingsordningen".

Det er lige så svært at få folk ind i en mikrobetalingsordning som det er at prakke dem et nyt betalingskort på. Spørg Diners hvor meget hver ny kunde koster dem. Der findes masser af forretninger, der reklamerer med med deres Diners-kompatibilitet og udleverer Diners-brochurer med tilmeldingskuponer. Der vil også komme til at findes mange steder hvor mikrobetalingssystemet tilbydes potentielle kunder. Men forvent ikke den store konvertering.

Det er meget lettere at surfe videre til en tjeneste med lignende indhold og funktioner, men uden betalingsmur. Tro ikke at de tjenester vil forsvinde. Det koster mig 50 kr. pr. måned at gøre 3.000 mennesker glade på DVDel.dk 🏛️.

Det vil få en langt større del af nettets brugere til at linke til betalingssider og -tjenester.

Lige nu linker jeg aldrig til Jyllands-Posten- eller Børsen-artikler. Jeg gider ikke sende mine brugere hen til et "Du skal betale"-skilt. Kunne jeg tjene et beløb på at vise videre til en artikel eller tjeneste (og ekstra, hvis det er mit link, der får en bruger ind i betalingsordningen for sandsynligvis første gang) ville jeg - nej, ville andre - begynde at støtte betalingsordnngen mere entusiastisk.

En returkommissionsordning vil gøre alle til vindere og udbyttere. En yderligere mulighed er gøre det let for hvermand at komme med i mikrobetalinsordningen på udbydersiden. Det skulle være let at se fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder.

Min umiddelbare idé til de svære mikrobetalinger anno 2001: Indhold som nyhedsbreve, søgninger eller billeder bør koste forsvindende lidt. Søgninger til 10 øre, nyhedsbreve til 50 øre. Men vil man have det gratis, har man en uge eller en måned til at trække sin betaling tilbage ved at taste et password og trykke på en knap. Alle vil stadig kunne surfe gratis, og det vil mest være dem, der har flere penge end de har tid, der kommer til at betale for indholdet.

Mikrobetalinger er så ubehagelige for brugerne, at de for at lokkes ind i spindet skal have alle muligheder for at komme ud igen. Rådet medfører atter lavere indtjening på kort sigt. Men det svære er at lokke folk med på en mikrobetalingsordning.

Folk kan alternativt oprette ordninger hvor de fortæller annoncører om sig selv mod at annoncøren betaler hele eller dele af surf-regningen. Annoncøren kan siden bruge oplysningerne til sin annoncering.

Det skal være muligt at bruge mikrobetalingsordningen uden at blive sporet. Man skal kun bombarderes med CRM-udtænkt spam, hvis man ønsker det.

Brugeren står foran betalingsmuren og tænker på om der er bedst indenfor - overvåget, bundet af en aftale, betalingspligtig - eller udenfor - fri, uforpligtet, administrationsfri, nogle skillinger rigere. Det er meget let at vælge udenfor. Især hvis man har på fornemmelsen, at man mister privatliv indenfor.

Også erhvervslivets vil sætte pris på anonymitet. Man skal kunne surfe hvor som helst og få det betalt af arbejdspladsen uden at skulle diskutere det arbejdsrelevante i at læse en given side fredag den 11. januar 2002 kl. 15:21 med en emsig mellemleder med for lidt andet at tage sig til.

Forvent at de fleste folk vil bruge det købte i overensstemmelse med god skik. Og forvent at en del vil videredistribuere det vildt og galt og i strid med alle aftaler. Kopibeskyttelse er diskrediteret på snart sagt alle områder, og er på mange måder dårligt købmandskab.

"Hvis ikke I betaler, så dør al udvikling"-argumentet vækker ikke medynk. For det første er det ikke sandt. Dernæst har de store masser ingen medynk med de fine IT-folk, der i årevis har blæret sig i pressen, gået i jakkesæt, fløjet på business class og poseret foran og i fine bygninger og kontorer. De føler ikke at det er vigtigt for dem at spytte i kassen til IT-folkenes understøttelse.

Mine yndlingslæsere (Peter&Camilla og Johnny&Conny) røres ikke af klynkeri på noget tidspunkt. Hvis noget er der, er det godt. Er det der ikke, så sparer man den tid. De betaler ikke for deres shareware eller nogen anden 'ware. "20% dårligere, gratis og let" er altid bedre end "koster penge".

Få Kulturministeriet til at betale for betalingsløsningen som IT-brancheforeningen foreslår 🏛️ (PDF) - resumeret af Tom Ahlberg 🏛️ (bedre, HTML).

Når eller hvis systemet bliver en fiasko, er ansigtstabet heller ikke så stort. Det var det offentlige, der bommede og ikke forstod at satse det, der skulle satses. De forstår jo ikke det nye medie. (mere teknik i Varmlufts-artiklen).

Hvad ville du betale for? Jeg ville - hårdt presset, og sig det ikke til nogen - betale for at være aktør på rubrikannoncemarkeder (bil, båd, dating, hus, kukkeure) med over 80% af den samlede masse af købere og sælgere. Der ville jeg betale pr. skud. Kvalitetssøgning og et par nyhedsbreve ville jeg betale som abonnement.

Se på dig selv. Hvor ofte besøger du tjenesterne, der drives af sammenslutningen af de mikrobetalingseksperimenterende? En gang om ugen? Kan du undvære det? Lav den lille øvelse, der hedder "Udskift halvdelen af disse tjenester 🏛️ med ækvivalente gratistjenester." Det er ikke frygteligt svært.

Den bliver sikkert læst omkring 200 gange i år 2001. Hvor mange gange ville den blive læst hvis den kostede 10 kroner? 5? 2? Ville du overhovedet have læst den, hvis den kostede 1 krone? Ville 15? 200?

Sammenlign Vertikals indtjeningsmuligheder ved mikrobetaling med hvor meget jeg kan tjene på en times tid (750 kr. i skrivende stund, se mere på Sådan køber du hos os).

Mikrobetalinger kan ikke betale sig for stads på højt niveau. Især ikke når det ikke kan findes via søgemaskiner længere. Og stads på lavt niveau vil man altid kunne finde gratis et eller andet sted. Det er kun i meget få situationer man har kunnet få større (læs: rentable) folkemasser med på en frivillig mikrobetalingsordning. Men det kan vi altid tale om en anden dag.